Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Samsung UE50F5505

Ikke helt i mål

Samsungs budgetmodel tilbyder flere smart-funktioner, men billedkvaliteten er ikke i top.

Skrevet af / 21/01/2014 - 13:31
Samsung UE50F5505
Audun Hage

Model 5505 fra Samsung har en diskret sort finish. Selv foden er sort uden den forkromede bling-effekt, man får på de dyrere serier 6, 7 og 8 fra den koreanske producent. Rammen omkring skærmen er lidt tykkere end hos et par af konkurrenterne, og skærmen står lidt højt på den medfølgende fod. Det gør nødvendigvis også, at tv’et optager mere plads af en 50-tommer at være.

Brugervenlighed og funktioner
Samsungs tv har en fiks og foreløbig unik finesse: Det kan nemlig fjernstyre din tv-boks. Ved hjælp af et ekstra IR-øje, som fastgøres foran boksen, kan du bruge tv’ets fjernbetjening til at vælge kanal med. Du får også adgang til tv-guiden, og hvis din tv-boks har PVR-funktion, kan du også programmere optagelse.

For dem, der har digitalt jordnet, er også muligt at sløjfe boksen helt og enten sætte programkortet direkte i tv’et sammen med et CAM-kort modul fra leverandøren. Da mister man dog evnen til at optage og se et andet program samtidig.

På smart-siden er Samsung testens mest veludstyrede. De er fortsat ene om at tilbyde HBO i tillæg til Netflix film-streaming plus en række andre lokalt forankrede tjenester.

Billedkvalitet
Samsung-skærmen udmærker sig ved at være lidt mere lysstærk end resten af forsamlingen. Den kan virkelig vise billeder med smæk på! Skærmoverfladen er også temmelig mat, så denne skærm fungerer godt i lyse rum. Ulempen er, at sortniveauet er lidt begrænset: Sort er mærkbart mere blå/grålig end på de bedste skærme i testen. Samsungs tv kæmper også lidt med en smal betragtningsvinkel: Du skal sidde lige foran skærmen for at undgå, at farverne bliver falmede.

Fabriksindstillingerne er ikke lige så gode som på Sony. Standardindstillingen giver et meget blåligt billede, og filmindstillingen har lidt for rødlige hudtoner. Vi kan spore lidt mere støj og “grums” i billederne, og bevægelserne er ikke så glatte. Forskellen er ikke stor, men nok til at Samsung falder lidt igennem på det mest krævende billedmateriale.

Lydkvalitet
Lydgengivelsen er derimod langt bedre, end hvad Sony disker op med. Her er der fylde i dialogerne, og musikken kommer tydeligere frem, uden at det ringer i ørerne. Vi registrerede dog noget blafren i bassen ved krævende filmscener. Der er altså ikke tale om noget, der kan erstatte en god soundbar, men lyden er afgjort til at leve med.

Konklusion
Samsung UE50F5505 er et tv, der ser godt ud, og med en række brugervenlige funktioner. Billedkvaliteten er også god, men ikke den bedste i dette selskab. Begrænset sortniveau og betragtningsvinkel samt lidt rodede billedindstillinger trækker ned. Lyden er derimod klart godkendt.

UE50F5505 giver meget for pengene, men de, der er fast besluttet på et Samsung-tv, bør overveje den lidt dyrere 6-serie.

Lyd & Billede mener

UE50F5505 byder på flot design, overlegen brugervenlighed og gode smart-tjenester som Netflix og HBO. Billedgengivelsen er lysstærk og egner sig fint til at se fjernsyn i lyse rum. Sortniveauet er ikke det bedste, vi har set i denne prisklasse, og billedet gør kun et middelmådigt indtryk med ujævn farvebalance. Meget kan rettes op i menuerne, men flere konkurrenter leverer et bedre billede lige ud af kassen.

