Hvis du køber et nyt tv i dag, får du adgang til en ny, app-baseret verden af indhold, som ikke fandtes for få år siden. De såkaldte smart-tv’er kan ikke siges at have nået supercomputernes niveau endnu, men lidt efter lidt bliver de bedre.
Årets modeller har fået øget processorkraft og udvidet hukommelseskapacitet for at kunne håndtere mere krævende applikationer (apps) end før. Men den vigtigste ændring er nok nye operativsystemer og brugerflader, der er bedre tilpasset til de mange typer indhold, som tv’erne nu skal kunne håndtere.
Bedre brugervenlighed og nemmere navigation
LG var på mange måder med til at sparke bolden i gang, da de sidste år lancerede deres egen brugerflade, WebOS. Et renere og hurtigere menusystem med lækker grafik og brugervenlig pegefjernbetjening. Pludselig tog det ikke længere år og dag at komme hen til det indhold, man ville se. Det satte mange af konkurrenterne i et lidt forlegent lys.
Nu er der gået et år, og konkurrencen er skærpet: Til 2015 præsenterer hver af de fem største tv-producenter en ny, forbedret brugerflade: Samsung har deres Tizen, Sony og Philips satser på Android, Panasonic har valgt Firefox, og LG har forbedret deres WebOS.
I mange tilfælde handler det om spritnye operativsystemer, der er bygget op fra bunden. Det giver bedre mulighed for at udnytte de muligheder, der ligger i smart-tv konceptet, men det giver også nogle udfordringer. Kendte apps som YouTube og Netflix skal f.eks. tilpasses til de nye platforme.
Android
2015 markerer ankomsten af de første Android-tv’er. Med undtagelse af Philips’ debut i 2014 samt forskellige andre pilotprojekter er det første gang, vi for alvor ser Android til tv-brug.
Det er søgemaskinegiganten Google (nu officielt Alphabet), der står bag Android-systemet, som de fleste sikkert kender fra mobilverdenen. De har længe haft ambitioner om at erobre tv-markedet med deres eget Google TV – et projekt, der blev skrinlagt til fordel for Chromecast. Chromecast er en lille dongle til 270 kroner, som du sætter i HDMI-indgangen, og som giver dig adgang til en lang række streaming-funktioner. En nem og billig måde at opgradere et ældre fjernsyn på.
Årets Android-modeller kan siges at bygge videre på, hvad Chromecast tilbyder, og det skal blive spændende at se, hvad Android har integreret i selve tv’erne.
Testen
Vi har tjekket samtlige nye operativsystemer ud – Tizen, Firefox, WebOS og ikke mindst Android – på dertil velegnede fjernsyn fra hver af producenterne. Vi har valgt blandt de bedre specificerede tv-modeller med god hukommelse og processorkraft for at kunne vurdere systemerne uden hardwaren som “bremse”.
Vi har ikke dykket dybt ned i alle mulige finesser, som tv’erne har at tilbyde, men i stedet fokuseret på de funktioner, som man bruger mest til daglig. Hensigten er at finde det hurtigste smart-system med den bedste brugervenlighed og det bedste udvalg af interessante tjenester!
LG WebOS – Let at betjene
LG’s system er hurtigt i brug, men bærer præg af, at LG gaber meget højt, hvad angår antallet af funktioner og indstillingsmuligheder. Hvor er sammenhængen?
Plus
LG tilbyder hurtig og simpel styring med deres touch-fjernbetjening. Menulinjen kan skræddersys og tager dig hurtigt derhen, hvor du vil. Mulighed for fjernstyring af modtagerboks. Godt udvalg af opdaterede apps.
Minus
Menusystemet er delt lidt uoverskueligt op, og navigationen er derfor ikke altid logisk eller intuitiv. Brugerfladen føles lidt tung og loader ikke så hurtigt som Samsungs Tizen.
LG introducerede sidste år deres eget WebOS – et grafisk lækkert menusystem, som kombineret med enkel navigation på mange måder satte standarden for moderne smart-tv’er. I høj grad takket være pegefjernbetjeningen Magic Remote. At foretage valg eller indtaste søgeord går som en leg! LG har også integreret pegefunktionen i apps som Netflix og YouTube, hvor man nemt kan vælge den film eller video, man vil se.
