Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 6 smartphones

De bedste mobiler under træet

Er det iPhone 6, der er sagen, eller kan de sejeste Android-telefoner slå den?

Skrevet af / 18/12/2014 - 00:01
6 smartphones
Jonas Ekelund

Produkter i denne test


Med Apples nyligt lancerede iPhone-modeller med store skærme er konkurrencen på mobilmarkedet mere lige end nogensinde. De fleste har nogenlunde de samme specifikationer, og det er i stedet særlige funktioner, der gør, at de skiller sig ud. Og i betragtning af, hvor mange mennesker der klør sig i hoveder over, hvad de skal skrive på deres ønskeseddel, er det på høje tid med en sammenlignende test.

Derfor har vi plukket de seks topklasse-smartphones ud, der efter vores mening er de bedste lige nu, og har bedømt dem side om side på en række parametre.

Byggekvalitet
Hvis man skal lægge så mange penge for en mobiltelefon, er byggekvalitet og holdbarhed selvfølgelig vigtigt. Desuden vil man gerne have, at den ser ud og føles lige så luksuriøs, som prisskiltet antyder.

Hvad kvalitetsfølelse angår, mener vi, at der er dødt løb mellem iPhone 6 og HTC One M8, der begge føles som premium-produkter. På den anden side er Sony Xperia Z3 også velbygget og desuden både støv- og vandtæt, så den holder bedre.

Kamera og skærm
De fleste af os bruger mobiltelefonen som hverdagskamera, og derfor er det vigtigt, at den er hurtig og tager gode billeder.

LG G3 fokuserer rigtig hurtigt, men må se sig slået af HTC One M8, når det gælder om at fyre mange billeder af i en fart. På M8 kan man også lege med dybdeskarpheden, men den tager relativt lavt opløste billeder. iPhone 6 er et rigtig godt peg-og-skyd kamera, da automatikken giver flere gode billeder end de andre. Men man kan få bedre billedkvalitet med Sony Xperia Z3, hvis man bruger de manuelle indstillinger, især i svagt lys.

For at se sine billeder har man også brug for en god skærm. Nu hvor Apple er kommet ind i kampen, har alle telefonerne en tilstrækkelig stor skærm på omkring 5 tommer. Hvis man har brug for fin detaljegengivelse, er der ingen, der slår LG G3 med dens ekstreme opløsning. Hvad farvegengivelse angår, er det Samsung Galaxy S5, der skiller sig ud. Men både iPhone 6 og Sony Xperia Z3 giver generelt rigtig god billedkvalitet.

Ydeevne og brug
For at finde den hurtigste mobiltelefon kan man lave forskellige målinger, og det har vi selvfølgelig gjort.

Statistikk_mobil
Geekbench og Browsermarks målinger af hurtighet på mobiltelefoner.

Geekbench er et syntetisk testprogram, der måler rå hastighed, hvor hurtigt systemet er til heltals- og kommatalsberegninger, samt hukommelsens ydeevne. Browsermark er mere virkelighedsbaseret, idet det måler, hvor hurtig browseren er, ved at udføre en række krævende opgaver som visning af 3D-grafik, omskalering af billeder samt kørsel af Java-kode.

Hvis man kun går efter ydeevne, er det en iPhone 6, man skal anskaffe, da den slår alle de andre på det punkt. Men i dag er alle telefoner hurtige nok til det, vi normalt bruger dem til. Så det har egentlig kun betydning, hvis man spiller krævende 3D-spil eller redigerer film.

Det vigtigste af det hele er dog stadig, hvor let telefonen er at bruge, og hvilke muligheder den giver.

Apples styresystem, iOS, er meget enkelt i brug; der er enormt mange gode apps, og det er let at dele indhold. Windows Phone er også nemt at bruge, og det bliver bedre og bedre til at arbejde sammen med Windows, men har det dårligste udvalg af apps. Android giver flere muligheder for at lave avancerede ting, hvis man gider sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Derfor er det ofte foretrukket af teknisk interesserede.

