Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer VSX-921-K

Pioneer VSX-921-K

Skrevet af / 02/06/2011 - 15:05
Pioneer VSX-921-K
John Alex Hvidlykke

VSX-921-K er en moderne radio. Og når den er fyldt med computerteknologi, kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og sætte den ikke blot til netværket, men også til pc’en.

Den medfølgende cd indeholder både manualen og styre-softwaren. Når receiveren har fundet sin plads på husets netværk, kan man fra sin computer jonglere rundt med indgange og signalkilder efter behov, gemme data fra justeringen og meget andet. Og hvor manualen hos de fleste er en pdf-fil, har Pioneer valgt at udforme den som en webside.

Designet er pænt, og displayet fyldt med alle relevante oplysninger. Men man bliver næsten overinformeret af rulletekster og opfordringer til at fjernstyre sin iPod og udforske internettet. Heldigvis kan rulleteksterne slås fra.

Der er ni sæt højtaler-udgange på bagpladen, men ”kun” syv kanaler. Man kan således ikke få lyd ud af top/wide og rear surround samtidig, men man kan sætte højtalere op i begge positioner og skifte imellem dem, afhængigt af hvilken film der ligger på afspilleren.

Ud over gammeldags FM-radio kan du modtage internet-radio og hente musik fra computere og netværks-enheder i huset. Du kan enten bruge netkabel eller købe en adapter for trådløst netværk. iPhone-tilslutning kræver en adapter, som heldigvis følger med.

VSX-921 vandt for nylig EISA-prisen for bedste produkt. Det virker velfortjent for en receiver med nyskabende funktioner. Pioneers selvjustering er imponerende og omfattende. Ud over volumen testes faseforhold, frekvensgang, stående bølger og efterklang, og lyden i de syv kanaler justeres til derefter. Fornemt! Den slags finesser var for få år siden kun muligt i ti gange så dyre produkter.

Både analog- og digitalindgang lyder umiddelbart åbent og klart. Men hvad der i begyndelsen ligner detaljerigdom, viser sig at være øretrættende skarphed. Har du små hjemmebio-højtalere med begrænsninger i toppen, går det lige an, især på popmusik. Men tilslutter man velvoksne hi-fi-højtalere og skifter til lidt mere krævende musik, så bliver resultatet ubehageligt. Når musikken bliver kompleks, mister Pioneer’en overblikket og plastrer det hele til med strukturtapet. Og det selv om VSX-921-K sandsynligvis er den kraftigste i testen.

Når popcornene er varmet, og filmen lagt på afspilleren, klarer VSX-921-K sig forholdsvis bedre. Følelsen af at sidde i biografen er udmærket, og surround-effekterne brager løs rundt omkring. Også her kunne man dog ønske mere overblik, når det går hedest til.

Konklusion
Den bedste betjening. Receiveren kan fjernstyres via netværket og det medfølgende styreprogram. Selvjusterings-programmet kommer ud i hjørnerne. Desværre er det lydmæssige resultat mindre overbevisende. Biografoplevelsen er udmærket, men hvis du lytter meget til musik, bør du kigge andetsteds.

Lyd & Billede mener

Suverænt bedste brugerflade. Omfattende selvjusterings-program Lyden er ikke på niveau med NAD, Denon og Yamaha Mister pusten, når det går hedt til

Også i denne test:

5 receivere

Denon AVR-1912

Denon AVR-1912

Bedste lydkvalitet Flot biograflyd
Få analoge video-indgange Et par ekstra digitale lydindgange ville hjælpe
Læs hele testen

NAD T748

NAD T748

Kraftoverskud og kontrol Indgangene kan tilpasses
Forældet brugerflade Mangler netstik og USB
Læs hele testen

Yamaha RX-V671

Yamaha RX-V671

Internet-radio Mest alsidige USB-afspilning
Prisen Optimistisk effektopgivelse
Læs hele testen

Sony STR-DH820

Sony STR-DH820

(Forholdsvis) elegant design Pæn, velpoleret lyd
Laveste udgangseffekt i praksis Intet netværksstik
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top