Q Acoustics har på kort tid oparbejdet et godt ry. Bl.a. med gulvmodellen 2050i, som vores kræsne high-end anmelder Sven Bilén var fuld af lovord om. Det her er faktisk deres dyreste højttalere, som danner grundlag for en matchende pakke med centerkanal og kompakte baghøjttalere.
Højttalerne fås i sort eller hvid lakfinish og har et tiltalende design, der både er smart og elegant med afrundede hjørner og indfældede højttalerterminaler for skjult kabelføring.
Lydkvalitet
“Wow, det er noget helt andet!” udbryder Geir Nordby. Q Acoustics udmærker sig ved at have en helt anden opløsning og detaljeringsgrad end de billigere konkurrenter. Der er masser af liv og sprudlen i både strenge- og blæseinstrumenter, mens klaver får en naturlig og fyldig klang. Kort og godt flere detaljer og større realisme fra top til bund.
Det er klart, at de større 2050i højttalere har større slagkraft og pondus i bassen. Den er også bedre defineret med tydeligere anslag og forskel mellem tonehøjder end samtlige konkurrenter. Stemmegengivelsen er ligeledes i en klasse for sig. Her kommer stemmer frisk og tydeligt ud med god resonans, mens lydbilledet og stereoperspektivet står klippefast.
Når vi skifter til multikanalmusik i form af Quiet Winter Night, er det også påfaldende, hvordan højttalerne bevarer overblikket over det krævende og komplekse lydbillede. Sammenhængen er god, og instrumenterne får mere plads omkring sig end med de andre højttalersæt. Man får en fin fornemmelse af flyglets størrelse, og lydlandskabet omslutter os fint. Kontrabassens komplekse tonestruktur kommer godt frem, og vi er i det hele taget imponeret over, hvad vi hører.
Så til film og specialagent Aaron Cross på fri fod i The Bourne Legacy. Q Acoustics giver en stor, luftig og nærværende lydgengivelse med en meget realistisk klang, men det lyder måske lidt for pænt, når Cross fyrer skudsalver af. Taleforståelsen fra centerkanalen er imidlertid forbilledlig: Her kan man ikke alene høre, hvad der bliver sagt, men også hvilket tonefald det bliver sagt i, når Cross veksler ord med en anden agent. Sofistikeret biograflyd af høj klasse!
Konklusion
Højttalerne fra Q Acoustics har ikke alene et tiltalende design; lydmæssigt fremstår de også meget gennemført med en stram, dynamisk og velopløst karakter, der får masser af detaljer frem i både musik og film. Blandt alle pakkerne i testen er det nok den bedste til musik, og den rangerer også blandt de bedste til ren og skær filmlyd.
Lyd & Billede mener
Højttalerne fra Q Acoustics har et flot design, god byggekvalitet og ikke mindst en imponerende lyd med masser af detaljer, åben og klar stemmegengivelse samt fyldig bas. De civiliserede englændere lyder glimrende til musik, men kan være lidt forsigtige i de sejeste filmsekvenser.
Vejl. pris 10470 kr
Specifikationer
- 22 Hz – 44 kHz
- 6 ohm / 92 dB
- 1" diskant
- 2 x 6,5" bas
- Finish: Sort eller hvid pianolak
- Priser
- Front: Q Acoustics 2050i – 6.990 kroner
- Center: Q Acoustics 2000Ci – 1.490 kroner
- Bag: Q Acoustics 2010i – 1.990 kroner
- I alt: 10.470 kroner
Også i denne test:
5 højttalersæt til 10.000 kroner
Klipsch Reference 5.0
Gylden lyd
Uanset om det er action, drama, jazz eller rock, der står på menuen, går du ikke galt i byen med Klipsch.
Cerwin-Vega XLS 5.0
Basbrøl
Hvis du vil spille højt, så er Cerwin-Vega sagen. Men både film og musik har også brug for andre kvaliteter.
Tannoy Mercury 5.0
Mere musikalsk end macho
Mercury-serien fra Tannoy er blandt vores absolutte budgetfavoritter til stereo, men de er seje nok til hjemmebiografen?
Argon 6000 5.0
Billigt på enhver måde
“Hør det hele for den halve pris” lover testens billigste højttalersæt. Det er ikke helt sandt.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr