Nikon har sjældent fejlet på brugervenlighed. De har branchens måske bedste lysmålesystem, men kommer ofte sent med innovationer, der ikke er direkte relateret til fotograferingen. Konservative som de er, tog det en evighed, før de fik bygget trådløs funktionalitet ind i et spejlreflekskamera.
Men nu har efterfølgeren til det vellykkede D5200 endelig fået Wi-Fi til trådløs overførsel af billeder. Og ikke nok med det, kameraet har også GPS-tagging, som registrerer, hvor billederne er taget.
Nikon D5300 er deres næstbilligste spejlrefleks, med Canon EOS 700D, Pentax K-50 og Sony a6000 som de nærmeste konkurrenter, ligeledes med billedsensor i APS-C format. De helt store ændringer har Nikon ikke gjort med D5300. I bund og grund er det det samme kamera som forgængeren, med 5 fps skudhastighed, 39 punkts autofokus, 1080/50p HD-video – med råfiler via HDMI – og 24 megapixel billedsensor.
Bortset fra integrationen af Wi-Fi og GPS er de mest markante forbedringer, at Nikon har fjernet lavpasfilteret fra sensoren for bedre detaljeskarphed; der er blevet plads til en større vipbar skærm (8 cm) med 1 megapixel opløsning; og endelig kan man optage video i 50p (progressivt) for jævnere filmvisning.
Endelig trådløst
Ellers er der kun kosmetiske ændringer, såsom et lidt mindre og lettere kamerahus, men det er værd at bemærke, at batterilevetiden er øget til respektable 600 billeder pr. opladning.
Kameraets 39 punkts autofokus kan du selv sætte op ved at lægge fokuspunkterne dér, hvor du vil have dem i motivet, og der er en hjælpemenu, som guider dig til betydningen af snart sagt alle funktioner. Læg hertil en overskuelig placering af knapper – med undtagelse af serieoptagelse og selvudløser – og det er tydeligt, at Nikon har haft amatører i tankerne, da de lavede D5300. Du kan endda selv vælge, hvordan skærmvisningen skal se ud, bl.a. med en praktisk grafisk fremstilling af indstillingsvalgene.
Men selv om de endelig har fået integreret Wi-Fi i kameraet, er der mærkeligt nok ikke hverken NFC eller QR-kode til kameraet. Hvilket ellers ville have gjort det såre simpelt at forbinde til en mobiltelefon eller tablet for trådløs overførsel af billeder. Der er heller ikke nogen knap, der starter Wi-Fi – det skal man selv programmere en funktionsknap på siden af kameraet til – så helt vellykket er implementeringen af Wi-Fi i D5300 ikke.
Når man bruger kammerat, mærker man hurtigt, at Nikon har arbejdet med tingene. Med enkelte undtagelser er knapper og hjul fornuftigt placeret, og et tryk på i-knappen ved siden af søgeren giver adgang til en række funktioner, som man hurtigt kan ændre med firevejsknappen ved siden af skærmen. Den optiske søger er lys og skarp, men lille, og når man filmer eller fotograferer med skærmvisning (live view), er der synlig forsinkelse på skærmen.
I live view er autofokussen også træg – grænsende til det irriterende – og kameraet kan ikke følge motiver i bevægelse. Det går bedre, når man bruger søgeren, men lagring – især af råfiler og jpeg samtidig – låser kameraet i flere sekunder, før man kan tage det næste billede. Skuffende, men godt for konkurrenter som Canon EOS 700D, Olympus OM-D EM-10 og ikke mindst Sony a6000, der slår D5300 på fart.
Billedkvalitet
Vores testkamera kom med en Nikkor 70-200 mm f/4.0 telezoom og den nye Nikkor 18-140 mm f/4.5-5.6 (svarende til 27-210 mm). En zoom med større rækkevidde end 18-55 mm, som koster cirka 7.000 kroner med D5300.
Med den nye Nikkor 18-140 mm f/4.5-5.6 ryger prisen op i omtrent 9.500 kroner, det samme som det mere avancerede og bedre D7100 med Nikkor 18-105 mm f/4.5-5.6. Der er dog ikke meget forskel, især ikke på billedkvaliteten, for man får fornemme råfiler, der har meget plads til efterbehandling, fra begge kameraer.
Billeddynamikken er fremragende med høj detaljeskarphed og rigtig god, mættet farvegengivelse. D5300 står ikke tilbage for konkurrenterne i disse discipliner. Heller ikke på kontrol over billedstøj. Ved ISO 1600 og 3200 er det ikke noget problem, og kornstøj bliver først synlig ved ISO 6400. Men ISO 12.800 og 25.600 skal anvendes med forsigtighed.
I praksis betyder det, at man kan sætte kameraet på fuld automatik og lad det tage sig af billedsensorens lysfølsomhed, uden at skulle bekymre sig om billedstøj.
Konklusion
Nikons største problem med D5300 er, at konkurrenter som Sony og Olympus er kørt fra dem på implementeringen af Wi-Fi samt skud- og fokushastighed – og gør det igen på brugervenlighed. Uden at de er dyrere af den grund. Når det er sagt, så mener vi stadig, at D5300 er et af de bedste spejlreflekskameraer for begyndere og amatører med ambitioner, men vi havde ventet os mere af efterfølgeren til D5200.
Lyd & Billede mener
Brugervenlighed i top og høj billedkvalitet gør Nikon-kameraet til et glimrende kamera for amatører, der også optager video i ny og næ. Mangelfuld Wi-Fi implementering samt sløv autofokus og lagring skuffer på et ellers attraktivt kamera.
Vejl. pris 5500 kr
Specifikationer
- Type: Systemkamera med 24 MP APS-C billedsensor
- Optik: 18-140 mm f/4.5-5.6 zoom (tilsv. 27-210 mm) m. billedstabilisering
- Skærm: 8 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
- Højdepunkter: GPS, Wi-Fi, 5 fps, vipbar skærm, 39 punkts AF
Du er sgu aldeles nedladende over for folk der bruger et kamera der ikke har det navn som du bruger. Menuerne i nikon er ens uanset hvilken model du anvender. Selvfølgelig kommer der lidt nye menuer til nye kameraer og lidt bedre kvaliteter i billeder, farver osv., men enhver, uanset om man er nybegynder eller amatør, som du kalder det, kan sætte sig ind i hvordan alle kameraer fungerer ved at læse manualerne. Jeg har fotograferet i mange år og bruger p.t. d5300 og det virker ligeså godt for alle og det har intet at gøre med amatør kamera. Jeg ved ikke hvilket kamera du bruger, men er det et d7000 f.eks. Så vil enhver kunne sætte sig ind i funktionerne og bruge det på forholdsvis kort tid. Min pointe er at alle der bruger samme udtryk som dig skal droppe det fis at kalde diverse dslr kameraer for nybegynder eller amatør kameraer. På forhånd tak.