Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: FiiO EX1

Hør alt hvad der sker

FiiO EX1 gengiver musikken bundærligt og formår også at være medrivende. Men de kræver en god afspiller.

Skrevet af / 28/12/2015 - 06:00
FiiO EX1
Geir Gråbein Nordby

FiiO er bedst kendt for små “gadgets”, der giver bedre lyd fra bærbare musikafspillere og mobiltelefoner, såsom hovedtelefonforstærkere og små digitalkonvertere. Når producenten nu lancerer deres første in-ear hovedtelefoner, satser de på eksklusive materialer og en respektabel prisklasse, der placerer hørepropperne i den seriøse ende.

Læs også: Få superlyd fra mobilen!

Alle dele af huset på FiiO EX1 er skåret ud i metal. Bagsiden er lavet af duraluminium, dvs. aluminium blandet med en lille smule kobber, mangan og magnesium for at øge styrken. Det kender vi også fra de kostbare hovedtelefoner Pioneer SE-Master1, som undertegnede stadig mener kan være verdens bedste.

På den del af det ydre hus, der peger indad mod kraniet, sidder der en gruppe ventilationshuller, hvis størrelse og placering er tilpasset til at levere den ønskede klangkarakter. De betyder også, at der lækkes noget lyd ud, så man risikerer, at andre kan høre diskantlyden fra propperne. Det har tydeligvis været en afvejning fra producentens side, som stræber efter den mest troværdige lyd på bekostning af lydmæssigt “privatliv”.

Det er ikke så påtrængende som med åbne ørekopper, men fruen lod mig et par gange vide, at hun kunne høre min musik – selv når jeg spillede temmelig lavt i sofahjørnet.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Godt balanceret

FiiO skal have stor ros for, hvor godt EX1 lyder ind i øret på den vigtigste person – altså mig selv.

Sangstemmer står klokkeklart ud fra musikken, og bækkener lyder sprødt og luftigt på én gang. Kontrasterne i musikken kommer godt frem, selv om 13 millimeter elementerne i de små hørepropper selvfølgelig ikke kan hamle op med de bedste hovedtelefoner med 40, 50 og endda 70 millimeter membraner. Men af små hørepropper at være er jeg imponeret.

Det, der kunne have været et temmelig fladt og kedeligt lydbillede, krydres med en lille forstærkning i basregisteret. Ikke for meget, bare nok til, at man får dejlig fyldig lyd fra bas-instrumenter. Og der er godt tryk på elektroniske rytmer, hvad enten det er Daft Punk, Prodigy eller Dr. Dre, der er på menuen.

Ovenstående er med en god afspiller såsom FiiOs egen X5 eller en hovedtelefon-DAC som AudioQuest Dragonfly. Hvad der derimod ikke er fedt, er at jeg blev mindet om, hvor sørgelig dårligt min HTC One M8s egentlig lyder fra hovedtelefonstikket. En hi-hat bliver stikkende, og bækkener skærende. Så sørg for, at du enten har en god musikafspiller eller en mobil med en god hovedtelefonudgang.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Konklusion

FiiO EX1 lyder rigtig godt. Lyden er balanceret, der er god opløsning i det vigtige overtoneområde, så musikken svæver, og sangstemmer lyder klart som dagen. Desuden er bassen både fyldig og fyrig som en fin kontrast til den analytiske mellemtone.

I mine ører lyder de endda bedre end Philips Fidelio S2, der krydrer lyden mere. På denne måde minder FiiO EX1 mere om ACS Evoke Studio Universal, bare ikke med helt så neutral basgengivelse.

Parret med en dårlig lydkilde med høj forvrængning kan det lyde mere hårdt og spidst i toppen, men så er det lydkilden, der er noget galt med – ikke hørepropperne. Bare vær opmærksom på, at de lækker noget lyd ud.

Lyd & Billede mener

En udstrakt og fyldig bas krydrer et ellers analytisk og meget neutralt lydbillede. Her er også rigeligt med overtoner. Mellemtonen opleves som noget tynd, og hvis hørepropperne parres med en dårlig mobiltelefon, forsvinder lytteglæden brat.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top