Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Vrede over thai-offentliggørelse af iPhone 6

Apple klager over den thailandske regerings offentliggørelse af to nye iPhone-modeller.

Skrevet af / 15/08/2014 - 14:54
Vrede over thai-offentliggørelse af iPhone 6

En ting er rygter, en anden er kendsgerninger. Og nu må det betragtes som en kendsgerning, at der er mindst to nye iPhone-modeller på vej. Nye mobiltelefoner skal selvfølgelig godkendes på de respektive markeder, hvor de sælges, og det sker ved, at en offentlig myndighed med ansvar for telekommunikation tester og giver grønt lys for produktet.

Således også i Thailand, hvor der åbenbart findes en lov om, at myndighederne efterfølgende skal offentliggøre sådanne godkendelser. Derfor kunne man for få dage læse (dog kun på thai) på en thailandsk Twitter-profil, ejet af en medarbejder fra den thailandske tele-myndighed, NBTC (National Broadcasting and Telecommunications Commission), at iPhone 6 nu var godkendt til brug og salg i Thailand. Godkendelsen blev givet til to forskellige iPhone-modeller, der går under navnene A1586 og A1524, hvilket selvfølgelig har sat gang i nye spekulationer om, at Apple skulle være på vej med en iPhone 6 i to forskellige størrelser med henholdsvis 4,7” og 5,5” skærm.

Skærmbillede 2014-08-15 kl. 14.05.25

Ifølge den thailandske avis, Thai Rath, er den offentlige godkendelse af de kommende iPhone 6 ikke faldet i god jord hos Apple, der nu har holdt en møde med NBTC. Repræsentanter fra Apple i Singapore skulle således have haft en “lille snak” med de thailandske myndigheder, hvor de blandt andet skulle have understreget, at det slet ikke er sikkert, at de nye iPhone-modeller vil blive lanceret under navnet “iPhone 6”.

Selvom Apple givetvis er sure på de thailandske myndigheder, melder historien dog ikke noget om, hvorvidt Apple vil droppe lanceringen af den kommende iPhone i Thailand på grund af lækket.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top