Rega-RP8

Test af Rega RP8

Formel 1 evolution

Med et opsigtsvækkende mekanisk design har Rega skabt en pladespiller, der lyder lige så fantastisk, som den ser ud.

Plus

Åbent og fokuseret lydbillede
Høj dynamisk kontrast
Unik teknik

Minus

Ser næsten for billig ud

Et generationsskifte er i gang. Unge mennesker køber plader og pladespillere som aldrig før. Mange butikker kan ikke følge med efterspørgslen, og flere importører har stadig udsolgt af grammofoner. Og det til trods for at udvalget sjældent har været større. I England arbejdes der hårdt på at lave pladespillere nok til et stadig voksende marked, og mange steder er der ventelister på Regas bestseller RP3.

Noget siger mig, at det også bliver tilfældet med RP8, som ikke bare er Regas dyreste pladespiller, men et af de mest nytænkende pladespiller-designs, vi har set. Regas Roy Gandy har altid slået til lyd for, at en pladespiller ikke behøver at veje 30 kilo eller have komplicerede fjedrende ophæng for at spille musik. Et stift chassis med lav masse er ofte bedre. Sammen med en god tonearm er grundlaget lagt for et omkostningseffektivt og vellydende design. En opskrift, som bevisligt fungerer, hvilket en lang række Planar-grammofoner fra Rega har bevist gennem en årrække.

Ingen steder er denne filosofi mere tydelig end i den nye Rega RP8. Her er pladespilleren delt i et inderchassis og et yderchassis. I og for sig ikke så originalt, men Regas løsning er selvsagt ikke som alle andres.

Unik løsning
De to chassiser er helt uafhængige af hinanden og er ikke i kontakt på nogen måde. Det ydre chassis har kun én opgave: At holde støvlåget på plads. Desuden er det skåret til, så spilleren til forveksling ligner en sort RP6.

Løfter man låget af, ser man hurtigt, at det her er noget specielt. Indvendig er der skåret en ramme ud formet som to triangler lagt oven på hinanden. Massen er vældig lav, ikke bare fordi Rega har skåret overflødigt materiale væk, men også fordi de har lavet rammen i et super let materiale. En skumkerne af polyolefin er dækket af et lag fenol og forstærket med en fenol- og magnesiumramme på over- og undersiden.

Denne sandwich-konstruktion er ikke bare syv gange lettere end chassiset fra en Rega P3, den er også stivere og mere død. Resonanser, også via lydbølger, absorberes bedre, og da støvlåget ikke har nogen fysisk kontakt med inderchassiset, kan det bruges hele tiden. Uden at det påvirker lyden.

Pladespilleren kan bruges uden yderramme, men da er pickup’en eksponeret. Der medfølger en TT PSU strømforsyning med 33⅓ og 45 hastighedsskifter, som driver en børsteløs 24 volt motor. Pladespilleren er sat op med Regas nye RB808 tonearm, som er en videreudvikling af Regas nyeste armkonstruktion med bedre tolerance og forbedret ophæng. Et Rega-udviklet kabel hænger i enden af armbasen.

En lamineret glastallerken, hvor massen i centrum er så lille som muligt – mens massen yderst er så tung som muligt for at få stabil rotation – hviler på en remdrevet indertallerken i letmetal.

Opløsning og dynamik
Pladespilleren alene koster 17.000 kroner. Meget konkurrencedygtigt, hvis man sammenligner med andre i samme klasse. Den kan også leveres med Regas meget fine MC-pickup, Apheta, som vores testeksemplar blev leveret med. Da er prisen 24.000 kroner. Stadig meget konkurrencedygtigt. Til sammenligning koster en Linn Majik LP12 25.000 kroner med en langt dårligere pickup og en enklere tonearm.

Pladespilleren blev tilsluttet til samme rig som den tre gange dyrere McIntosh MT10. Nemlig Ayres eminente P-5xe pickup-forstærker, koblet til den 250 watt kraftige integrerede McIntosh MA7000 forstærker. Japan-presningen af Dire Straits’ Love Over Gold blev lagt på Rega-pladespilleren. Skiftet mellem MT10 og RP8 gav mig en ikke så lille aha-oplevelse. McIntosh-grammofonens autoritet og fylde blev erstattet med et skarpere fokus og mere markerede detaljer i lydbilledet.

Det slog mig, at Regas pladespiller skabte et tyndere lydbillede. Guitarens varme var borte, og vokalen mere distinkt, men også lysere. Lige til trommerne på titelsporet kom. For sikke en dynamik! Vægten bag trommernes toner og den lynhurtige dynamiske transient var tydeligt bedre end på McIntoshs pladespiller.

Den tonale balance er ganske vist let med et fokus på indsigt, detaljer og ikke mindst dybde. Lydbilledets åbne karakter giver ikke bare indsigt, det skaber også en 3D-effekt, som du kan glemme med MP3-filer. Opover i diskanten er Rega-pickup’en langt mere finskåren og mere nuanceret end den Clearaudio-klon, som sidder i McIntosh-pladespilleren. Strygere klinger klarere, mens celloer og kontrabasser virker lettere, fordi Rega-pladespilleren ikke matcher MT10’s naturlige klangfylde og tonale varme lige godt.

Under lytningen til opsamlingsalbummet Quiet Winter Night fra 2L med Hoff Ensemble og diverse kunstnere slog det mig, hvor meget luft der var under vingerne på tonerne på lp’en. De mindste nuancer var en tydelig del af lydbilledet: Jeg kunne høre Helen Bøksle trække vejret mellem ordene, Sondre Bratlands karakteristiske vokaler stod krystalklart, og jeg sværger på, at jeg kunne høre spytdråber mod messingen i Mathias Eicks trompet.

Lynhurtigt slår den til med frapperende dynamik. Dårlige indspilninger bliver bedre med RP8, gode indspilninger fantastiske. Selv om den altid giver en kritisk og analyserende præsentation, er den neutral nok i klangen til at lade musikken leve sit eget liv. Den stiller sig ikke i vejen og bliver tvær, fordi en lp lyder dårligt.

Musikken flyder så uanstrengt. Intet står i vejen, og alt virker legende let for den særegne Rega-spiller. Keith Jarrett Trios Still Live bliver en nydelse. De små berøringer med whiskerne er metalliske og vægtløse på samme tid. Kontrabassen trækker godt i buksebenene, og Jarretts spil flyder som varm honning fra det store Steinway-flygel. Med musikken i højsædet er teknikken ikke så vigtig, og Rega RP8 er et eksempel i den henseende. Hvor teknikken er til for musikken, ikke for teknikkens egen skyld.

Pengene værd
Den rendyrkede filosofi, hvor et overordnet mål skal opnås, minder mig om Formel 1 racerløb. Alt handler om at komme først i mål. Hvert led er lige vigtigt. Sådan opfatter jeg også Rega RP8. Intet er tilfældigt. Så er det også blevet til en af de mest gennemførte spillere, jeg har lyttet til. Det her er ikke en grammofon for dem, der lader sig forføre af forkromet stål, gennemsigtig poleret akryl og sumovægt. RP8 er en pladespiller for dem, der kun tænker på at få mere musik ud af rillerne og gerne vil betale ekstra for det, men ikke flere månedslønninger. Sådan set er Rega en af de high-end(-ish) pladespillere, der giver dig absolut mest musikglæde for pengene.

Husk: Intet er tilfældigt. Det hører man straks.


Kommentarer