Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: JBL Trip

Bilhøjttaler til at tage med

JBL Trip udvider anvendelsesområdet for Bluetooth-højttalere på en begavet måde.

Skrevet af / 22/02/2016 - 06:00
JBL Trip
John Alex Hvidlykke

JBL Trip er en kompakt Bluetooth-højttaler. Dem har vi set ganske mange af, men den her adskiller sig ved at være beregnet til brug i bilen.

Der er ikke noget til hinder for, at man tager den lille, ovale højttaler med i lommen eller tasken, når man forlader køretøjet (det kan tilmed være en god idé ikke at have et fristende rødt JBL-logo siddende synligt for nysgerrige forbipasserende), men den er primært beregnet til bilkørsel.

Der skal hverken bores eller klæbes i kabinen. Højttaleren er forsynet med en bøjle, der passer til at hægte den på solskærmen. Bøjle og højttaler samles med magneter, så selve højttaleren kan tages af med et snuptag.

Hovedparten af trådløse Bluetooth-højttalere er født med indbygget mikrofon og mulighed for håndfri mobilsnak. Men på JBL Trip giver den funktion for en gangs skyld mening!

Når JBL Trip sidder på sin plads, er den tæt nok på til håndfri mobilsnak. Ikke mindst i kraft af indbygget støjreduktion, som filtrerer støjen fra kabinen fra. Den er desuden kompatibel med Siri og Google Now, så man kan give sin iPhone eller Android-mobil stemmekommandoer.

Kontrolknapperne til volumen, håndfri mobilsamtale og mikrofon er touch-kontakter, der er anbragt oven på højttaleren. Det ser umiddelbart logisk ud, men når Trip sidder på sin plads på solskærmen, er knapperne usynlige. Og i en mørk bilkabine leder man i blinde.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lydkvalitet

I brochuren prales der frimodigt med, at Trip har JBL’s berømte lyd. Det er store ord om et 4 cm højttaler-element drevet af en 3,2 watt forstærker. Især når den omtalte JBL-lyd er noget, som vi er vant til at forbinde med professionelle studiemonitors og lydsystemer til biografer.

Vi kan godt røbe med det samme, at Trip ikke helt matcher mærkets stolte traditioner. Og kører du rundt i en Tesla eller en anden bil med et anlæg i den bedre ende, vil vi heller ikke anbefale dig at skifte. Men vurderet som den billige Bluetooth-højttaler den er, lyder JBL Trip faktisk glimrende. Og den kan med lethed konkurrere med det fabriksmonterede anlæg i undertegnedes Citroën Berlingo.

Til bastung musik er Trip håbløs, men til sang og tale, herunder radioprogrammer, er den perfekt. Stemmer lyder rigtig godt, og det er let at høre ordene. Og da højttaleren anbringes lige over hovedet, er der intet problem med at trænge igennem støjen i kabinen.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Konklusion

At lave en trådløs højttaler specielt til bilen og med funktioner og montering tilpasset til livet på fire hjul er en glimrende idé. Håndfri mobilsnak er ikke blot en sikkerhedsmæssigt god idé, men et lovkrav. Og den indbyggede støjreduktion er en stor hjælp til forståeligheden.

Monteringsbøjlen betyder samtidig, at man slipper for at have højttaleren til at ligge og rasle rundt oven på instrumentbrættet eller i bunden af bilen. Sammen med de praktiske grunde gør det, at Trip ikke bare er endnu en bærbar Bluetooth-højttaler, men i stedet en af markedets meget få trådløse bilhøjttalere. Og en rigtig god en af slagsen.

Lyd & Billede mener

Smarte funktioner og udmærket lyd til en rimelig pris. At give Bluetooth-højttaleren bilfunktioner er en genial idé. Betjeningen virker ikke helt gennemtænkt. Hvis man skal snakke håndfrit, er man nødt til at kigge på højttaleren for at finde funktionen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top