Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Amadeus AEBT

Prischok

Storslåede trådløse hovedtelefoner til under en tusse? Ja, det kan godt lade sig gøre!

Skrevet af / 24/01/2017 - 18:00
Amadeus AEBT
Geir Gråbein Nordby

Når Expert under deres eget mærke Amadeus siger, at de har et par fantastiske hovedtelefoner til under en tusse, har man lov til at være lidt skeptisk. Misforstå mig ikke: Der findes mange fabelagtige hovedtelefoner til omkring tusind kroner, f.eks. Sony MDR-100AAP, Audio-Technica ATH-M40X og DD Audio DXB-03. Men fælles for dem alle er, at de har ledning. Det koster nemlig at gøre hovedtelefoner trådløse, og derfor må man op i pris for at få god lyd.
Så får jeg Amadeus AEBT til test: Imponerende sort finish med blød og behagelig polstring omkring hovedbøjlen, detaljer i børstet aluminium samt behagelige ørekopper med puder, der er store nok til at lægge sig rundt om øret og ikke bare udenpå, som de fleste billige hovedtelefoner gør.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Det eneste ved udseendet, der vidner om, at hovedtelefonerne ikke er af den dyre slags, er ørekopperne i plast og tre temmelig generiske knapper, der rager ud og bryder lidt med æstetikken. Men det er småting.
Batterilevetiden er 14 timers sammenhængende musiklytning eller samtaletid. Ja, for der er selvfølgelig indbygget mikrofon til mobilsamtaler. Selv hører jeg modpartens stemme klart og tydeligt, mens min stemme i den anden ende lyder lidt indelukket. Men ikke så man ikke kan høre, hvad der bliver sagt.
Den trådløse rækkevidde er dog ikke lige så god som på de bedste konkurrenter, så sørg for at opholde dig i samme rum som mobilen.

Rock me, Amadeus!

Lydmæssigt får man en fyldig basgengivelse serveret. Elbassen på Bowies “Lazarus” og de elektroniske rytmer på Kate Boys “Northern Lights” lyder fedt, når man spiller højt, og ved lav volumen fylder bassen fint lyden ud. Støj holdes ganske effektivt ude, så det går fint at spille lavt. Ønsker du aktiv støjreduktion til fly- og togrejser, kan man også få AEBT NC til 1.400 kroner. Men til hverdagsbrug går det fint uden.
Popnummeret “Take Me To Church” med Hozier har et ganske stort og luftigt lydbillede, og detaljerne i toppen kommer imponerende frem med Amadeus. Indrømmet, lydbilledet åbner sig betydelig mere på dyrere hovedtelefoner som f.eks. Bowers & Wilkins P5 Wireless. Men du får tre par Amadeus til samme pris!
Selv klassisk musik lyder acceptabelt. De mindste mikronuancer mangler ganske vist, og s-lyde og bækkenanslag kan blive noget overaccentuerede. Men det kompenseres der fint for med den fyldige bas, og til prisen er jeg løbet tør for argumenter mod at købe Amadeus AEBT.
Vi tager det forbehold, at vores testeksemplar led af lidt lejlighedsvis knitren over Bluetooth. Det skete ikke med kabel, som også kan anvendes. Det forekommer kun indimellem og er kun noget, man lægger mærke til i musik med meget stilhed, f.eks. et klaverstykke. Det er ikke noget stort problem, men nok til at håbe, at denne lille skavank kun gælder tidlige produktionseksemplarer.

Lyd & Billede mener

Den fyldige bas lægger fundamentet ved lav volumen og lyder heftigt, når man skruer op. Lyden er åben nok til at tackle langt det meste. Storslåede trådløse hovedtelefoner til under en tusse? Ja, det kan godt lade sig gøre!

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top