annonce
annonce
annonce

Test af Audio-Technica ATH-SR5BT

Neutrale med lang spilletid

Audio-Technica har overraskende raffineret lyd, men er lidt upraktiske.

Lyd & Billede mener

  • Fantastisk batterilevetid. Neutral lyd, men stadig dyb bas. Understøtter både aptX og AAC.

  • En separat volumenkontrol ville have været godt. Kan blive ubekvemme ved længere tids lytning. Kan ikke foldes sammen.

annonce

Det første indtryk af den sorte model er, at den ser lidt kedelig ud, mens den hvide model er væsentlig mere tiltalende. Men de er godt bygget med en metalbøjle, der både er solid og fleksibel, hvilket burde betyde, at de holder længe.

Man kan lægge ørekopperne helt fladt til transport i den medfølgende læderagtige pose. Men bøjlen har ingen hængsler, så de fylder stadig en del i tasken. Man får også ladekabel og ledning med kontrol/mikrofon til telefonopkald med.

Brugervenlighed

Når man kører trådløst, styres det hele fra en multifunktionsknap. Den skal håndtere alt fra at skrue op og ned og springe mellem numre til at pause musikken og besvare opkald. En separat volumenkontrol havde gjort betjeningen nemmere, men parring med mobilen er let takket være understøttelse af NFC.

Både bøjlen og ørepuderne er betrukket med behageligt memory foam. Kunstlæderet på puderne er dog noget tæt, så man kan blive lidt svedig. Trykket på ørerne føles også lige lovlig hårdt i længden.

Lydkvalitet

Er man ude efter dundrende party-musik med maksimal bas, så skal man styre uden om Audio-Technica. De er snarere et par afbalancerede hovedtelefoner med nærmest neutral lyd. Dermed ikke sagt, at de lyder kedeligt. De har overraskende dyb bas, når det behøves, men ikke på bekostning af andre frekvensområder.

Dermed fungerer de forbavsende godt til de fleste musikstilarter, så længe man ikke har urealistiske forventninger. Rigtig gode af trådløse hovedtelefoner at være.

Konklusion

Problemerne med Audio-Technicas hovedtelefoner er først og fremmest praktiske. Det er synd, at de ikke kan foldes endnu mere sammen, og multifunktionsknappen på den ene ørekop er lidt for kompliceret. Desuden bliver ørerne lidt ømme og svedige, hvis man lytter længe.

Derimod er de rigtig godt bygget, og vi kan godt lide udseendet på den hvide model. Men frem for alt er lyden rigtig god for et par trådløse hovedtelefoner. Vil man have maksimal volumen og pumpende bas, bør man dog holde sig væk.

Fakta

Type: On-ear, trådløse, lukkede
Drivere: 45 mm
Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth 4.1 aptX, NFC
Aktiv støjreduktion: Nej
Foldbare: Ja
Kontrol/mikrofon: Ja
Batteritid: 38 timer (trådløst)
Vægt: 185 g
Pris: 1.690 kroner
Web: bergsala.dk

Producent:
Audio-Technica
Pris:
1.690,-
Importør:
annonce
annonce
annonce
annonce
Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt. .