annonce
annonce
annonce

Test af 4K-PROJEKTORER

Fire med 4K

IMAX kan godt pakke sammen. Hjemmebiografen er lige blevet meget bedre.

annonce

Der er ikke noget, der slår et stort billede, og her er det kun en projektor, der duer. Men med et stort billede følger høje krav til billedkvaliteten. Især hvad skarphed og opløsning angår, og her kommer 4K Ultra HD til sin fulde ret. Det ved biograferne, hvoraf mange for længst har fået 4K-opløsning.

Nu er der også begyndt at ske noget på hjemmemarkedet, hvor vi har en fordel, som de største biografsale må lede længe efter, nemlig et stort kontrastomfang. I en hjemmebiograf kan billedet gengives med langt sortere sort og lysere lys, hvilket giver meget mere smæld i billedet og større realisme. Bl.a. fordi lærredet er mindre og projektoren tættere på, og derfor ikke behøver så høj lysstyrke på lampen. Hvilket igen betyder mindre strølys i sort. Og så gør fraværet af grønne nødudgangslys selvfølgelig rummet mørkere.

Men hvor 4K-opløsning på tv’er nærmest er blevet standard de sidste par år, er det meget dyrere at implementere i projektorer. At fremstille en billedchip med over 8 millioner billedpunkter – og ikke mindst den øvrige hardware, såsom lampe, køling og optik, der er nødvendig for at give os barberbladsskarpe billeder – kræver vanvittig høj præcision og kvalitetskontrol.

Derfor er udvalget af 4K-projektorer stadig begrænset, og de er dyre. Sony VPL-VW550ES er den eneste ægte 4K-projektor, og den koster også derefter. Derfor er det logisk at se på de såkaldte e-shift løsninger, hvor man med fiffig brug af optikken fordobler antallet af pixels fra billedpanelet for at give indtryk af 4K-opløsning.

Udvalget af projektorer med denne løsning er begyndt at vokse; ikke mindst har Epson givet os markedets første “næsten ægte 4K”-projektor til under 40.000 kroner, nemlig EH-TW9300 til “kun” 24.000 kroner. JVC DLA-X5000 er ca. 10.000 kroner dyrere.

Ægte 4K eller snyde-4K?
Så er der BenQ W11000, som benytter sig af samme princip, men i stedet for et 1080p HD-panel bruger et med 3K-opløsning (2716 x 1528 pixel). Når det så bliver fordoblet og optisk forskudt, får vi et pixeltal på nøjagtig 8,3 megapixel – det samme som 4K.

Det er stadig ikke helt det samme som ægte 4K Ultra HD, fordi de ekstra pixels tegnes op ved hjælp af beregninger gjort ud fra 3K-panelets pixels og ikke nødvendigvis er identiske med dem i kildematerialet. Men du får endnu mindre rastermønster på lærredet end fra Epsons og JVC’s panel.

Sony VPL-VW550 er derimod en ægte, rendyrket 4K-projektor. Med 4096 x 2160 pixel har den potentialet til at levere ægte Cinema 4K-opløsning. Den koster da også 80.000 kroner og burde ud over opløsningen også give utrolig god billedkvalitet, hvad kontrast, lysstyrke, farvegengivelse og optikskarphed angår.

Hvad med HDR?
Alle projektorerne undtagen BenQ skilter med understøttelse af HDR, altså højere dynamisk omfang. I virkeligheden betyder det, at de kan vise information i højlys, der er hvidere end hvid, på film og andet med HDR-kodning. Der er bare lige den hage, at det ikke rigtig er en fordel på en projektor.

For at gøre det må lampestyrken nemlig reduceres, således at hvid bliver grå, så projektoren har overskud i lampen til at gengive HDR-indhold. F.eks. forlygterne på en bil, skinnet fra fuldmånen eller andre elementer i billedet, der skal have ekstra lys. Det betyder, at man 90 procent af tiden sidder og ser på et alt for mørkt billede bare for at have overskud til de scener, hvor HDR-indhold skal vises.

Hvis du har koblet din Ultra HD Blu-ray-afspiller til og synes, at filmen ser for mørk ud, er det næsten garanteret, fordi HDR er aktiveret på afspilleren. På nogle UHD Blu-ray-afspillere kan man slå denne funktion fra, mens andre vil tvinge HDR igennem, hvis de “opdager”, at projektoren understøtter det. Så må du i stedet lave en farveindstilling på projektoren, hvor kontrasten er skruet op til maksimum, så hvid bliver hvid, mens HDR-indhold klippes og brænder ud.

Alternativt kan det ske, at du har en afspiller, hvor man kan justere den generelle lysstyrke på de dele af billedet, der ikke er defineret som HDR, og så er det muligt at opnå et kompromis, hvor man får noget af den seje HDR-effekt og samtidig bibeholder høj nok lysstyrke i resten af billedet.

Pointen er, at du ikke skal lade dig afskrække, hvis du ser, at projektoren ikke understøtter HDR. Det er ikke nødvendigt.

annonce
annonce
annonce
annonce
Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt. .