Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Samsung HMX-QF20

Minimalt kamera filmer i enhver vinkel

Wi-Fi-kamera uden intern hukommelse.

Skrevet af / 24/07/2012 - 14:07
Samsung HMX-QF20
Lennart Zetterberg

Samsung HMX-QF20 er klart det mindste kamera i testen. I hånden føles det næsten legetøjsagtigt eller som en større mobiltelefon. I starten fik vi ingen billeder i kameraet, men det var på grund af et objektivlåg, som manuelt skulle åbnes og lukkes. Objektivlåget burde nok være automatisk for at være funktionelt.

Det meste er krympet på kameraet, herunder billedskærm, knapper og tilslutninger. Billedskærmen er 69 mm diagonalt, og det mærkes ved, at det er småt og trangt at trykke sig frem. Menuhåndteringen er dog godkendt, selv om man af og til trykker galt, når tommelfingeren er for stor. De manuelle indstillinger er forholdsvis let tilgængelige. En god Home-knap gør, at man altid kan finde vej tilbage.

Aftrækker-tommelfingeren må ikke være for stor, eftersom Record-knappen er en integreret flerfunktionsknap med zoom og “tag”-funktion, hvor man tagger gode scener. De gode scener kan efterfølgende sættes sammen i kameraet.

En finesse ved kameraet er, at man kan filme fra alle vinkler med det, så det er muligt at dreje kameraet 180 grader og filme med venstre hånd. Billedskærmen vil så automatisk vende billedet rigtigt. Man kan endda filme på “højkant” som med en mobiltelefon, men så bliver billedet 90 grader forkert på tv-skærmen.

Kameraet optager i et MP4-format (Quicktime) med kodningen H.264 og ender til sidst på et hukommelseskort af SD-typen. Det mangler altså indbygget hukommelse, men har derimod Wi-Fi-muligheder. Vi fik dog ikke den trådløse opkobling til at fungere på grund af login-problemer i netværket.

Når vi ser på billedkvaliteten, er den rimelig i godt lys, dog ikke lige så god som hos de øvrige kameraer i testen. En vis grad af uklarhed kan ses i billederne, formentlig på grund af den minimale billedsensor på en kvart tomme. Når vi skruer ned til 5 lux, vil kameraet ikke følge med, og farvebjælken er knap nok synlig. Vi kører gennemgående på automatik.

Objektivet har 20x zoom, hvilket er den kraftigste zoom blandt vores testkameraer. Vidvinklen er moderat – 38,4 mm (svarende til 35 mm filmformat).

Når det gælder tilslutninger, så findes der en kompositudgang, USB og Micro HDMI. Mikrofon- og hovedtelefontilslutning findes ikke på grund af den minimale størrelse.

Konklusion
Samsung HMX-QF20 er et minimalt kamera på mange måder. Det præsterer rimelige billeder i godt lys, men dårligere end de øvrige kameraer i testen. Ved 5 lux bliver billederne knap nok synlige. Wi-Fi-muligheden kan dog være interessant for nogle brugere.

Lyd & Billede mener

Billigt Lille format Lille billedskærm Ingen intern hukommelse

Også i denne test:

Fem HD-kameraer

Sony HDR-CX570

Vidvinklet effektkamera

Vidvinklen og effekterne vil sikkert tiltale mange.

Ekstra vidvinkel Mulighed for optagelse i standardvideo
Små menuer/ikoner
Læs hele testen

Panasonic HC-X900

Tredimensionelt med 3 chips

Nem betjening og tre billedchips gør kameraet bedst i test.

Udmærket billedkvalitet God billedstabilisering
Ingen indbygget hukommelse Relativt dyrt
Læs hele testen

JVC GZ-GX1

Alsidigt kamera

Trådløse muligheder opvejer til dels dårlig lysfølsomhed.

Godkendt billedkvalitet Wi-Fi-muligheder
Menuhåndteringen
Læs hele testen

Canon Legria HF M52

Lysfølsomt kamera med hukommelse

Med en professionelt udviklet billedsensor tager Canon sejren hjem på billeder.

Gode billeder Indbygget hukommelse
Dårlig vidvinkel
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top