Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Scansonic R4S

Lille og smart

Scansonic R4S har, hvad de fleste har brug for. Også god lyd og nem betjening via mobilen.

Skrevet af / 08/01/2015 - 15:55
Scansonic R4S
Lasse Svendsen

Radioen fra danske Scansonic er lille og let placeret. Bare husk, at højttaleren sidder på toppen. Den er forbavsende avanceret i forhold til størrelsen og er ikke alene udstyret ned FM og DAB+, men også med internetradio samt Wi-Fi til trådløs netværksafspilning af musikbiblioteket på din computer. Og man kan selvfølgelig streame musik fra mobiltelefonen via Bluetooth. Den kan styres fra telefonen med Scansonics egen app, og så slipper man næsten for at røre radioen.

R4S har bevaret den ejendommelige betjening, hvor volumen styres med knapper rundt om det, der ligner en volumenknap. Det er egentlig et navigeringshjul, hvor man bladrer i stationer og andre indstillinger.

Radioen lyder godt. Også med Bluetooth-streaming, og det er især tale, der gør sig godt her. Lydbilledet er lidt ubalanceret med for meget vægt på bassen, men lyden er varm og fyldig med en behagelig klang på det meste musik. Stemmegengivelse er den fremragende til, og allerbedst er lyden af internetradio, hvor mildere komprimering af signalet giver en mere åben og dynamisk lyd.

Scansonic R4S skal man vælge, hvis størrelsen betyder noget, og netradio, understøttelse af musik-server og app-styring er vigtigt.

Lyd & Billede mener

Klar lyd og mange nyttige funktioner opvejer den høje pris. Radioen er meget kompakt og nem at placere, og man kan styre lyden med sin smartphone. Lydbilledet kan være lidt ubalanceret, så pas på, hvor du sætter den. Højttaleren peger nemlig opad.

Også i denne test:

5 digitalradioer

Argon iNet3+ v2

Den bedste lyd

Argons radio har en fordel i stereohøjttalere, og med Spotify Connect foruden digitalradio får man meget for pengene.

Kraftig og fyldig lyd med god dynamik samt fuld kontrol fra smartphone gør iNet3+ v2 til et rigtig godt køb.
get små knapper og tynd mellemtone er det eneste, der trækker ned.
Læs hele testen

Amadeus ADIBTB14

Meget for pengene

Den lille radio med det musikalske navn kan vise billeder og album-covers på skærmen.

Veludstyret og let at bruge med en app på telefonen. Skærmvisning er måske en gimmick, men kan give nyttig information.
Ubalanceret og uldent lydbillede trækker desværre ned på et ellers positivt indtryk.
Læs hele testen

Tivoli Audio Albergo+

Digital radioklassiker

Tivoli, som startede det hele, overbeviser med en digital version, der har alt, hvad man behøver. Inklusive den kendte Tivoli-lyd.

Kompakt og letbetjent digitalradio med streaming, der fås i flere farverige designs. God lyd uanset lydkilde.
Nogle af konkurrenterne har fyldigere lyd og spiller med mere kraft.
Læs hele testen

Revo SuperSignal

Lækker digitalradio

Stilrent design og balanceret lyd går hånd i hånd i en af testens bedste bordradioer.

Krystalklar lyd og legende let betjening pakket ind i et nydeligt trækabinet med stor skærm, stor fjernbetjening og streaming via Bluetooth.
Den kan ikke spille højt nok.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top