Projektoren fra Sony har fantastisk kontrast med et dybt sortniveau kombineret med høj lysstyrke. Det er, fordi Sony bruger LCD på en anden måde. Her sidder LCD-elementet på en siliciumplade og reflekterer lyset fra lampen, i stedet for at lampen skinner igennem LCD-elementet fra bagsiden. Teknologien har mange navne, men Sony kalder den SXRD – Silicon X-tal Reflective Display (X-tal er en smart måde at skrive chrystal på).

Sony HW55 er udstyret med såkaldt Reality Creation, som gør billedet skarpere og simulerer højere opløsning, samtidig med at den uønskede billedstøj, der dermed kan opstå, filtreres væk.

De 3D-briller, der følger med projektoren, er af typen IR, men man kan købe en RF-pakke som ekstraudstyr. Som ekstraudstyr fås også trådløst HDMI-overførselssystem. Projektoren kan interpolere for at opnå mere jævne bevægelser, men i 3D er det kun muligt med 24 fps kildemateriale.

Brugervenlighed
Menusystemet er rimelig overskueligt, selv om det kan tage lidt tid at vænne sig til undermenuerne. Men der er nogle tricks, som det kan være en fordel at kende, når man skal kalibrere.

Sony HW55ES bør kalibreres med lampen på fuld styrke, for lysstyrken kan variere lidt, når den er i økotilstand. Lad den stå på fuld styrke efter kalibreringen; der er under alle omstændigheder en smule blæserstøj.

Vertikal og horisontal linsejustering virker fint, men vi ville ønske, at der var et lille klik, når hjulet står i midten, så man vidste, hvornår objektivet er i centrum.

I modsætning til Epson kan Sony ikke lagre kalibreringsindstillingerne. Skriv derfor ned, hvad du har gjort, så du kan vende tilbage, hvis nogen piller ved dem.

Lige ud af æsken
Sony har imponerende kontrast. Selv lige ud af æsken – i farvetilstanden Reference – ser Sony bedre ud end både Optoma og Epson, når de er fuldt kalibreret. Det beviser, at man ikke skal stirre sig blind på specifikationer, for på papiret har Sony den laveste opgivne kontrast. Men ikke i praksis. Farvemætningen er dog lidt overdrevet, hvilket gør en ellers mørk film som Prometheus lidt for kulørt. Men farvebalancen er rigtig god.

Automatisk sortniveau er aktiveret som standard, og i Sonys tilfælde virker det rigtig godt. Lukkeren (iris) giver ikke en lyd fra sig, og den går meget hurtigt til sort, når den skal, men åbner sig lidt langsommere, når scenen pludselig bliver lys. Subjektivt virker det rigtig godt. Og i modsætning til Optoma og Epson ændres farvetemperaturen ikke i takt med lukkeren.

Reality Creation står på 20 og gør billedet meget skarpt. Men det giver også nogle artefakter og lidt billedstøj.

Kalibrering
Husk at slå dynamisk sortniveau fra før kalibrering, ellers bliver målingerne skæve.

“Den er utrolig lineær lige ud af æsken,” konstaterer vores kalibrator, Gorm Sørensen.

Med udgangspunkt i billedtilstanden Custom 3, som med 6500 kelvin er neutral, er den imponerende lineær. Der er bare lidt meget blå i det hvide, og farverne er som sagt noget overmættede. Det løser Gorm i en håndevending og får projektoren så lineær, at det langt overstiger ISF- og THX-standarderne.

Med Reality Creation-funktionen skrues opløsning ned fra 20 til minimum. Men selv på minimum ser man, at der letter et støvet slør fra billedet, i forhold til at have funktionen slået fra. Det giver faktisk en subjektiv opfattelse af højere opløsning og bedre klarhed. Men sluk støjreduktionen. “Jeg hader støjreduktion,” nærmest råber Gorm.

Sony har virkelig fået skruet noget god software sammen til kalibreringen. Hvis man ændrer farverummet, påvirkes gråtoneskalaen ikke nævneværdigt – i modsætning til Optoma og til dels også Epson. Det er bare lidt mere besværligt at kalibrere Sonys projektor end Epsons.

Hørt fra Gorm:
“Hvis jeg havde Sonys præcision med Epsons kalibreringssystem, så ville jeg være i kalibreringshimlen!”

Billedkvalitet – kalibreret
Efter kalibrering er billedet ikke helt så intenst som før. Det er stadig meget skarpt, men også langt mere naturligt. Og ved siden af står Epson og ser næsten ufokuseret ud til sammenligning.

I tunnelsystemet i Prometheus lægger man lejlighedsvis mærke til enkelte skarphedsartefakter, hvor mørke møder lys, f.eks. langs stråler fra lommelygter. Men det er ikke meget, og den større fornemmelse af dybde i billedet gør det værd at have Reality Creation slået til. Man kan selvfølgelig slukke den, hvis man vil. Men så bliver billedet mere sløret.

HW55ES har væsentlig dybere skygger end Epson, samtidig med at den holder på lysstyrken. Desuden er mekanikken hos Sony helt stille, når iris åbnes og lukkes; man lægger slet ikke mærke til den. Og selv med automatisk sortniveau slået fra er Sony et hak mørkere end Epson.

Epson TW9200 har et lille forspring, når det gælder jævne bevægelser, da den slukker for interpolationen, hvis det bliver problematisk, og man derfor kan have den på maksimum. Sony har lejlighedsvis nogle artefakter ved bevægelse, hvis det bliver ekstremt. Men sæt den på det laveste niveau, så går det fint.

Benene bliver simpelthen slået væk under os af Sonys billedkvalitet. Dokumentarfilmen Wonders of the Universe med sine planeter, stjerner og galakser har sjældent været så blændende smuk.

Konklusion
Her må man bare overgive sig. Selv lige ud af æsken er Sony VPL-HW55ES noget nær optimalt kalibreret og byder på et billede i referenceklasse. Bare med lidt overmættede farver.

Efter kalibreringen står det helt klart, at Sony er en fremragende projektor. Man skal holde tungen lige i munden for at nå så vidt, men det er dét værd. Lampen bør stå på fuld styrke for at få det bedst mulige billede. Men bare rolig, blæserstøj er der meget lidt af.

Farvegengivelsen er klart bedre end både Epson TW9200 og Optoma HD91. Med Reality Creation på laveste niveau har Sony også mere dybde i billedet, som desuden er knivskarpt. Og så er det den projektor, der bedst kombinerer et bælgmørkt sortniveau med skarpe højlys uden hverken at gro til i sort eller brænde ud i hvid.

Uanset om det er mørke thrillers, naturfilm eller farveglade animationsfilm, der er på menuen, så er Sony VPL-HW55ES i skrivende stund den bedste projektor til under 30.000 kroner.

Også i denne test:

tre førsteklasses projektorer