Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Huawei Ascend Y530

Mere af det samme

Huawei er ved at udvikle sig til mobilbranchens svar på Netto!

Skrevet af / 24/03/2014 - 13:00
Huawei Ascend Y530
Peter Gotschalk

Sidste efterår overraskede kinesiske Huawei os positivt med en gedigen smartphone, Ascend Y300, som kunne købes for blot 1.000 kroner. Nok er der grænser for, hvor meget smartphone, man får for så få penge, men Huawei udmærkede sig ved at levere mere valuta, end vi egentlig kunne tillade os at forvente til den lave pris.

Ascend Y300 har også været lidt af en salgssucces hos de skandinaviske mobiloperatører. Så selvom Huawei gerne vil gøre sig gældende på high-end markedet, hvilket de har vist med flagskibsmodeller som Ascend P6, så har det kinesiske firma også forstået, at det danske mobilmarked skal erobres nedefra.

Derfor er de nu klar med en ny smartphone, Ascend Y530, som er skåret over præcis samme læst som Y300. Så meget faktisk, at det er hurtigt gjort at nævne de få forskelle, der trods alt er på de to telefoner.

Størrelse uden gørelse
Først og fremmest er skærmen blevet større. Den er vokset fra 4” til 4,5”, hvilket dog ikke udmønter sig i specielt meget mere skærmareal, da selve opløsningen kun er steget fra 800 x 480 pixel til 854 x 480 pixel.

Skærmkvaliteten er generelt ikke for god, og det gælder både når man vil se video, og når man læser tekst, hvad enten det er på websider eller rundt omkring i telefonens menuer og hjemmeskærme. Men til prisen er den absolut til at leve med. Og, som man siger på engelsk, “it gets the job done!”.

Huawei-Ascend-Y530-5

Stadig langsom
Ascend Y300 var udstyret med en Cortex A5 dual-core processor på 1 GHz. Y530 er blevet opgraderet til en Cortex A8 dual-core processor på hele 1,2 GHz. Men lige meget hjælper det. Denne telefon er ikke nogen racerbil!

Helt almindelige apps som for eksempel Facebook er længe om at starte, og hver gang man går tilbage til hjemmeskærmen, er der en lille pause, før ikonerne dukker op. I vores benchmark-test (Geekbench 3) opnår Ascend Y530 en score på henholdsvis 324 point (single-core) og 602 point (multi-core), og selvom det absolut er i den meget lave ende, så er det faktisk ikke et dårligere resultat end man opnår med den første iPad mini fra Apple. Som dog stadigvæk var væsentlig hurtigere i daglig brug.

Men igen, man får, hvad man betaler for, og til prisen kan man sagtens være tilfreds med Y530, der trods alt kan køre de fleste apps og almindelige spil som Angry Birds og Subway Surfers uden problemer.

Brugervenlig, men ikke for tunghøre
Præcis som Y300 har Ascend Y530 en særlig tilpasset brugerflade, som kineserne kalder Emotion UI. Den ændrer på et par punkter temmelig radikalt på det sædvanlige Android-design, herunder primært ved at trække alle apps frem på startskærmene. Ligesom vi kender det fra iPhone.

En nyhed i forhold til, hvordan brugerfladen så ud på forgængeren, er den simple startskærm, som forsimpler betjeningen af telefonen betragteligt. De vigtigste funktioner (som f. eks. Beskeder, Personer, Kamera og Browser) bliver vist som store faner, der er nemme at overskue. Dermed bliver Ascend Y530 et fornuftigt bud på en smartphone man kan købe til helt små børn eller ældre mennesker, der ikke magter eller har lyst til at sætte sig ind i alt det med apps og widgets, etc.

Den simple startskærm (til højre) gør det nemmere for mere uerfarne brugere at overskue telefonens funktioner.
Den simple startskærm (til højre) gør det nemmere for mere uerfarne brugere at overskue telefonens funktioner.

Hvis de altså stadig har hørelsen i behold. For som telefon er Ascend Y530 på meget vigtigt punkt desværre temmelig ringe. Talekvaliteten lyder lidt som en konservesdåse, der er forbundet til en anden konservesdåse med en snor! Til gengæld er lyden ok, hvis man vil lytte til musik.

Konklusion
Præcis som forgængeren, Y300, skal Huawei Ascend Y530 nok blive et hit. Selvom den langt fra er nogen glimrende telefon. Skærmkvaliteten er i den dårlige ende, alting kører lidt for langsomt, og talekvaliteten er hørt bedre. Men til prisen kan man ikke forlange alverden, og Y530 er stadig markant bedre end andre telefoner i samme prisleje. Det udløser en bonus på én karakter i den samlede vurdering.

Home mener

Er bedre end man kan forvente til prisen. Den simple startskærm gør Y530 til et godt valg til helt små børn eller meget gamle mennesker. Laaaaangsom, dårlig skærm og en talekvalitet, der giver mindelser om en konservesdåse for enden af en snor!

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top