Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Logitech G433

Farverigt headset i sneakers-stof

Logitech G433 er fornuftigt prissat, kan lidt mere og ser lidt anderledes ud.

Skrevet af / 13/09/2017 - 09:00
Logitech G433
Mikael Hansen

Markedet for pc-headsets i 1.000-kroners-klassen er godt mættet. Men Logitech har et forspring med deres G-serie, og med G433 formår de igen at suge spotlightet til sig. Årsagen er enkel. Det nye headset er beklædt med et sneakers-lignende stof. Men er det nok at se anderledes ud, og er indmaden stadig i orden?

Det er det ydre der tæller

Headsettet er lavet af plastic og har en fleksibel metalbøjle, der forbinder de to ørekopper. Konstruktionen er solid, men der er stadig god plads til at dreje og vride. Kopperne kan roteres 90 grader, så de ligger fladt ind til kroppen, når du har headsettet om halsen.

Stoffet ser pænt ud, men er desværre knap så behageligt at have mod ørerne. Har man skæg, har det en tendens til at hænge fast og skratte, når man bevæger hovedet. Heldigvis følger der et ekstra sæt puder med, lavet af mikrofiber, som er noget mere behagelige, selv om de stadig sidder lidt tæt og kan blive meget varme over længere tid.

Stor fleksibilitet

Logitech har tænkt G433 som et headset, der kan bruges til andet og mere end spil. Af samme årsag følger der en del udstyr med i form af ekstra ledning til mobilbrug, en bærepose, aftagelig mikrofon samt USB-lydkort, og fordi designet er lidt anderledes, kan det også forsvares, at man bruger dem uden for drengeværelset.

Alsidig lyd

Lyden er naturligvis vigtig, og heldigvis er den godkendt. Både lydeffekter, tale og baggrundsmusik går klart igennem, og man føler sig let hensat til 1. Verdenskrig eller Himalayas bjerge.

Kun et enkelt punkt ærgrer os rigtig. Lyden i den medfølgende mikrofon er hverken særlig høj eller god, hvilket kan være et problem, hvis du spiller meget online.

Bruger du det medfølgende USB-lydkort, er det muligt at få virtuel 7.1 surround-sound. Det fungerer nogenlunde, men er ærlig talt overflødigt. Du får ganske vist rumklang, men det virker i visse situationer bare kunstigt, hvorfor jeg foretrak at slå det fra.

Også til musik klarer G433 sig ganske fint, men forvent ikke mirakler. Mit yndlingssæt foran computeren er p.t. Beoplay H6, og de spiller stadig G433 af banen med adskillige længder. Jeg savner noget dynamik og klarhed, som H6 bare mestrer så meget bedre. Det burde man også kunne forvente til den dobbelte pris.

Konklusion

Det kan være svært at vurdere et så forholdsvis generisk produkt som et headset. Heldigvis skiller G433 sig ud med sit design, en masse ekstraudstyr og hermed også øget anvendelighed. Er du på jagt efter et godt allround-headset, som du også kan tage med i bussen, er Logitech G433 derfor et glimrende bud.

Home mener

G433 er til prisen et glimrende og særdeles alsidigt headset. Brug det foran computeren og tag det med i bussen. Lyden i den medfølgende mikrofon er ikke så god, og der mangler lidt dynamik og bund til musik.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Spil med fornuft

Bedste Alienware hidtil

Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur

Oversavet tastatur

Scroll to Top