annonce
annonce
annonce

Test af Parasound Halo Integrated Amplifier

September 2015
Parasound Halo Integrated Amplifier

Fleksibel mesterforstærker

Parasounds første integrerede forstærker i 20 år skuffer ikke. Den gengiver musikken med stor overbevisning, og har funktioner, som andre må misunde.

Lyd & Billede mener

  • Forstærkeren har glimrende kontrol over højttalerne og formår at sætte skub på basområdet. Den har opløsning nok til at yde selv dyre high-end-højttalere retfærdighed, og den lille ekstra fylde vækker følelserne i musikken. Genistregen i subwooferudgangen må heller ikke glemmes. Det samme gælder pladespillerindgangen for både MM og MC.

  • Det findes forstærkere med endnu flere kræfter, og den sidste lille impulsvillighed i mellemtonen kan enkelte nok efterlyse.

September 2015
Parasound Halo Integrated Amplifier
annonce

I prisklassen mellem 15.000 kroner og 25.000 kroner er konkurrencen blandt seriøse forstærkerproducenter ubønhørlig. Her kæmper den ene producents topmodel mod den andens økonomiudgave. I tilfældet Parasound er dette den eneste integrerede forstærker på programmet. Den amerikanske producent foretrækker nemlig normalt separate komponenter, og har udelukkende haft disse på menuen de sidste 20 år.

Parasounds chefingeniør er ingen ringere end veteranen John Curl, der har stået bag en række legendariske hi-fi-produkter (såsom Mark Levinson JC-2, samt prof-systemer til The Greateful Dead i sin tid). Han har også påtaget sig ansvaret for Halo Integrated Amplifier, eller HINT.

Tilslutninger
HINT har både balancerede og ubalancerede indgange, men også digitale tilslutninger for både koaksiale og optiske lydkilder, samt en USB DAC-indgang, der understøtter high-definition lydfiler op til 32-bit/384 kHz, og dertil også DSD i den højeste opløsning (256 MHz). Pladespillerentusiaster kan også glæde sig, da der er indgange for både MM- og MC- pickups. Dem har undertegnede dog ikke testet. Særligt interesserede vil også bemærke tonekontrollerne på frontpanelet.

Parasound HINT har både subwooferudgang og platespillerindgang. Foto: Parasound.

Parasound HINT har både subwooferudgang og platespillerindgang. Foto: Parasound.

Subwoofer
Men det mest geniale, hvad tilslutninger angår, er subwooferudgangen. Hvis du har en subwoofer, skal du bruge denne i stedet for de almindelige forforstærkerudgange. Det har nemlig variabelt lavpasfilter, som kan indstilles på bagsiden af ​​forstærkeren. Ved på den måde at slippe for at bruge subwooferens eget lavpasfilter, bliver tilslutningen lettere i de tilfælde, hvor du vil bruge HINT sammen med en surroundforstærker til hjemmebio. En endnu smartere detalje er, at forstærkeren desuden har et højpasfilter på højttalerudgangen, som også er aktiv på linieudgangene – hvis du ønsker at tilslutte yderligere effektforstærkere (biamping). Hvis dine højttalere har begrænset dybbas, kan filteret aktiveres, så forstærkeren slipper for at fodre højttalerne med unødvendig energi i bassen, som alligevel ikke kan gengives. Hvis for eksempel højttalerne ruller af under 40 Hz, og du sætter højpasfilteret til samme frekvens, vil højttalerenhederne ikke arbejde så hårdt, da dybere basfrekvenser kræver længere slaglængde. Resultatet er, at du kan spille højere og renere med dine højttalere. Samtidig med, at dybbassen bliver renere, da højttalere og subwoofer ikke skal slås om at dække samme frekvensområde.

Forstærkeren er en dobbelt-mono-konstruktion. Foto: Parasound.

Forstærkeren er en dobbelt-mono-konstruktion. Foto: Parasound.

Dual mono
Forstærkeren er også en dual mono-konstruktion for at forhindre elektrisk opvirkning mellem kanalerne. Effekten er på 2 x 160 watt i 8 ohm, som stiger til 240 watt i 4 ohm. På ingen måde frygtindgydende, men nok til, at man kan give volumenknappen et pænt drej, når der er fest – eller man ønsker at lytte til ekstremt dynamisk musik ved høj lydstyrke.

