Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Samsung Gear IconX

En kort fornøjelse

IconX er proppet med funktioner og lyder godt, men batterilevetiden er for dårlig.

Skrevet af / 16/02/2017 - 16:58
Samsung Gear IconX
Jonas Ekelund

På efterårets IFA-messe viste Samsung, at de skam også vil være med i kampen om markedet for trådløse hørepropper. Og som sædvanlig gør de det med stil. IconX, der fås i sort, hvid eller blå, er pænt formgivet uden at være skrigende eller unødvendig opsigtsvækkende. De har ikke engang et højtråbende logo. Rart.

Mindre rart er det, at propperne har en pinligt ringe batterilevetid. Selv siger Samsung, at det er sportshørepropper, og at der er strøm nok til et træningspas. Det lyder som en dårlig undskyldning.

Man må regne med at skulle stoppe dem i lade-etuiet flere gange om dagen, hvis man både har tænkt sig at høre musik til og fra arbejde og til træning. Og så bliver det et problem, at det tager en time at lade dem helt op. Desuden giver etuiet kun to ekstra opladninger, så hvis man bruger dem hyppigt, skal det lades op hver dag.

I det mindste er det let at sætte dem til opladning, så længe man husker at lukke låget, så de får kontakt. Etuiet er blandt de mindste i testen, og selv om det er af plast, virker det solidt.

Man får bedre batteritid, hvis man downloader sin MP3-musik til IconX i stedet for at streame fra mobilen. Hvilket er praktisk til løbeture, da propperne både har pulsmåler og accelerometer til at logge træningen. Funktionerne styres med touch-kontroller på den ene prop. De er temmelig intuitive, men tager ofte fejl af swipe og tryk, hvilket er frustrerende.

Ironisk nok – i betragtning af den korte batterilevetid – er det de mest behagelige hørepropper i testen, og man kan have dem på i lang tid uden problemer.

Da Samsung har en enorm mobildivision, er det lidt underligt, at mikrofonen i propperne ikke er bedre. Stemmer kommer ikke klart igennem, men lyder dæmpet. Musikkvaliteten er heldigvis bedre. De fleste vil nok synes, at de lyder godt, og der er ikke noget, der er direkte dårligt.

Men det ville have været rart med lidt kraftigere bas til træningen. Og hvis man lytter godt efter, mangler der klarhed i mellemtonen. Det bliver især tydeligt, når man spiller akustiske numre i høj kvalitet.

Konklusion
Samsung siger, at IconX er sportshørepropper, hvilket er tydeligt, da de både har pulsmåler og accelerometer indbygget. Derfor har de også en batterilevetid, der holder til et træningspas, men ikke til et maratonløb.

Derimod rækker batteriet slet ikke til daglig brug, hvis man gerne vil høre musik ofte. Og det er synd, for de lyder faktisk rigtig godt og er de mest behagelige hørepropper i testen. Touch-kontrollerne er dog lige lovlig følsomme.

Hvornår kommer IconX II, Samsung?

Lyd & Billede mener

Indbygget hukommelse til musik. Pulsmåler til træning. Meget behagelige. Mange funktioner. Elendig batterilevetid og langsom opladning. Tvivlsom betjening. Middelmådig mikrofon.

Også i denne test:

6 helt trådløse hørepropper

Onkyo W800BT

Klodsede og utilstrækkelige

Risikoen ved at være tidligt ude er, at man hurtigt kan blive overhalet af konkurrenterne.

Sidder godt på plads takket være gummivinge.
Meget besværlig opladning. For store propper. Ingen kontrolmuligheder overhovedet.
Læs hele testen

Jabra Elite Sport

Sporty og musikalske

Trods smarte funktioner som pulsmåling er lydkvaliteten ikke glemt.

Rigtig god lydkvalitet. Sidder godt fast takket være fleksibel løsning. Robuste og har pulsmåling.
Tyndt ekstrabatteri. Kan føles ubekvemme ved lang tids lytning. Lige lovlig hårde knapper.
Læs hele testen

Earin

Vellydende men besværlige

Earin byder på glimrende lyd med fuldstændig trådløs frihed. Når det hele altså fungerer.

Små og fleksible. Smart konstruktion og fiks oplader. Rimelig imponerende lydkvalitet.
Uklar batterimåler. Bluetooth-forbindelsen er ikke helt pålidelig. Ingen mikrofon til mobilsamtaler.
Læs hele testen

Bragi The Dash

Ufærdige og besværlige

Bragi sigter højt med masser af funktioner, men det er frustrerende lidt, der fungerer ordentligt.

Sidder overraskende godt fast. Indbygget hukommelse til musik. Fremragende lade-etui.
Bøvlet tilslutning. For meget, der ikke fungerer, som det skal. Moderat lydkvalitet.
Læs hele testen

Apple AirPods

Perfekte til Apple-fans

Går foran med god batterilevetid og nem betjening. Hvis man har Apple-gadgets, vel at mærke.

Meget nem betjening, især med iPhone. Lyder betydelig bedre end EarPods. Lang batterilevetid.
Mange vil synes, at de ser mærkelige ud. Ikke vandtætte. Pasformen er ikke for alle. Få touch-kontroller.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top