Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Lenovo Yoga Tablet 10 HD+

kke som de andre

Lenovo Yoga Tablet 10 HD+ byder på unikt ergonomisk design, fantastisk lyd og lang batteritid.

Skrevet af / 12/09/2014 - 10:21
Lenovo Yoga Tablet 10 HD+
Peter Gotschalk

Lenovo Yoga Tablet 10 HD+

Lenovos Yoga Tablet 10 HD+ er i den ene side udformet med et slags cylinderformet håndtag, der har flere funktioner. For det første giver håndtaget plads til et kraftigt batteri, der ifølge Lenovo garanterer en batteritid på hele 18 timer. For det andet gør det, at brugeren får et bedre greb om tablet-computeren, når den holdes med kun én hånd, og for det tredje virker håndtaget også som en stand, der både lader brugeren stille Yoga Tablet på et bord i en 110 graders vinkel og hæver skærmen en smule, hvis tablet-computeren bliver lagt fladt på en overflade.

Det specielle design er noget af en genistreg, da det både virker intuitivt og samtidig giver en mere ergonomisk brugeroplevelse. Det trækker yderligere op i vores vurdering, at Lenovo har fremstillet Yoga Tablet i lys aluminium med en nærmest perfekt byggekvalitet. Her er et produkt, der emmer af kvalitet. Især i forhold til prisen.

Lyden – med fremadrettede, eksterne stereohøjttalere og Dolby Digital Plus software – overgår det meste af, hvad de efterhånden mange konkurrenter på tablet-markedet kan diske op med. Lydbilledet er detaljeret, også når man lytter via hovedtelefoner, og der er saft og kraft for alle pengene.

Yoga Tablet 10 HD+ har en forgænger, som vi testede sidste år. Og den var på næsten alle punkter identisk med det produkt, vi tester her, men skærmen var mildest talt elendig. Det er heldigvis ikke tilfældet i denne omgang. Yoga Tablet 10 HD+ kommer med 1080p Full HD-opløsning, og billedkvaliteten er rigtig god. Farvetemperaturen er varm, og hvis vi skal komme med kritik, så må det være, at skærmen har en tendens til gulstik.

I forhold til forgængeren kunne Lenovo til gengæld godt have gjort lidt mere ved ydelsen. Den oprindelige Yoga Tablet 10 havde en Snapdragon 400 quad-core processor på 1,2 GHz, og mærkelig nok er det den samme processor – dog med 1,6 GHz – der sidder i 10 HD+. Benchmark-testen giver et resultat i Geekbench 3 på 428 (single-core) og 1.439 (multi-core) point, hvilket ikke er specielt meget bedre end forgængerens resultat på henholdsvis 324 og 1.069.

Vi oplever ingen deciderede problemer i daglig brug, men man skal ikke forvente mirakler af Yoga Tablet 10 HD+, der i øvrigt kommer i to udgaver – henholdsvis med og uden 3G-forbindelse. 4G/LTE er der ikke blevet plads til.

 

Konklusion
Både hvad angår design, formfaktor og kvalitet, har Lenovo fat i den lange ende med Yoga Tablet 10 HD+. Lydkvaliteten er superb, og billedkvaliteten er absolut godkendt, selv om skærmen lider en smule under gulstik. Batteritiden på 18 timer er uovertruffen, men vi falder ikke bagover af benovelse over ydelsen, som er enhedens svage punkt. Den er dog acceptabel og bliver til fulde opvejet af alle styrkerne.

Home mener

Den specielle formfaktor samt fremragende byggekvalitet og materialevalg gør Lenovo Yoga Tablet 10 HD+ til et luksusprodukt. Lydkvaliteten er uovertruffen, og billedkvaliteten er absolut godkendt. Batteritiden er testens bedste. Ydelsen lader en smule tilbage at ønske. Modellen med mobilforbindelse må nøjes med 3G.

Også i denne test:

5 tablets i mellemklassen

Samsung Galaxy Tab 4 SM-T530

Den gyldne middelvej

Samsung Galaxy Tab 4 er en tablet, der kan, hvad den skal, men så heller ikke mere.

Designet er slankt og uden dikkedarer. Omend opløsningen ikke imponerer, er skærmen fin med varme, skarpe farver. Og så får enheden det maksimale ud af de begrænsede processorkræfter.
Må undvære mobilt internet. Enheden fås i en version med 4G/LTE, men den er næsten 1.000 kroner dyrere. Lydkvaliteten lader meget tilbage at ønske, hvis man ikke bruger Samsungs egne apps.
Læs hele testen

Dell Venue 8 Pro

En ægte minicomputer

Dell Venue 8 Pro byder på ægte computerydelse i en meget lille indpakning.

Komplet Windows-version kombineret med robust design, udmærket skærm, fremragende lydkvalitet og god ydelse til en absolut overkommelig pris gør Dell Venue 8 Pro til testens bedste køb.
At betjene Windows i skrivebordstilstand på 8 tommer er umuligt uden en digital pen, der skal købes som tilbehør. Mangler desuden mobilt internet, og så er 32 gigabyte indbygget lager alt for lidt, når operativsystem og Windows-programmer fylder så meget.
Læs hele testen

ASUS Transformer Pad TF103C

Muskelbundt uden finnesse

Med lidt mere sans for detaljer havde ASUS Transformer Pad TF103C kunnet være testvinder.

Høj ydelse og gratis tastatur-dock er denne tablets største fortrin.
Billedkvaliteten er simpelthen for ringe med matte farver og pixelerede billeder. Og så må maskinen undvære mobilt internet.
Læs hele testen

Acer Iconia W4-820

Halvgjort er ikke velgjort

Acer Iconia W4-820 er skam udmærket, men der findes bedre alternativer til samme pris.

Den samlede ydelse er testens næsthøjeste. Både skærm og lydkvalitet er godkendt uden at være prangende.
Svært at betjene Windows-brugerfladen i desktop-tilstand på en 8 tommers skærm. Design og byggekvalitet lader en del tilbage at ønske. Mangler mobilt internet, og 32 gigabyte indbygget lager er for lidt, når maskinen skal køre en komplet Windows-udgave.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top