Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Samsung Galaxy S4 Zoom 4G

Mislykket kompromis

Hverken et godt kamera eller en god telefon, men en kombination, der ikke duer.

Skrevet af / 18/02/2014 - 11:06
Samsung Galaxy S4 Zoom 4G
Jonas Ekelund

Samsung eksperimenterer vildt for at prøve at finde et godt format til kameraer med Android. Galaxy NX er et reelt systemkamera, og Galaxy Camera var godt, men alt for klodset at bruge som telefon. Med denne model får man et rigtigt zoomkamera i en størrelse, der i hvert fald nærmer sig mobiltelefonens. Men kameragrebet og det udstående objektiv gør den stadig lidt klodset, både i lommen, og når man skal bruge den som smartphone.

Ud over autotilstand og brugerdefinerede forvalg findes der en række motivprogrammer, kreative effekter og smarte funktioner. Bl.a. Smart Suggest, som foreslår mulige motivprogrammer, men lader dig selv vælge, hvilket et der bruges. Men rart nok er der også manuelle indstillinger, som giver mulighed for selv at vælge lukkertid, blænde, hvidbalance, eksponeringskompensation og ISO. Zoomknapperne på skærmen behøver man ikke at bruge, da det heldigvis er en rigtig zoomring på objektivet.

I betragtning af hvor meget Galaxy S4 Zoom ligner et rigtigt kamera, havde vi forventet større ting, men blev skuffet. Det er ikke fordi den ikke tager gode billeder, men den udviste ofte de samme problemer som de andre. Dels fordi optikken ikke har vundet noget ved at have zoom, og dels fordi billedbehandlingen ofte er for ekstrem. Eksponeringen mislykkes også ofte. Der er egentlig kun én ting, denne kameratelefon kan bedre end de andre, og det er selvfølgelig at komme tæt på motivet takket være den optiske zoom.

Konklusion
Vi ville gerne applaudere Samsung for at have formået at presse et 10x zoomobjektiv ind i noget, der næsten er mobilstørrelse. Men vi kan ikke. Bortset fra at det nogle gange er rart at kunne zoome, tager Galaxy S4 Zoom faktisk ikke bedre billeder end de bedste mobilkameraer. Desuden gør optikken, at den er ubekvem at have i hånden, når man skal alt andet end at fotografere. Og så er spørgsmålet, om det er besværet værd at have sådan en stor, tung ting i lommen. De fleste vil sandsynligvis sige nej.

Home mener

Rigtig optisk zoom gør den mere nyttig på ferien end en kameratelefon. God ægte blitz. Tager ikke bedre billeder end de bedste mobilkameraer i de fleste situationer. For stor og klodset som smartphone.

Også i denne test:

6 mobilkameraer

LG G2

Teknologitung og ujævn

Billedstabilisering og god optik saboteres af software, der behandler billederne alt for meget.

Ægte billedstabilisering hjælper med at undgå uskarpe billeder og kan give gode natfotos. Autotilstanden gør et godt stykke arbejde med eksponeringen.
Softwaren synes at hade billedstøj i en sådan grad, at den prioriterer støjreduktion højere end at bevare detaljer i billedet.
Læs hele testen

HTC One

Mørkets fyrste

Den trives bedre i en mørk krog end ude i naturen.

Der er få mobiler, som kan prale af lige så gode billeder i svag belysning. Mange indstillingsmuligheder og funktioner til dem, der gerne vil have kontrol over fotograferingen.
Den håndterer ikke vanskelige optageforhold specielt godt, og detaljeskarpheden er ikke den bedste.
Læs hele testen

Apple iPhone 5S

Hurtig og nem

Blandt de almindelige kameratelefoner hører iPhone stadig til i toppen.

Et hurtigt kamera, der som regel formår at tage gode billeder med fuld automatik. Blitzen giver et dejlig varmt lys.
Fraværet af rigtig billedstabilisering gør, at man risikerer uskarpe billeder. I svag belysning er der meget støj, og detaljerne tværes ud.
Læs hele testen

Sony Xperia Z1

Bedst af de tynde

Ser vi bort fra de telefoner, hvis objektiv rager ud, så er Xperia Z1 stadig den bedste.

Tager gode billeder til hverdagsbrug, selv i svagt lys. Giver mulighed for at fotografere under ekstreme forhold, fordi den er vandtæt.
Højeste opløsning giver problemer med billedkvaliteten.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top