Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic SC-BTT590

Med eksotiske materialer

Panasonic har benyttet en eksotisk blanding af bambus og trækul i højttalermembranerne. Og det funker.

Skrevet af / 20/11/2012 - 00:00
Panasonic SC-BTT590
Geir Gråbein Nordby

Hver gang nogen kommer med et nyt, eksotisk materiale i deres produkt, kan det let affejes som en gimmick. De fleste “kvantespring”, som en producent står alene om, er trods alt bare det. Men nu er Panasonic på banen med højttalermembraner bestående af en blanding af bambus og trækul. Udviklingen startede i 2008, og nu er membrankonstruktionen altså færdig.

Panasonic har også forbedret deres digitale forstærkning og desuden udviklet deres egen såkaldte “3D Cinema Surround”, som forsøger at simulere 25 virtuelle højttalere for at give et større og mere sammenhængende lydbillede.

Kvalitetsindtrykket repræsenterer i øvrigt prisklassen: Højttalere i plast og subwoofer-kabinet i spånplade.

Brugervenlighed
Ved første opstart går skærmmenuen direkte ind og siger, at firmware-opdatering er tilgængelig. Tryk på OK (godt altid at have seneste software). Derefter bliver man spurgt om menusproget. Det findes ikke på dansk; det eneste nordiske sprog er svensk. Så bliver du spurgt, om du har baghøjttalere eller af en eller anden fjollet grund har placeret alle højttalerne foran (front surround). Du skal selvfølgelig have baghøjttalerne bagved. Panasonic er det eneste anlæg, som derefter spørger, om du ønsker stereo eller surround-lyd fra tokanals lydkilder, før du bliver spurgt, om du vil benytte dig af 3D Cinema Surround på kilder med flerkanalslyd. Det vil jeg anbefale.

Billedkvalitet
Også Panasonic kommer med et rigtig godt billede fra Blu-ray. Specielt kan jeg godt lide biografbevægelserne, som man får med 24 billeder i sekundet på titler, som understøtter dette.

Lydkvalitet
Manden med den mørke voice-over stemme på Hollywood-trailere lyder mindre svulstig i bassen end med Philips, men tenderer lidt mod en overdreven brystklang, så man tror, han har enorme lunger. For mit vedkommende er det dog inden for grænsen. 3D Cinema Surround giver mere indtryk af højde og ægte tredimensionalitet i lydbilledet end uden. Battleship på Blu-ray lyder faktisk ganske heftigt, og subwooferen gør et godt job med at give eksplosioner det fut, de behøver. Dialogerne har god fylde, og selv om jeg gerne havde haft lidt mere opløsning i overtoneområdet, er det rigtig godt til prisen.

Musik i stereo gengives med en god og fyldig mellemtone, der vidner om, at bambus som membranmateriale kan have noget på sig. Bassen kan indimellem blive for fed, og da kan subwooferen med fordel dæmpes med 2 dB.

Konklusion
Med bambus og trækul som membranmateriale, og ny teknologi i digitalforstærkeren, gengiver Panasonic SC-BTT590 lyden med en god fylde, som bekommer både film og musik vel. Dialoger og sangstemmer er varme og fyldige, mens subwooferen har nok fut til at funke, også med storslåede actionfilm. I surround er lydbilledet omringende og temmelig stort. Anlægget giver kort og godt utrolig meget for pengene.

Lyd & Billede mener

Fyldig og god lyd Stort lydbillede i surround Mangler lidt luft i overtonerne

Også i denne test:

6 surround-anlæg med 3D Blu-ray

Yamaha BRX-610 + NS-P40

Fleksibel kraftkarl

Yamaha står for testens eneste anlæg med aktiv subwoofer, og hvor elektronik og højttalere kan købes separat. Og lyden er stenhård!

Kraftig lyd Aktiv subwoofer Elektronik kan købes separat
Mangler HDMI-indgange Højttalernes kvalitetsindtryk
Læs hele testen

LG BH8220BN

God lyd og dyrt udseende

Det eneste anlæg i børstet aluminium kommer fra LG. Da det desuden lyder godt, er det et spændende valg.

God, klar lyd Solidt kvalitetsindtryk
Mangler lidt tryk
Læs hele testen

Philips HTS5563

Billig på alle måder

Anlægget fra Philips koster ikke meget. Det mærkes på ydelsen.

Netværks-streaming Afstandsjustering til alle kanaler
Dårlig mellemtonelyd Billig kvalitetsfølelse iPod-tilslutning er ekstraudstyr
Læs hele testen

Samsung HT-E6500

Med rørforstærkning

Med rør i forforstærkertrinet og automatisk højttaleropsætning skiller Samsung sig ud i dette selskab. Det trækker op, mens blæserstøj trækker indtrykket noget ned.

God, klar lyd Automatisk højttalerkalibrering
Lidt blæserstøj Hørbart drivværk
Læs hele testen

Pioneer BCS-323

“Usynlig” men dårlig lyd

Pioneer har testens mindste højttalere. Det har ikke ligefrem en positiv effekt.

“Usynlig lyd” Godt billede
Lydkvaliteten Træg fjernbetjening Besværlig højttalerkalibrering
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top