Lyden af Parasound
På det seneste er vi blevet meget fortrolige med den store Piega Classic 60.2 (testen kommer i L&B nr. 10), der er seriøse trevejshøjttalere med båndmembranen til både diskant og mellemtone i en koaksialkonstruktion. Prisen på 72.000 kroner for et par placerer dem i den seriøse ende, og følsomheden på 93 dB ved 1 W kombineret med 4 ohms impedans gør dem ekstremt effektive i drift. Læs: de er nemme at spille højt med. Og de lyder klokkeklart i hele toneområdet, klare til at skille fårene fra bukkene.

Piega Classic 60.2 er brilliante højttalere, som lyder ypperligt sammen med Parasound HINT. Foto: Piega.

Piega Classic 60.2 er brilliante højttalere, som lyder ypperligt sammen med Parasound HINT. Foto: Piega.

Parasound HINT blev tilsluttet Piegaerne i vores testrum med Electrocompaniet EMP 2 som lydkilde. Uanset om afspilleren blev tilsluttet med analog XLR eller digital coax, blev jeg straks forført af den rige og kraftfulde bas kombineret med en varme, som forgrenede sig langt op i mellemtoneområdet. Bare lyt til Ane Bruns “Hanging“, som er åbningsnummeret på hendes seneste album “When I’m Free“. Mere elektronisk end før med en tung og lækker rytme. Den elektriske basgang ligger og ruger i bunden, mens stortrommen føles fysisk. Anes stemme er fyldigere i det nedre register, end jeg normalt kender den, men uden at den dermed lyder indelukket eller tung. Parasound får den musikalske nerve frem på formidabel vis.

Slik ser Parasound HINT ut i svart. Foto: Parasound

Sådan tager Parasound HINT sig ud i sort. Foto: Parasound.

Samtidig klinger det elektriske piano flot ud oppe i toppen af frekvensområdet. Der er masser af luft, med et stort, åbent stereoperspektiv. Sammenlignet med den lidt billigere Hegel H160 (22.000 kr) er der mere punch i bassen på Parasound, og den lyder generelt fyldigere. H160 har på sin side mere energi og detaljer i den øverste mellemtone, men forfører ikke så meget som Parasound i basområdet. Det bliver i sidste ende smag og behag. Parasound slår let den populære Primare I32 i alle discipliner, ikke mindst på kraft. Hegel H360 til 39.000 kroner giver mere kraft og måske også bedre opløsning, men den er til gengæld væsentligt dyrere, og har hverken pladespillerindgang eller subwooferudgang. Hegel H360 har heller ikke samme varme, men er mere neutral. Parasound har en X-faktor, der gør, at den nok arbejder bedre med flere typer af højtalere, og den vil sandsynligvis vise sig at være en problemløser, hvis du har højtalere med en noget slank egenkarakter.

HINT i mit eget anlæg
Hjemme i min egen stue står mine trofaste Gallo Reference 3.5. gulvhøjttalere til 60.000 kroner parret. De er forsynet med en sidemonteret 10-tommers bas og to mellemtoner i d’Appolito-opsætning, under og over en særlig piezoelektrisk bånddiskant, som spreder lyden 300 grader horisontalt.

Anthony Gallo Nucleus Reference 3.5 er kompakte men kanonbra høyttalere, og Parasound HINT får det frem. Foto: Anthony Gallo Acoustics

Anthony Gallo Nucleus Reference 3.5 er kompakte men kanongode højttalere, og Parasound HINT får det frem. Foto: Anthony Gallo Acoustics.

Hjemme bruger jeg min Macbook Pro med SSD som lydkilde koblet digitalt til Parsound HINT med USB. ”Quiet Winternight” af Jan Gunnar Hoffs ensemble er en af de mest vellydende højtopløste musikudgivelsene, jeg har i samlingen, og ”Stille stille kommer vi” med vokal af Unni Wilhelmsen er blandt favoritterne.

