Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Huawei P9

Ambitiøs kameratelefon

Huawei P9 er en kvalitetsmobil med en innovativ kameraløsning, men må trækkes med kompromiser på andre områder.

Skrevet af / 18/04/2016 - 12:47
Huawei P9
Jonas Ekelund

Selv om Huawei længe har produceret kvalitetstelefoner, har de stadig problemer med at blive stemplet som budgetmærke. Deres forrige topmodel P8 kunne vi virkelig godt lide og belønnede den med Bedste Køb i vores store samlingstest af smartphones sidste år.

Nu er efterfølgeren så kommet, og der er gjort et stort stykke arbejdet for at give den en skær af premium-mobil. Kineserne er derfor – noget overraskende – gået sammen med luksuskameraproducenten Leica om en ny kameraløsning.

Foto: Huawei
Foto: Huawei

Udseende og design
Ligesom sin forgænger har P9 et chassis helt i metal med et rent og pænt look, der minder om topklassetelefoner. Det er også lykkedes at gøre den meget tynd og let i forhold til konkurrenterne. Det betyder dog, at metallet ikke virker helt så solidt som på f.eks. HTC.

Knapperne er godt placeret og føles pålidelige. P9 har desuden fået en fingeraftrykslæser på bagsiden, som hurtigt låser telefonen op.

Foto: Huawei
Foto: Huawei

Skærm
Der, hvor man tydeligst mærker, at P9 ikke rigtig er med i kampen om topplaceringer, er skærmen. Den har ganske vist taget et forsigtigt skridt opad i størrelse med sine 5,2 tommer, men holder sig stadig i standard HD-opløsning. Og det er vel at mærke, mens konkurrenterne kappes om den højeste opløsning og har OLED-skærme.

Skærmen er dog skarp nok og har en tilfredsstillende lysstyrke. Det er også rart, at man kan indstille farvetemperaturen, som man kan lide.

Foto: Huawei
Foto: Huawei

Kamera
Det, der virkelig får P9 til at skille sig ud fra mængden, er de to kameralinser på bagsiden og ikke mindst det fremtrædende Leica-logo. Det ene objektiv fungerer på normal vis, mens det andet skyder i monokrom. Dels kan de to linser bruges til at få bedre fokus, og dels kan billederne fra dem kombineres for at give bedre detaljer og mindre billedstøj.

Brugerfladen er hentet fra Leica-kameraer og byder bl.a. på fuld manuel kontrol over indstillingerne.

Madbillede i dagslys. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Madbillede i dagslys. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Madbillede i dårlig belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Madbillede i dårlig belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Samarbejdet har afgjort betydet et stort skridt fremad for billedkvaliteten, og det er ikke alene deres bedste kamera hidtil, men også på niveau med de bedste af konkurrenterne. Men ikke det allerbedste; det har nemlig mindre blænde og færre sensorpunkter end Samsung Galaxy S7.

Det betyder, at kameraet ikke helt kan leve op til løfterne om ydelse i svagt lys. Desuden er der indimellem problemer med efterbehandlingen i softwaren. Men det opvejes i høj grad af alle de kreative muligheder som f.eks. bokeh.

SE FLERE TESTBILLEDER TAGET MED HUAWEI P9 HER!

Lyd
Mange af konkurrenterne har den senere tid satset kraftigt på lyden, med forbedrede lydkredsløb og certificering for højopløst lyd. Det er stadig et område, hvor Huawei halter lidt bagefter.

Der er en standardhøjttaler, som man nok ikke rigtig vil bruge til at høre musik, selv om den er udmærket til hverdagsbrug. Med hovedtelefoner er lyden okay, men som sædvanlig anbefaler vi, at man bruger noget bedre end de høretelefoner, der følger med.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

I brug
Huawei hører til dem, der stadig anvender deres egen brugerflade – på godt og ondt. På den ene side betyder det, at man kan tilføje egne funktioner, på den anden side betyder det også, at man ikke får Android-opdateringer lige så hurtigt. Om man kan lide, at alle apps ligger på hjemmeskærmene – ligesom iPhone – er nok en smagssag.

Ligesom på forgængerne er der den fikse detalje, at man kan tegne symboler på skærmen med knoen for hurtig adgang til diverse funktioner.

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Ydelse
Hvor de fleste konkurrenter i dag kører med Qualcomms Snapdragon-processor, bruger Huawei i stedet deres egen Kirin. På papiret har P9 den nyeste teknologi, men i realiteten halter den lidt bagefter ydelsesmæssigt.

Vores benchmark-tests afslører, at den ligger ca. 20 procent efter topmodellerne, mens grafikken er omkring 40 procent langsommere. En ydelse, der er omtrent på niveau med den forrige Snapdragon-generation, vil dog være nok for de allerfleste.

Batterikapaciteten lover godt, men rækker i praksis ikke til mere end en dags brug. Men den oplades hurtigt takket være USB-C tilslutning.

Huawei-benchmarks-460x252

huawei-3dmark-460x235

Konklusion
Huaweis nye topmodel imponerer ganske vist på områder som byggekvalitet, tyndhed og funktioner. Men vi kan ikke undgå at føle os en smule skuffet. Skærmen er middelmådig, og ydelsen er på niveau med konkurrenternes forrige generation.

Det smarte kamera præsterer ikke optimalt på alle punkter, men kompenserer for det med kreative muligheder. Hvis man ikke vil spendere en formue på en smartphone, men stadig have et kamera i topklassen, kan det derfor være en god idé at investere i Huawei P9.

Home mener

Interessant kamera med kreative muligheder, fremragende byggekvalitet, smarte funktioner og meget mobil for pengene. Ydelsen er ikke i top, skærmen er middelmådig, og lyden imponerer heller ikke.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top