Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Xbox One S

To fluer med ét smæk

Med Microsofts opdaterede Xbox One S kan du nyde både spil og film i HDR-kvalitet.

Skrevet af / 25/10/2016 - 05:00
Xbox One S
Audun Hage

Man kan sige meget om spilkonsoller som PlayStation og Xbox, men de har uden tvivl betydet meget for dvd og Blu-rays succes. Ingen kan nægte, at de mange millioner konsoller verden over har hjulpet betragteligt på salget af film!

Nu er det så Microsofts tur – den nye Xbox One S er nemlig den første spilkonsol, der understøtter UHD Blu-ray. Med tiden vil vi også få spilgrafik at se med HDR, men så i opskaleret (HD til 4K) form. I denne test har vi først og fremmest koncentreret os om funktionaliteten som Blu-ray- og medieafspiller.

 

Ny version af Xbox One

Xbox One S er en opdateret version af Xbox One fra 2014. Den kommer med en række store og små forbedringer, men den allervigtigste i denne sammenhæng er altså muligheden for at afspille Ultra HD Blu-ray-film.

Den nye Xbox-model har alt, hvad der skal til for at være en fuldblods UHD-afspiller, herunder de nyeste HDMI-udgange med understøttelse af HDR. Den opdaterede S-model er skrumpet betydeligt i forhold til originalen og kan placeres liggende eller stående. Desuden har den fået intern strømforsyning, hvilket gør den til en mere elegant pakke end forgængeren.

Du må dog leve med lidt støj: Indbygget harddisk og kraftigere ventilator gør, at Xbox laver lidt mere lyd end de andre afspillere. Dog ikke i generende grad.

 

Brugervenlighed og funktioner

En spilkonsol som Xbox One S er selvfølgelig noget helt andet end de traditionelle Blu-ray-afspillere, og det mærker vi allerede fra starten. Den grafiske brugerflade er langt mere avanceret, og med sin seje hardware byder Xbox på helt andre muligheder, også som allround medieafspiller. Men så må man til gengæld leve med lidt mere computeragtige kvaler.

Det første, der møder os, er som forventet en større firmware-opdatering (på hele 1 gigabyte). Derfra måtte vi logge os ind med en Microsoft-konto, før vi kunne gøre os bekendt med Xbox-universet, som bugner af spil, apps og anden software til download. Selv softwaren til at læse Blu-ray-disks skal downloades, men er heldigvis gratis.

Efter lidt ventetid i startfasen kunne vi konstatere, at alt fungerede, som det skulle. Xbox One S registrerede, at den var sluttet til et kompatibelt 4K HDR-tv, og skiftede derfor automatisk til den rigtige opløsning og kvalitet. Ud over UHD Blu-ray understøtter den også Netflix med HDR. Andre interessante apps inkluderer Viaplay og C More, for bare at nævne nogle få. Man kan mærke, at apps indlæser og arbejder lynhurtigt.

Den største forskel mellem Xbox og de to Blu-ray-konkurrenter fra Samsung og Panasonic ligger i betjeningen. At styre afspilning, skifte scene osv. via controlleren er unægtelig lidt mere bøvlet, indtil man bliver vant til det.

 

Billedkvalitet

Vi koblede Xbox One S op side om side med Panasonic DMP-UB900 på hver sin identiske HDR-skærm. Den første film var superheltekomedien Deadpool om den dubiøse antihelt af samme navn, spillet af Ryan Reynolds. En lidt anderledes superheltefilm med spektakulære (og blodige) kampscener, der tager sig rigtig godt ud i 4K-opløsning.

Xbox One S får virkelig de intrikate detaljer i Deadpools dragt frem såvel som de mange nuancer af rød, filmen har at byde på (tro os, der er meget blod). Billedkvaliteten fra Xbox One S er virkelig lækker og ser ikke ud til at stå tilbage for Panasonics flagskib, som koster væsentlig mere. Skarpheden og fraværet af støj er overbevisende.

Derefter skiftede vi til Oscar-vinderen The Revenant med Leonardo DiCaprio. Denne film har en mere nedtonet, realistisk handling kombineret med imponerende HDR-effekter. Ingen tvivl her heller: Xbox leverer varen i form af blændende lysstyrke, når kameraet f.eks. opfanger solglimt mellem træerne.

 

Lydkvalitet

Xbox har ingen analoge lydudgange. Derimod har den (ligesom Samsung og Panasonic) to HDMI-udgange med mulighed for adskille video- og audiosignalet til hver sit kabel.

RETTELSE: Xbox One S har henholdsvis 1 HDMI-indgang og 1 udgang, ikke dobbelt HDMI ud. Lyd & Billede beklager fejlen.

 

Konklusion

Xbox One S er måske på udebane, når den sammenlignes med dedikerede UHD Blu-ray-afspillere som Samsung og Panasonic, men den har bestemt ikke noget at skamme sig over.

Bortset fra lidt uundgåelige spilkonsol-tendenser er det en fuldgod medieafspiller, der kan holde trit med de allerbedste. Læg hertil den fremtidige mulighed for spilgrafik i HDR (som vi glæder os til at teste), og Xbox One S fortjener afgjort en anbefaling.

Lyd & Billede mener

Fremragende billedkvalitet og en række avancerede funktioner gør den til en værdig Blu-ray-udfordrer. Fremragende billedkvalitet og en række avancerede funktioner gør den til en værdig Blu-ray-udfordrer.

Også i denne test:

Tre Ultra HD Blu-ray-afspillere

Panasonic DMP-UB900

Entusiasternes valg

Panasonic har en lang tradition for at lave gode Blu-ray-afspillere, og deres første UHD-afspiller føjer sig til rækken af disse. Men den koster kassen!

DMP-UB900 er en velbygget afspiller med et væld af tilslutnings- og justeringsmuligheder, og ikke mindst super billedkvalitet.
Man må æde en stiv prisforskel til gengæld for relativt små forskelle i ydelse.
Læs hele testen

Samsung UBD-K8500

Hurtig og brugervenlig

Vil du have en dedikeret 4K Blu-ray-afspiller til en rimelig pris, så er Samsung et oplagt valg.

Samsungs afspiller er hurtig og nem at betjene, og giver fremragende billedkvalitet med både Ultra HD og traditionel Blu-ray.
Lidt spinkel byggekvalitet og lidt for simpel fjernbetjening sammenlignet med Panasonics flagskib.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top