Til daglig er der netop en Hegel H160 tilsluttet til anlægget, og den trækker Gallohøjttalere med fremragende opløsning og dynamik. Når Parasound HINT overtager rollen, bliver basområdet også her fyldigere. Man får fornemmelsen af, at højttalerne har fået et lidt større baskabinet. Unnis stemme bliver mere tempereret, og det samme gælder flyglet. Imens anslaget kan opfattes som en lille smule rundere, er der intet at sige på opløsningen i overtoneområdet. Whispers pisker fjerlet på bækkener, og lydbilledet breder sig fint ud. Det er simpelthen en meget imponerende forstærker, vi her har med at gøre.

Med subwoofer
Endnu mere overbevist bliver jeg, når jeg tilbage på redaktionens testrum tilslutter en subwoofer. De små gulvstående B&W 684 S2 er meget kompakte. De har ikke dybbassen som deres største styrke, men snarere den gennemsigtige mellemtone og velopløste diskant. Det er højttalere til kun 9.500 kroner parret, men de lyder rigtig godt. Blot er de noget tilbageholdende i bassen, der i øvrigt kan blive noget stresset, hvis du spiller basrig musik. Følsomheden er en beskedne 87 dB for en watt, hvilket også betyder, at du har brug for en del forstærkereffekt til at få liv i dem.

Koblet til subwooferen JL Audio E-Sub E112 til 20.000 kroner bliver det noget andet. Den har en meget stram og præcis bas, som graver sig helt ned til grundmuren for toneområde. Ved at sætte både lav- og højpasfilter til 80 Hz, får du en helt anden basgengivelse, imens højttalerene bevarer deres gode tonekarakteristisk opadtil. Højttalere bliver pludselig noget lettere at drive, og de fastholde dynamikken ved højere lydniveauer end tidligere. Tonalitet i basregistret bliver også meget bedre.

Når ret skal være ret, er B&W 684 S2 og JL Audio E112 langt fra at være et perfekt match. Dels befinder de sig i ret forskellige prisklasser, og dels er subwooferen designet til at slå hårdt under bæltestedet, imens højttalerne er konstrueret til at spille flot og velopløst ved moderat niveau. Men det demonstrerer fordelen af at have denne funktion på forstærkeren.

Konklusion
Parasound Halo Integrated Apmlifier er en af ​​de virkelig spændende forstærkerkøb, som man kan gøre under 30.000 kroner. Her er der styrke til at sætte liv i kludene til festen, samtidig med, at den byder på opløsning og musikalitet i spandevis. Forstærkeren går ikke af vejen for at drive dyre high-end højttalere, men den kan på den anden side give et sæt billigere højttalere det løft, der kan realisere deres potentiale.

Klangmæssigt er HINT lidt til den fyldige side, men den er neutral nok til, at højttalerne stadig bestemmer den endelige lydsignatur. Den ekstra rundhed får magien til at skylle ind over os, og vi bliver siddende og lytter til musik i timevis. Og det er jo netop, hvad det hele handler om!

Hvis du har 23.000 kroner at bruge på en forstærker, og vejer denne op mod andre, bør den geniale subwoofer-udgang med filtrering begge veje, samt en temmelig overdådig pladespillerindgang, kunne skubbe dig i retning af Parasound HINT. Og selv om du ikke behøver dem, er den stadig et godt køb.


Se Parasounds egen præsentationsvideo af Halo Integrated Amplifier.

Lydbutikken

Fakta

  • Type: Integreret forstærker
  • Effekt: 2 x 160 Watt (8 ohm)
  • Netværk: Nej
  • Digital ind: 1 x koaksial, 1 x optisk, asynkron USB
  • Analog ind: 1 x XLR, 5 x RCA, 1 x HT bypass (RCA + RCA sub), 1 x phono (MM+MC)
  • Digital ud: Nej
  • Analog ud: 2 x variabel m/ højpassfilter (RCA + XLR), 1 x fast lydniveau (RCA)
  • Sub ud: RCA + XLR m/ lavpasfilter
  • 12v trigger: 3,5 + 2,5 mm jack
  • Mål: 15 x 43,7 x 43,7 cm (H x B x D)
  • Vægt: 15 kg
Producent:
Pris:
22.995,-
Lydkvalitet
Funktionalitet
Brugervenlighed
Kvalitetsindtryk
annonce
annonce
annonce
annonce