Bundlinjen
Så hvilken mobiltelefon er egentlig bedst? Det er lidt ligesom at spørge, hvilken sanger eller gruppe der er bedst. Det afhænger af, om man kan lide rock, hiphop eller elektronisk musik.

Hvis man foretrækker Android, så synes vi, at HTC One M8 sammenlagt er den bedste telefon. Er man fan af Windows Phone, så er Nokia Lumia 930 det bedste valg. Men hvis man kan lide iOS, så skal man afgjort have en iPhone 6. Den føles som et premium-produkt, er nem at bruge, tager næsten altid gode billeder og har en stor skærm, og den er langt den hurtigste.

Derfor synes vi, at iPhone 6 er den bedste smartphone lige nu.

Bemærk, at samtlige smartphones i artiklen har fået høje karakterer og udmærkelser i vores tidligere tests. De er altså alle sammen anbefalet, og dine personlige præferencer kan betyde, at en anden telefon end vores vinder passer bedre til dig. Detaljerne finder du på de følgende sider, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved alle modellerne.

Produkter i denne test

Samsung Galaxy S5

Vandtæt præstationsmonster

Galaxy S5 byder både på overraskelser og skuffelser, men det endelige resultat er positivt.

Endelig en støv- og vandtæt Galaxy. Praktisk fingeraftrykslæser giver bedre sikkerhed. Skærmen er fantastisk, og batterilevetiden er rigtig god.
Den føles ikke som en topmodel med sin næsten ubehagelige bagside, og kameraet er ikke blandt de bedste i dårligt lys.
Læs hele testen

Apple iPhone 6

En ny start for iPhone

Med de sidste ulemper ryddet af vejen kan iPhone 6 lokke desertørerne tilbage.

Skærmen er fremragende og har endelig fået en nyttig størrelse. Som sædvanlig kan man mærke, at der er tale om en topmodel. Den er sindssygt hurtig og har bedre batterilevetid og bedre kamera.
Kameraet har ikke optisk billedstabilisering som på Plus-modellen, NFC virker kun med Apple Pay, og designet er ikke så stilrent som forventet.
Læs hele testen

HTC One M8

HTC gør det igen

Sidste års bedste Android-smartphone er blevet endnu bedre på næsten alle punkter.

En opdatering af sidste års bedste Android-telefon, som gør den bedre på næsten alle punkter. Den er lynhurtig, har et lækkert design og nye, brugervenlige funktioner. Og nu kan hukommelsen udvides med microSD-kort.
HTC One M8 kommer kun på markedet i Danmark i en version med maksimalt 16 gigabyte indbygget lager. Kameraet skuffer, når omgivelserne er for lyse.
Læs hele testen

Nokia Lumia 930

Den bedste Nokia nogensinde

Nokia slår til med en ny topmodel, der har bedre ydelse og en strålende skærm.

Den højopløste og lysstærke skærm er fremragende, og det samme er det lysfølsomme kamera. Med aluminiumramme føles Lumia 930 som en topmodel. Generøst udbud af gode apps.
Desværre er processoren ikke den nyeste model, hvilket ville have givet bedre batteritid. Og synd, at man ikke kan udvide lagerpladsen. Selv om der kommer flere og flere apps til Windows Phone, mangler mange af de kendte stadig.
Læs hele testen

LG G3

Endelig topklasse fra LG

En nem og hurtig luksustelefon med imponerende skærm og kamera.

Stor og vanvittig højopløst skærm. God brugervenlighed med simpel brugerflade og få unødvendige apps. Fremragende kamera med hurtig fokus.
Dårlig højttaler, der dumt nok sidder på bagsiden. Den strømslugende skærm trækker batterilevetiden ned.
Læs hele testen

Sony Xperia Z3

Den mest robuste kameratelefon

Sonys flagskibstelefon er et større skridt fremad, end man umiddelbart skulle tro.

Nu er den fuldstændig støv- og vandtæt. Det i forvejen glimrende kamera er blevet endnu bedre, og både billed- og lydkvalitet er i top.
Småt med lagerplads, så man er nærmest nødt til at sætte hukommelseskort i.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top