Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Bose SoundSport Pulse

Velspillende klumper

Bose giver god lyd, men skuffer på batterilevetiden.

Skrevet af / 06/02/2017 - 12:00
Bose SoundSport Pulse
Mikael Hansen

Bose er kendt for at lave nogle velsiddende in-ear høretelefoner, der ikke mindst spiller godt. SoundSport Pulse er ingen undtagelse. Modellen bygger videre på SoundSport Wireless og har – som navnet antyder – fået smidt en pulsmåler ind i den ene side. Den fungerer godt og kan fint erstattet et smart-ur eller en tracker.

Pasformen er som altid god, hvis man som jeg er glad for deres silikonepropper med ørebøjle. De er behagelige og sidder ikke for langt inde i øret, hvilket betyder, at du stadig kan høre trafikken eller folk omkring dig. Det er især en fordel, hvis du løber udendørs.

Desværre betyder den trådløse mekanik også, at de er blevet noget store og klodsede i forhold til de kablede modeller. Det er hverken særlig kønt eller praktisk, og jeg oplevede, at de ved flere lejligheder faldt helt ud af øret.

Lydkvalitet

Heldigvis er der også meget positivt at sige om SoundSport Pulse. Lydkvaliteten er det helt store højdepunkt, og her får du et sæt, der spiller både højt og godt med masser af bund. Jeg kan godt lide tung bas, og Bose er leveringsdygtige.

En anden smart ting er de indbyggede stemmenotifikationer. Når du tænder høretelefonerne, får du f.eks. at vide, hvor meget strøm der er tilbage. Desværre afslører det også hurtigt, hvor meget pulsmåleren dræner batteriet. Jeg skulle ud og løbe og havde 30 procent strøm tilbage – det var ikke nok til en time!

Konklusion

Bose SoundSport Pulse er et godt bud på trådløse fitness-hørepropper. Nogle få ting trækker dog i den gale retning. Størrelsen betyder, at de har det med at falde ud af ørerne, og pulsmåleren dræner batteriet for hurtigt. Dertil er prisen temmelig høj. På den positive front spiller de utrolig godt og er behagelige at have på. Man kan ikke få det hele.

Lyd & Billede mener

Bose er kendt for god lydkvalitet og skuffer ikke på det punkt. Silikonedutterne er behagelige og sidder godt i ørerne. De er lidt for tunge og har det derfor med at falde ud af ørerne. Pulsmåleren dræner batteriet for hurtigt.

Også i denne test:

8 Trådløse fitnesspropper

AfterShokz Trekz Titanium

Lyd i kraniet

Trekz Titanium skal ikke ind i øret, men pumper i stedet lyd ind gennem kindbenet.

Titaniumbøjlen sidder som limet til hovedet. Fordi du har ørerne fri, kan du stadig høre alt, hvad der foregår omkring dig.
Som forventet er lyden ikke vanvittig dyb eller høj. Anvendeligheden er lidt begrænset.
Læs hele testen

Panasonic Wings RP-BTS50E

Panasonic giver dig vinger

Det er det indre, der tæller, og Panasonic er slet ikke så dumme, som de ser ud.

Panasonics hovedtelefoner spiller godt og føles behagelige at have på.
Designet er diplomatisk sagt lidt utraditionelt. Kontrol/mikrofonen er for billig, og knapperne hårde at trykke på.
Læs hele testen

Plantronics BackBeat Fit

Fin Bluetooth-bøjle

BackBeat Fit er behagelige at have på og spiller godt.

Sidder behageligt og spiller fint. Det er en fordel, at de ikke sidder for tæt, så du stadig kan høre trafikken.
Ærgerligt, at Plantronics har sparet armbindet til mobilen væk til fordel for nye farver og reflekser.
Læs hele testen

JBL Reflect Contour

Som limet fast

Selv ivrige motionister får svært ved at flå Reflect Contour ud af ørerne.

Pasformen er fantastisk, hvis man altså kan lide bøjlen om øret. Pris og batterilevetid er ligeledes godkendt.
Deres kontrol/mikrofon er lidt stor og bøvlet. Lyden kunne trænge til lidt mere bund og bas.
Læs hele testen

Monster iSport Victory

Spiller virkelig godt

Man skal ikke altid skue hunden på hårene.

Monster byder på overraskende god lyd, indpakningen taget i betragtning. Dertil er prisen i den lavere ende.
Skal man sige noget negativt, må det være om designet, der nok ikke er det kønneste.
Læs hele testen

Jabra Sport Pulse Special Edition

Masser af bas

Jabras propper bliver siddende, hvor de skal, og spiller både højt og dybt.

Jabra byder på fremragende pasform og god lyd med masser af bas. Pulsmåleren er desuden rigtig god, især til prisen.
Den tunge bas går lidt ud over diskanten. Det tætte fit i øret kan føles lidt for isolerende.
Læs hele testen

Jaybird Freedom F5

Vi havde forventet mere

Jaybird skuffer med tvivlsom pasform og flad lyd.

Designet er pænt, og den medfølgende app god. Når man finder de rigtige dutter, sidder de udmærket.
Lyden kan være en anelse flad. Løsningen med aftagelig batteripakke fungerer skidt og gør deres kontrol/mikrofon alt for tung.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top