Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Verdens første synthesizer sat på auktion

Hvis du har ca. 150.000 kroner til overs, kan du blive ejer af en 110 år gammel håndlavet synthesizer, designet af en af den moderne højttalers fædre.

Skrevet af / 26/09/2014 - 13:26
Verdens første synthesizer sat på auktion

Hvis du gik og troede, at synthesizeren var en forholdsvis moderne opfindelse, må du tro om igen. Verdens første elektriske instrument til kunstig frembringelse af lyde har faktisk mere end 150 år på bagen.

Den tyske fysiker Hermann von Helmholtz (1821-1894) designede i 1862 en maskine, som var i stand til at opbygge nye klange ved at kombinere grund- og overtoner fra stemmegafler og resonanskamre – såkaldt additiv syntese. Lydene blev skabt akustisk, men stemmegaflerne og resonanskamrene blev anslået ved hjælp af den dengang nyopfundne elektricitet.

På auktionshuset Bonhams kan man købe et originalt eksemplar af Helmholtz elektroakustiske synthesizer. Det er godt nok ikke bygget af Helmholtz selv, men af instrumentmageren Max Kohl omkring år 1905. Indretningen ligner en steampunk-fantasi, udført i messing og poleret mahogni. De 10 tangenter er udført i afrikansk elfenben, og hver tangent er forbundet til en elektromagnet, som anslår de hule messingklokker.

Der findes kun meget få eksemplarer i verden af Helmholtz-synthesizeren, og auktionshuset regner med, at salgsprisen vil blive 120.000 – 180.kroner. Plus 25 procent i auktionssalær.

Helmholtz gjorde dog meget andet end at opfinde synthesizeren. Hans teorier om resonanskamre, som synthesizeren herover er bygget på, er nemlig også grundlaget for basreflekshøjttaleren, som du kan læse om så godt som hver dag her på Lyd & Billedes webside!

Som videnskabsmand var Hermann von Helmholtz meget alsidig. Han beskæftigede sig således også med fysiologi, filosofi, psykologi, æstetik og farvelære.

Hermann_von_Helmholtz
Hermann von Helmholtz (foto: Wikimedia)

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

0
Lyd & Billede
Scroll to Top