Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer XW-NAC 3

Pioneer XW-NAC 3

Skrevet af / 30/06/2011 - 20:23
Pioneer XW-NAC 3
Peter Gotschalk

Plus
Pioneers sounddock er bare et overflødighedshorn af muligheder. Intet andet produkt i denne test har så mange tilslutningsmuligheder. Du kan tilslutte musikafspillere via USB, Bluetooth, LAN (ja, sounddocken er såmænd også dlna-certificeret), jack-in, og så er Pioneer XW-NAC udstyret med internet-radiotuner og hele to cradles, så du kan tilslutte to styk iPod/iPhone på én gang.

Betjeningsmulighederne er også talrige. Ikke alene kan du skifte melodi, album eller kunstner via fjernbetjeningen, sågar shuffle og repeat kan du styre fra din sofa.

Og det er langtfra alt. XW-NAC har ikke blot en equalizer, men også fire forud-definerede lydindstillinger. Som nævnt kan du tilslutte musikafspillere via Bluetooth, og forbindelsen er både hurtig og hæderlig.

Minus
Desværre går de mange muligheder ud over brugervenligheden. Det er sjældent, vi er nødt til at læse en brugervejledning for at kunne teste et produkt, men ved XW-NAC 3 var det nødvendigt.

Betjeningen var simpelthen ikke indelysende, og nogle af de mange funktioner virker som overkill. Fint nok at kunne tilslutte to iPods, men hvad skal vi dog bruge det til?

Men der er større problemer. Pioneer blærer sig med, at deres sounddock har en såkaldt sound retriever, der skulle forbedre lydkvaliteten, men i realiteten er lyden under al kritik. Den er rungende, diskanten trænger ikke igennem, og bassen kommer ikke ned i de dybe frekvensområder. Hvis du vover at skrue for meget op, overstyrer lyden fuldstændig. Ikke godkendt, Pioneer.

Konklusion
Et kendt ordsprog siger, at for mange kokke fordærver maden. Og for mange funktioner kan åbenbart fordærve en sounddock. På papiret er Pioneer XW-NAC 3 utvivlsomt testens fedeste produkt, men betjeningen er håbløs og lyden elendig, og hvad nytter det så, at min sounddock kan riste brød og gå tur med hunden …

Også i denne test:

5 sound docks

Altec Lansing MIX BoomBox

Altec Lansing MIX BoomBox

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top