Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Focal Dimension Sound Bar + Sub

Elegant løsning

Funktioner er der få af, men lyden er flot. Og man kan selv vælge, om Dimension skal være soundbar eller lydsokkel.

Skrevet af / 21/12/2015 - 05:00
Focal Dimension Sound Bar + Sub
Geir Gråbein Nordby

Focal Dimension er en lang soundbar, der passer til store skærme. Den sælges uden subwoofer, men er skabt til Dimension Sub, som vi har taget med her. Subwooferen er passiv og drives af soundbarens indbyggede forstærker.

Sub’en kan på elegant vis lægges bag soundbaren, så de to tilsammen danner én stor lydsokkel, som tv’et kan stå på. Eller man kan montere soundbaren på væggen under tv’et og placere subwooferen et andet sted i rummet. Soundbaren kan også fungere med andre subwoofere, såsom Focals trådløse Sub Air. Her er der mulighed for kreative løsninger!

Soundbaren har indbygget surround-funktion. Den kan justeres lidt med en knap på bagsiden, alt efter hvor stort rummet er. Men den kan ikke slås helt fra. Jo større rum den sættes til, jo mindre bliver surround-effekten, hvilket er en fordel, hvis man skal høre meget musik i stereo.

Soundbaren har én HDMI-indgang og en udgang med lydretur. Hvis man bruger lydreturudgangen, kan man justere lyden på soundbaren med tv’ets fjernbetjening. Og det er godt, for den medfølgende minifjernbetjening er ikke særlig imponerende.

Der medfølger en Bluetooth-adapter, som kobles til på bagsiden for trådløs musik-streaming.

 

Lydkvalitet

Da Focal Dimension også kan købes uden subwoofer, hører vi den først alene. Dialogerne på film er meget klare og har god fylde nedad takket være separat højttaler-element til centerkanalen. Soundbaren er en ægte 5.1 soundbar med et separat element til hver kanal, hvor dem til bagkanalerne er faseforskudt for at give et indtryk af surround-lyd. Og det virker.

Man får også et godt indtryk af bas-effekterne, selv uden subwoofer. Men Interstellar er ikke lige så spændende og foruroligende uden sub. Sammen med Dimension Sub bliver det langt mere intenst, og subwooferen hænger tidsmæssigt godt sammen med soundbaren.

Musik i stereo får et stort lydbillede og god lyd på vokaler og strengeinstrumenter. Men subwooferen overdriver lidt, og selv hvis den dæmpes til minimum, kommer der en svulstig pukkel i bassen, som maskerer musikken noget. Faktisk er der visse optagelser, som vi vil påstå lyder bedre uden sub. Det kan derfor være en idé at overveje en anden subwoofer.

Vi lånte også Focal Sub Air til testen, og den fungerede bedre til musik, da den har flere justeringsmuligheder.

 

Konklusion

Focal Dimension er en soundbar med få justeringsmuligheder, men mange muligheder, hvad angår placering og match med forskellige subwoofere. Vi valgte den mest oplagte, nemlig Dimension Sub, som virker rigtig godt til film, men bliver noget svulstig til musik i stereo. Det afhænger af, hvad man kan lide, men det kan være værd at lægge nogle ekstra penge i en bedre subwoofer. Såsom Sub Air.

Når det er sagt, så er Focal Dimension klart et godt valg med rigtig god lyd til film. Og til denne pris er den testens bedste køb.

Lyd & Billede mener

Lyden på film er rigtig god. Lydbilledet er stort og åbent, og dialoger har glimrende dynamik. Man kan ikke slå surround-funktionen helt fra, hvilket betyder, at musik i stereo kan lyde lige lovlig tredimensionelt. Man kan få bedre bas fra andre subwoofere.

Også i denne test:

11 soundbars

Harman Kardon Sabre SB 35

Ultraslank overraskelse

Fra Harman Kardon kommer en supertynd soundbar med overraskende klar og åben lyd.

Selv om det er en af de tyndeste soundbars, vi har testet, lyder Sabre SB 35 klart og fint. Subwooferen kan gemmes under sofaen, hvilket gør det til en endnu mere elegant løsning.
Dynamikken er ikke alverden, og intense scener lyder lidt fladt. Subwooferen mangler også noget power.
Læs hele testen

Bose SoundTouch 130

Brugervenlig men tam

Bose har en af de mest brugervenlige soundbars, som desuden har trådløs multirumsfunktion. Men lyden er i den tamme ende.

