Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony MDR-AS800BT

God lyd, men irriterende

De lyder ganske vist godt, men kontrolknappen er så frustrerende, at man mister lysten.

Skrevet af / 23/03/2015 - 00:01
Sony MDR-AS800BT
Jonas Ekelund

Som forventet er kvalitetsfølelsen på Sonys høretelefoner aldeles udmærket, og de føles virkelig som et kvalitetsprodukt. De har også rigtig god beskyttelse mod vand og er såkaldt sprøjtesikre. Men mærkeligt nok er de så store, at man ser tåbelig ud med dem i ørerne. Fås i sort, hvid eller blå.

Det lille etui er lækkert og praktisk med netrum, hvor man kan opbevare nogle af de fire par silikonepropper eller tre par silikonevinger.

 

Sony-MDR-AS800BT_W_standard-6633 Sony-MDR-AS800BT_L_standard-1200 Sony-MDR-AS800BT_B_standard-1655
<
>

 

Med dem er det ikke særlig svært at finde en kombination, der passer. Men størrelsen på høretelefonerne gør, at de føles lidt ubekvemme i det lange løb, og man er aldrig sikker på, om de bliver siddende. Endnu værre er det, at der ikke er nogen kontrol/mikrofon på ledningen; i stedet styres alt med en enkelt knap på den ene høreprop.

Efter fem minutters frustrerende forsøg opgav vi at skrue op for volumen. De lød derfor lidt for svagt til vores smag, hvilket er en skam, for lydkvaliteten er der ellers ikke noget i vejen med.

 

Konklusion

Sony har taget to skridt frem og et tilbage med disse høretelefoner. På den ene side er de pæne og velbyggede med rigtig god vandresistens, men på den anden side er de så store, at man ikke så gerne vil ses med dem. På den ene side har de god lydkvalitet, men på den anden side er det svært at skrue op for lydstyrken.

Det skyldes den usædvanlig irriterende knap på den ene høreprop, som det er meningen, at man skal styre det hele med. Kan man skrue mere op? Hvem ved – vi gav op.

 

Sony-MDR-AS800BT_B_Situation_Image-7732 Sony-MDR-AS800BT_B_PKG1_image_0718-2431

 

Lyd & Billede mener

Godt beskyttet mod sved og regn. Lette at parre med mobilen takket være NFC. Kan bæres på flere måder afhængigt af træningsform. Bizart store og klodsede. Temmelig kort batterilevetid og irriterende håndtering. Spiller ikke særlig højt.

Også i denne test:

10 trådløse trænings-høretelefoner

Monster iSport Wireless

Behagelige, men trættende

Monster byder som sædvanlig på god bas, men i længden bliver man træt af lyden.

Et godt udvalg af bløde silikonepropper og vinger gør dem meget komfortable. Talemeddelelser giver god feedback. Fed bas til træning.
Store og lidt klodsede hørepropper. Den temmelig skarpe lyd gør, at man bliver træt i ørerne.
Læs hele testen

JBL Synchros Reflect BT

Praktiske, men dårlig pasform

Udmærkede høretelefoner, hvis de passer til dine ører. Ellers kan lyden blive lige lovlig tynd.

Praktiske funktioner som reflekser og magnetkobling. God, sporty lyd, der fungerer godt til træning.
Noget kort batterilevetid. Føles klodsede, og det kan være svært at finde den rigtige pasform. Ikke noget etui.
Læs hele testen

Jabra Sport Pulse Wireless

Funktionelle, men for afslappede

Lyden engagerer ikke rigtig, men på den anden side er det de eneste høretelefoner, der kan måle din puls.

De eneste trådløse høretelefoner, der også måler pulsen. Masser af funktioner og simpel betjening med smartphone-app. Sidder godt og er godt beskyttet
Batterilevetiden er blandt de dårligste. Ikke den mest medrivende lyd til træning.
Læs hele testen

Jaybird BlueBuds X

Sej lyd, men lidt besværlige

Jaybird har den bedste lyd af alle høretelefoner i testen, men det er ikke helt let at få dem til at sidde.

Lyder bedst af alle de trådløse trænings-høretelefoner, vi testede. Kan bæres på flere måder afhængigt af træningsform. God batterilevetid og bedre holdbarhed, end man skulle tro.
Det kan kræve tålmodighed at finde de rigtige propper og vinger, så de bliver siddende i øret.
Læs hele testen

Beats Powerbeats2 Wireless

Behagelige, men bastunge

Beats-høretelefonerne er mere komfortable end nogensinde og vil ikke skuffe fans af mærket.

Flotte, eksklusive høretelefoner, der sidder skønt. Nyttigt tilbehør medfølger. Tåler sved og regn godt.
Den dominerende bas overdøver musikken. Meget høj pris i forhold til konkurrenterne. Ikke alle kan lide bøjlen bag øret.
Læs hele testen

Yurbuds Liberty Wireless

Klodsede og ukomfortable

De ser kedeligt ud, er ubekvemme at have på og lyder ovenikøbet ikke særlig godt.

Gode til udendørs motion, idet de slipper omgivende støj ind.
Klodsede at have på, da de er store og tunge. Det er ikke alle, der kan lide en bøjle bag øret. Øresneglen får dem til at miste meget basgengivelse.
Læs hele testen

SMS In-Ear Wireless Sport

Farvestrålende og solide

Trods glade farver og sejt udseende lyder disse høretelefoner overraskende pænt og tilbageholdende.

Generøst batteri, der kan holde hele ugen. Føles robuste og er reelt sprøjtesikre over for vand.
Bassen er påfaldende nedtonet, så den pulsforhøjende motivation udebliver.
Læs hele testen

Plantronics BackBeat Fit

Smarte, men svag bas

Lukker lyd fra omgivelserne ind, hvilket er godt for løbere, men dårligt, hvis man gerne vil have meget bas.

Smart opbevaring til høretelefoner og smartphone. Sidder virkelig godt. Slipper omgivende støj ind.
Det er ikke alle, der kan lide bøjlen bag øret. Øresneglene får dem til at miste meget af basgengivelsen.
Læs hele testen

Philips ActionFit Airborn

Plasticagtige og ubekvemme

Billige høretelefoner kan virke tillokkende, men i praksis duer de ikke til træning.

Nem tilslutning takket være NFC. Overkommelig pris for et par trådløse og vandtætte høretelefoner.
Grel farve, der ikke vil tiltale alle. Meget svære at sætte i og ikke særlig behagelige, når de endelig sidder.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top