Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Tynd tablet fra Sony

Den japanske elektronikgigant går væk fra det hidtidige, kileformerede design med Sony Xperia Tablet Z, som er strømlinet og kun 6,9 mm tynd.

Skrevet af / 25/02/2013 - 15:03
Tynd tablet fra Sony

Der er ikke mange tablet-computere med LTE på markedet udover Apples iPad 4 med Retina-skærm og iPad mini. Men nu erklærer Sony tablet-krig med Xperia Tablet Z, som kommer med 4G/LTE og i et tyndt og strømlinet design. Således vejer den kun omkring 500 gram, og den er blot 6,9 mm tynd, hvilket gør den tyndere end sågar de fleste smartphones på markedet.

_DSC8879

Ved et frokostarrangement for særligt indbudte gav Sony os mulighed for at se, afprøve og røre ved den nye tablet-computer, og selvom det afgjort er for tidligt at komme med nogen endelig dom over Sonys nye premium-tablet, så er der i hvert fald tale om et produkt fremstillet i lækre og robuste materialer, og designet følger samme linier som smartphone-lillebror Xperia Z – det vil sige meget strømlinet med skarpe kanter. Det betyder også et farvel til det kileformerede design, som Sony introducerede med Tablet S og holdt fast i med Xperia Tablet S, som blev lanceret sidste år i august på IFA-messen i Berlin.

Det er slut med det kileformede design. Xperia Tablet 2013 er helt strømlinet.
Det er slut med det kileformede design. Xperia Tablet Z er helt strømlinet.

Ligesom telefonen er Xperia Tablet Z vandtæt og støvafvisende.

Sony meddeler, at Xperia Tablet Z vil kunne købes i de danske butikker fra maj måned i år. Prisen er stadig ukendt, men helt billig bliver den næppe.

Her er de vigtigste produktspecifikationer:

Operativsystem: Android 4.1 Jelly Bean (bliver opgraderet til 4.2)
Skærm: 10.1” HD 1920x1200p Reality Display med Mobile BRAVIA Engine 2
Processor: 1.5GHz asynkron quad-core Snapdragon S4 Pro processor
Hukommelse: 2 GB RAM / Op til 64 GB lager + SD-kort
Kamera: 8 MP + 2 MP
Forbindelser: 4G/LTE, NFC, Infrarød, Wi-Fi
Størrelse og vægt: 6,9 mm tynd, 495 gram

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top