Systemet er let at tilslutte, og det er svært at gøre noget galt i daglig brug. Stort plus for multirumsfunktion.
Lyden er temmelig tam, dialoger lyder fladt, og vi kan ikke lide, at surround-funktionen altid er på – også ved musik i stereo.
Læs hele testen

Arcam Solo Bar + Solo Sub

Ikke mere end okay

Med deres 20 års erfaring havde vi håbet, at Arcam ville lave en bedre soundbar.

Rumkorrektionen fungerer godt, soundbaren er nem at bruge og har god formatunderstøttelse. Sammen med subwooferen bliver bassen mere udstrakt.
Der mangler dynamisk kontrol, sub’en er ikke kraftig nok, og soundbaren bliver hurtigt stresset, når der sker for meget i lydbilledet. Der mangler opløsning, og surround-funktionen på film fungerer dårligt.
Læs hele testen

Vifa Stockholm

Trådløs musiker

Vifa Stockholm er en stor soundbar, der primært fokuserer på trådløse musikoplevelser, men også fungerer til film.

Musik gengives med god fylde i bassen og en fin, varm lyd – uden behov for ekstern subwoofer. Brugervenligheden er god, og den kan bruges af alle.
Vi savner til gengæld en subwoofer til film, hvor der mangler lidt dynamik og power.
Læs hele testen

Canton DM 90.3

Sokkel på steroider

Testens eneste lydsokkel er Cantons største, og den tager både film og musik dødsens alvorligt.

Lyden er kraftig og engagerende, man får et godt indtryk af surround på film, og musik i stereo giver danselyst. Opløsningen er god nok til, at man tror på det, man hører.
Lydsoklen er temmelig stor og klodset, og bas-effekter på film vil have gavn af en subwoofer.
Læs hele testen

Sony HT-ST9

Balanceret lyd i alle rum

HT-ST9 er en del af Sonys multirumsfamilie, der kan give trådløs lyd i hele huset. Og den lyder både fint og balanceret.

Sonys soundbar lyder fint og balanceret, den understøtter højopløste lydformater, og multirumsfunktion gør den meget fleksibel.
Der mangler lidt gang i den på film, og subwooferen hænger noget bagefter.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins Panorama 2

Omsluttende lydbillede

Panorama 2 fra Bowers & Wilkins har ikke separat subwoofer, men giver overraskende stor lyd og fyldig bas.

Surround-effekten på film imponerer, og dialoger har god fylde og substans. Stereomusik har bas nok til de fleste.
Mellembassen er lidt svulstig, og overtonerne er dæmpet. Filmoplevelser bliver tamme uden ekstern subwoofer.
Læs hele testen

Yamaha YSP-5600

Ægte biograflyd

Yamaha anvender mange højttaler-elementer, der peger i flere retninger, for at give ægte surround-lyd med Dolby Atmos. Multirumsfunktion gør den ekstra cool.

Det her er klart den bedste hjemmebio-soundbar, vi har testet, med indtryk af ægte surround. Dynamikken er glimrende, og underholdningsfaktoren høj.
En subwoofer er nærmest nødvendig, da lyden fra soundbaren alene er temmelig tynd. Musik i stereo har ikke samme opløsning som med visse konkurrenter.
Læs hele testen

LG LAS950M (HS9)

Funktionel men blodfattig

LG’s soundbar kan udbygges til både multirum og fuld trådløs surround-sound. Men lydkvaliteten er ikke mere end okay.

Trådløs netværkstilslutning og multirumsfunktion giver mange muligheder, såsom at spille musik i alle rum, udbygge til fuld surround og tænde soundbaren med en SMS.
Lyden er en temmelig tam oplevelse, hvor intense scener flader ud, og indtrykket af surround er ikke på højde med de bedste. Vi havde også problemer med lyd via HDMI.
Læs hele testen

Definitive Technology W Studio

Skuffende

Soundbaren fra Definitive Technology er en del af en multirumsfamilie. Desværre imponerer lyden ikke.

Soundbaren er let at slutte til trods svært læsbar skærmmenu. Multirumsfunktion og understøttelse af den tabsfri Tidal HiFi streaming-tjeneste trækker op.
Lydkvaliteten er ikke god nok. Det lyder uldent, og subwooferen integreres ikke ordentligt i lydbilledet, så det fænger ikke.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top