Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Monster SuperStar BackFloat

Musik til poolen

Det mest overraskende er ikke de imponerende volumenressourcer, men at den kan flyde i vand.

Skrevet af / 19/06/2015 - 05:00
Monster SuperStar BackFloat
Jonas Ekelund

SuperStar er ganske vist lige så lang som mange af de andre højttalere i testen, men fordi den er flad i stedet for rund, er det stadig den mindste.

Et meget handy format til at stoppe ned i tasken eller i shorts-lommen. Alligevel er den solidt bygget og klædt i gummi, hvilket forklarer, at den kan tåle at blive skyllet med vand. Og ikke nok med det, den flyder faktisk i vandet! Hvis den ringer, mens man er ved at skifte til badetøj, kan man desuden bruge den som højttalertelefon.

På oversiden sidder fire knapper, som er lette at finde med fingrene: On/off, volumenknapper og en Bluetooth-knap til at parre den med mobilen. NFC havde selvfølgelig gjort det endnu nemmere.

Når den er tørret af, kan man åbne en luge og finde en AUX-indgang samt et standard Micro USB opladestik. Det er selvfølgelig et stort plus, at man ikke skal huske at tage en speciel oplader med. Uanset hvor man er, kan man låne en almindelig mobiloplader og tanke batteriet op.

Højttalere af denne størrelse plejer vi ikke at have særlig store forventninger til. De har som regel tynd lyd og mangler helt basregister. Men Monster har på en eller anden måde formået at skræmme SuperStar til at yde en imponerende lydstyrke. Og selv om det på ingen måde er dybbas, så har den stadig en solid bas.

Problemet er, at hvis man skruer op for volumen og spiller musik med kraftig bas, så forvrænger den. Og hvis vi skal være nøjeregnende, så rasler diskanten ved skarpe toner som f.eks. bækkener.

 

Konklusion

En så lille og let højttaler er meget nem at have med på stranden eller ved poolen. Og så er det selvfølgelig en stor fordel, at Monster SuperStar BackFloat kan tåle at blive skyllet med vand. Endnu sjovere er det, at man kan have den til at ligge og vugge i poolen, da den kan flyde.

I betragtning af formatet spiller den uventet høj og har mere bas, end man skulle tro. Desværre er det lidt for presset, og bastung musik på høj volumen lyder simpelthen ikke godt. Men hvis man tager det roligt, er det en rigtig fin højttaler.

Monster Superstar Backfloat-Green_front

Lyd & Billede mener

Rigtig god størrelse og vægt gør den nem at tage med. Ud over at kunne skylles med vand kan den også flyde. Spiller højere, end man skulle tro. Mangler både NFC for nem parring og aptX for bedre lydkvalitet. Kan ikke rigtig klare sin egen maksimumvolumen uden at forvrænge.

Også i denne test:

8 rejsehøjttalere

LG Music Flow H4

Kraftløs multikunstner

H4 kan tages på rejsen, men man kan mærke, at den er lavet til at indgå i hjemmenetværket.

Kan kobles til LG’s multirumssystem, når man er hjemme, og kører i så fald på Wi-Fi. Mange smarte funktioner i hjemmenetværket.
Funktionerne er ikke specielt tilpasset til at tage den med uden for hjemmet. Mangler kræfter til at kunne spille engagerende på egen hånd.
Læs hele testen

Sony SRS-X33

Stor lyd i lille format

Med sin store, klare lyd er X33 et bevis på, at større ikke altid er bedre.

Fremragende kvalitetsfølelse og god størrelse til udflugten. Nem betjening og gode funktioner. Strålende lyd fra så lille en højttaler.
Understøtter ikke længere aptX-standarden, men kun den usædvanlige LDAC. Kan ikke oplade mobilen.
Læs hele testen

Denon Envaya

Solid og bombastisk

En gedigen højttaler med bas som en kanon, hvilket kan blive lidt overvældende i længden.

Meget velbygget og tillidsvækkende. Store lydressourcer og imponerende bas. Har de fleste funktioner, som man har brug for.
Lidt for tung at slæbe rundt på for en rejsehøjttaler. Bassen dominerer lige lovlig meget. Kræver speciel oplader.
Læs hele testen

JBL Charge 2+

Meget bedre nu

En imponerende forbedring af sidste års model og en af favoritterne i testen.

Fremragende lyd med imponerende bas. Vandtæt og solidt konstrueret. Tilstrækkelig opladningskapacitet til selv tablets.
Lyden er ikke lige så åben som på de bedste. Mangler NFC for lettere tilslutning og aptX for klarere lyd.
Læs hele testen

SMS Audio Portable Wireless Speaker

Lille og besværlig

Smart design og en rap-stjerne på æsken giver desværre ikke bedre lyd.

Alle de funktioner, man har brug for. Nem tilslutning med NFC. Praktisk med standardstik til opladning.
Overlæsset med knapper og unødvendige indstillinger. Har alt for dårlig bas til den formodede målgruppe. Kan ikke håndtere høj volumen.
Læs hele testen

Philips BT6000

Pæn og praktisk

Philips’ vejrtætnede højttaler har en god størrelse og er nem at bruge.

Enklere kontroller end dette finder man næppe. Kan tåle en byge. God byggekvalitet og tilpas størrelse til at tage med.
Har ikke aptX for bedre lydkvalitet. Har ikke samme volumenressourcer som visse konkurrenter. Lyder tamt ved bastung musik.
Læs hele testen

Bose SoundLink Color

Simpel og legeglad

En enkel og farverig højttaler, der lyder okay, men vi savner funktioner, som konkurrenterne har.

Usædvanlig farvestrålende og sommerligt udseende fra Bose. Rigtig god lydkvalitet. Let at bruge.
Kan ikke oplade mobilen. Kan ikke bruges som højttalertelefon. Understøtter hverken NFC for lettere tilslutning eller aptX for bedre lyd.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top