Også i denne test:

syv 50" tv’er i budgetklassen

LG 50LA660V

Smart og lækkert

Her er en fin allrounder til sport og underholdningsprogrammer, som også har godkendt lydkvalitet.

God kontrast og lysstyrke gør 50LA660V fremragende til lyse rum, og det har jævne bevægelse selv ved udfordrende sports- og underholdningsprogrammer. Også plus for mange smart-funktioner og markedets måske bedste fjernbetjening.
Sortniveauet ikke er helt i top. Sammenlignet med testens bedste er LG mærkbart mere gråt med en lidt falmet filmgengivelse som resultat.
Læs hele testen

Toshiba 50L7363

En ulv i fåreklæder

Indpakningen er ikke særlig prangende, men denne Toshiba-skærm giver imponerende billedkvalitet til prisen.

50L7363 har et anonymt udseende, men det er glemt, så snart man ser det flotte billede. Kontrast og sortniveauet er fremragende, skarpheden er god, og bevægelserne er glatte. Fornem billedkvalitet til prisen.
Udseendet er som nævnt ikke det mest spændende, og man må tåle et lidt mere kedeligt menusystem med relativt få smart-funktioner. Lyden er tam, men det er Toshiba ikke alene om i denne prisklasse.
Læs hele testen

Sony KDL-50W685

Minimalistisk billedkunstner

Sonys nye budget-tv imponerer: Bag den slanke indpakning skjuler der sig en billedkvalitet af meget høj klasse.

Imponerende billedkvalitet med rigtig god kontrast, sortniveau og farvegengivelse gør, at KDL-50W685 kan tilfredsstille selv kræsne film- og spil-entusiaster. Gode billedindstillinger fra fabrikken gør, at det fungerer rigtig godt lige ud af kassen. Et virkelig godt tv til prisen.
Lyden er desværre lige så tynd, som tv’et er slankt, så man må påregne en ekstraudgift til et separat lydsystem.
Læs hele testen

Philips 50PFL4208

Billigt men ikke særlig godt

Philips har altid kæmpet for at være i front blandt tv-producenterne og har leveret mange gode modeller den sidste tid. Desværre lander 50PFL4208 lidt på halen og kan ikke måle sig med de bedste i testen.

50PFL4208 er en rimeligt billig storskærm, der alligevel er spækket med smart-funktioner og apps. Et simpelt og brugervenligt tv, som man hurtigt bliver fortrolig med.
Billedkvaliteten opfylder ikke helt vores forventninger med et mere grovkornet og uskarpt billede, og manglen på bevægelseskompensation gør, at billederne bliver lidt ujævne ved bevægelse.
Læs hele testen

Panasonic TX-L50ET60

Flot farvegengivelse

Med fine farver og lækkert design er Panasonic TX-L50ET60 et godt alternativ til firmaets plasma-tv’er.

TX-L50ET60 er et gennemført LED-tv med fremragende billedkvalitet, god brugervenlighed og de vigtigste smart-funktioner om bord. Især farvegengivelsen imponerer med præcise og naturtro farvetoner.
Mens Panasonics plasma-tv leverer klasseledende sortniveau, bliver det kun middelmådigt med denne LED-model. Dermed er det ikke det mest velegnede tv til at se film i biografmørke.
Læs hele testen

Panasonic TX-P50ST60

Svanesang for plasma

Efter mange år med suveræn billedkvalitet er det snart slut med Panasonics plasmaskærme. Men budgetmodellen 50ST60 er stadig et rigtig godt køb.

Panasonic TX-P50ST60 leverer billedkvalitet af meget høj klasse. Især kontrast og sortniveau er imponerende og gør, at tv’et er suverænt til at se film og serier i dunkel belysning. Et af de allerbedste tv’er i sin prisklasse og et soleklart eksempel på fordelene ved plasma.
Til denne pris er det svært at finde ankepunkter, men lysstyrken er ikke på højde med LED-skærmene, og man må derfor tage nogle forholdsregler i lysere omgivelser.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top