Af alle smart-ure på markedet er Moto 360 indtil videre det, der kommer tættest på at ligne et klassisk armbåndsur. Kroppen er helt rund og holdt i rustfrit stål, og uret fås enten med læderrem eller metallænke. Remmene er af den helt almindelige type på 22 mm i bredden.
https://www.youtube.com/watch?v=dnerqDWwVgg
Selv om uret faktisk er en smule tungere end Sonys SmartWatch 3, så føles det lettere, og det mest positive, der er at sige om Moto 360, er måske i virkeligheden, at man ret hurtigt glemmer, at man har det på!
Moto 360 er baseret på Android Wear, men ud over de funktioner, det dermed deler med alle andre Android Wear-ure, er der to ting, som får Motorolas smart-ur til at stikke ud. For det første har det trådløs opladning (der medfølger en lille dock til formålet), og for det andet har det indbygget optisk pulsmåler.
Den trådløse opladning gør det nemt og hurtigt at oplade uret, hvilket er heldigt, for batteriet holder maksimalt en dag, så man mærker hurtigt, hvis man glemmer opladningen.
Den runde urskive har Moto 360 tilfælles med LG G Watch R, som vi testede i Lyd & Billede #1 2015, men Moto 360 har et mere simpelt design og er mere stilrent. Havde de skåret et par millimeter af tykkelsen, ville det have været helt perfekt.
Uret kommer med et antal digitale urskiver. I bund og grund baggrundsbilleder, der er tilpasset den runde skærm, men selv om skivernes motiver er meget forskellige – alt lige fra en klassisk urskive med visere og klokkeslet over digitalur til en mere kompleks skive, der kan vise tre klokkeslet på samme tid – så bliver der holdt fast i den overordnede design-idé: At ligne et klassisk armbåndsur så meget som muligt.
I modsætning til Sony SmartWatch 3, der vitterlig er lidt af en øjebæ! Derfor er Moto 360 vores favorit blandt de to smart-ure i denne duel, men forvent ikke for meget, så bliver du ikke skuffet.
Home mener
Klassisk urdesign kombineret med ekstra funktioner som pulsmåler og trådløs opladning. Batteritiden er ikke den bedste, og Android Wear skal blive meget bedre, før vi synes, det er virkelig smart.
Vejl. pris 1999 kr
Specifikationer
- Operativsystem: Android Wear
- Kompatibelt med: Android 4.3
- Skærm: 1,56" rund IPS LCD, 320 x 290, 205 ppi
- Processor: Texas Instruments OMAP 3
- Minde: 512 MB RAM/4 GB lager
- Trådløst: Bluetooth 4.0 LE
- Mål: 46 x 11,5 mm
- Vægt: 49 g
- Batteri: 320 mAh
- Urrem: Standard 22 mm
- Certificering: IP67 (vand, støv)
- Sensorer: Accelerometer
- Andet: Kompass, Gyro, Pulsmåler, Skridttæller
Også i denne test:
Moto 360 vs. Sony SmartWatch 3
Sony SmartWatch 3
Vil se dig svede
Sony SmartWatch 3 kan holde til lidt af hvert og vil gerne med til træning.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr