Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: TDK Trek Max

Vandtæt trådløs højttaler

Sej lyd i solid, vejrtæt indpakning. Perfekt til folk på farten.

Skrevet af / 07/01/2015 - 10:01
TDK Trek Max
Lasse Svendsen

Små, batteridrevne højttalere betyder, at man kan tage dem med, hvor som helst man vil. Desværre er de ikke alle lige begejstret for at blive glemt på terrassen eller fanget i et regnskyl. Så har man brug for en højttaler, der er vandtæt. Som TDK’s lille Trek Max A34. Bag det kryptiske navn gemmer sig en kompakt højttaler, der fint kan tåle, at det vælter ned. Og som kan skylles under vandhanen, hvis der sidder sand fra stranden på den.

TDK praler med, at den er IP64-certificeret. Det betyder, at den kan modstå vedvarende nedbør fra alle sider og er sikret mod, at støv og sand trænger ind. Det gør den meget rejsevenlig, og med en batterilevetid på otte timer kan den spille det meste af dagen. Derefter skal den oplades med den medfølgende strømforsyning. Der er USB-ladeport, men den er kun til at oplade mobilen fra højttalerens indbyggede batteri.

TDK-højttaleren vejer 1,2 kilo og er 24 cm bred, og den kobles til mobilen via Bluetooth, men man kan også parre den med sin telefon via NFC – Near Field Communication – som er lidt hurtigere. Bare start NFC på mobilen, hold den op til højttaleren og tryk acceptér, hvis højttaleren spørger om at acceptere opkobling til telefonen.

Alternativt kan man slutte mobilen til højttaleren med 3,5 mm mini-jack ledning i hovedtelefonstikket. Hvis nogen ringer, mens musikken spiller, kan man svare med svarknappen på Trek Max A34 og høre den, der ringer, gennem højttaleren, mens vedkommende hører dig via A34’s indbyggede mikrofon.

Når man skruer op for musikken, bliver man slået af, hvor højt den lille højttaler kan spille. Den har en højttaler for hver kanal plus en bashøjttaler. Tilsammen giver det et overraskende lydtryk med sjældent god bas. Den lyder sejere end Bose SoundLink Mini i omtrent samme prisklasse, men er ikke så godt balanceret. Det er især mellemtonen, det er gået ud over. Klangen er simpelthen farvet, så både vokaler og instrumenter får en kunstig, næsten metallisk klang.

For mange spiller det sikkert ikke nogen rolle, men den ubalance er noget, som vi godt kunne tænke os, at flere producenter gjorde noget ved. Især når vi taler om priser over 1.000 kroner.

TDK’s lille Trek Max lever i høj grad op til navnet. Den er lille nok til at være bærbar, og den spiller bukserne af de fleste konkurrenter. Hvis du vil have noget sejere, så er det Jabra Sole Mate Max til 3.000 kroner, der er tættest på. TDK-højttaleren giver meget lyd for pengene, omend lydbilledet er noget ubalanceret.

Lyd & Billede mener

Spiller højt med overbevisende bas og kan tåle at blive dækket af sne. Lille nok til at være i rygsækken. Moderat batterilevetid på otte timer, og den kan kun oplades med separat strømforsyning.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Lyd & Billede
Scroll to Top