Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Harman Kardon CL & BT

Værd at vente på

I 1953 grundlagdes Harman Kardon af dr. Sidney Harman og Bernard Kardon, og selv om vi har set mange audioprodukter blive født ud af dette samarbejde, skulle der gå frem til 2012, før de første hovedtelefoner så dagens lys.

Skrevet af / 15/02/2013 - 05:07
Harman Kardon CL & BT
Åsa Warme Hallén

Jeg vælger at se nærmere på begge modeller med hovedbøjle, CL og BT, hvor CL står for Classic, mens BT – ikke helt uventet – står for Bluetooth. Hele denne hovedtelefonserie er dedikeret til iDimser, og det afspejler sig også i udseendet, hvor selve ørekoppernes form minder om en iPhone.

Hvad man synes om designet på hovedtelefonerne, er jo en smagssag, men de udstråler minimalisme og industrialisme med deres lige linjer og hovedbøjle af børstet stål. Rent visuelt er der ikke meget, der er blødt og rart, men nærmest hovedet findes et blødere inderbånd, hvis pasform automatisk reguleres gennem fjedrende ophæng og gør, at hovedtelefonerne føles mere bekvemme, end de ser ud.

Ørepuderne er i skind, men at vælge at lave ørekopperne i plast virker lidt mærkeligt; her har man ikke tænkt kvalitet hele vejen, hvilket trækker karakteren lidt ned. I den pænt designede æske ligger – foruden en lille taske, som hovedtelefonerne kan opbevares i, når de ikke anvendes – et ekstra stålbånd, hvis det, der sidder på, ikke skulle passe.

CL-modellen har aftagelig leding med headset og volumenkontrol, og også BT-hovedtelefonerne har en medfølgende ledning, som kan bruges, hvis batteriet løber tør. Begge modeller fungerer godt, når man ringer eller modtager opkald, selv om lydkvaliteten på CL-modellen er bedst.

Lyden
Begge hovedtelefoner er udrustet med 40 mm membran under den aftagelige ørekop og savner ganske vist den dér sprøde og luftige lyd, men er tilstrækkelig åbne og klare til ikke at lyde flade og kedelige. Stemmer gengives realistisk, og bas og mellemregister gør deres arbejde. Det er ikke selve lyden, der adskiller disse modeller mest; ud over at den ene har Bluetooth, er det frem for alt størrelsen på ørekopperne, der på CL er omkring halvt så store som hos BT. Komfortmæssigt foretrækker jeg BT, eftersom de sidder mere behageligt over ørerne og har bedre naturlig lydisolering.

Lyd & Billede mener

Kvalitet Lækkert design Bekvemme Engagerende lyd Intet værd at nævne

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top