Ulemperne viser sig, når man vil have adgang til de mere avancerede funktioner. Så åbnes en hvid sidemenu, og den virker ikke lige så gennemtænkt som resten af WebOS-systemet. Kort fortalt er det et virvar af menuer og undermenuer, hvor ikke alt er lige logisk organiseret. Man skal bruge en kombination af Enter-knap, Tilbage-knap, piletaster og mus, som ikke er konsekvent fra menu til menu. Meget forvirrende!
Vi har testet WebOS på flere LG-modeller, og et vedvarende indtryk er, at softwaren kræver meget af tv’ets indbyggede processorkraft. En del menupunkter har omkring et sekunds forsinkelse, og apps loader er ikke altid så hurtigt, som man kunne ønske. På den positive side har vi ikke oplevet nogen fejl over længere tid, og LG kommer jævnligt med opdateringer, der downloades automatisk.
Apps
LG har velkendte tjenester som Viaplay, SF Anytime og Netflix på plads. Det samme gælder DR TV og TV 2 Play. En Spotify-app lader dig spille musik direkte på tv’et. Nogle gratis apps til demonstration af 3D er også inkluderet samt UFC-TV for kampsportsentusiaster. Derudover er det meget fyld.
Af andre interessante features finder vi bl.a. Miracast, som lader dig vise telefonens skærmbillede på tv-skærmen. LG har også en velfungerende kontrol-app, der lader dig styre tv’ets vigtigste funktioner via mobilskærmen.
WebOS byder på en flot grafisk brugerflade. Menulinjen er organiseret som en åben “kortrække”, hvor du kan klikke på det indhold, du vil se.
Undermenuerne med indstillinger er imidlertid mere omfattende, og her kommer Magic Remote-fjernbetjeningen lidt til kort.
Konklusion
LG’s WebOS er stadig blandt de førende smart-systemer, men det kan mærkes, at konkurrencen er blevet hårdere siden sidste år. Brugerfladen er på den ene side meget simpel i daglig brug, men de mere avancerede undermenuer fremstår rodet og usammenhængende. Udvalget af apps er godt, men ikke klasseledende – den ære går til Samsung. WebOS har dog et stort potentiale, hvis LG rydder lidt op i menustrukturen.
Samsung Tizen – Superhurtigt
Tizen er navnet på Samsungs eget operativsystem, men de kunne også sagtens have kaldt det Turbo!
Plus
Samsungs system arbejder meget hurtigt, hvilket vidner om godt samspil mellem software og processorkraft. Hurtige skift mellem forskellige apps samt det gode app-udvalg giver indtryk af et moderne smart-tv.
Minus
Heller ikke Samsung har evnet at organisere deres menuer helt logisk. Vi kan tælle tre forskellige slags menusystemer! Derfor tager det noget tid at blive fortrolig med det avancerede tv.
Samsungs Smart Hub har længe været blandt de mest brugervenlige og bedst opdaterede smart-systemer. Så hvorfor ændre på noget, der virker? Samsung har nok mærket konkurrencen og set behovet for en ny platform, der kan opfylde nye krav og ikke mindst skræddersys til at udnytte deres stærke processorer.
Svaret er Tizen, der oprindelig blev udviklet som et mobilt alternativ til Android, men ikke blev nogen succes (indtil videre). Nu har Samsung så givet Tizen nyt liv i tv-verdenen og satser kraftigt på det som deres nye smart-platform.
Brugervenlighed
Det første indtryk af Tizens hovedmenu er, at den minder lidt om LG’s WebOS. Menulinjen er placeret nederst på skærmen med indholdet kategoriseret i små vinduer. Derimod er der mærkbar forskel på de to systemers hastighed.
For det første har Samsung en Instant On-funktion, der starter tv’et lynhurtigt fra standby. Man springer hurtigt fra menu til menu, og fra app til app med mindre forsinkelse.
For det andet kan tv’et have flere apps aktive på én gang (såkaldt multitasking) og også styre eksterne tv-modtagere. Hvis du f.eks. ser en YouTube-video, kan du springe til direkte sendt tv (f.eks. nyheder) og tilbage til videoen igen og fortsætte, hvor du slap. Et stort skridt i den rigtige retning sammenlignet med ældre løsninger!
Apps
Takket være deres popularitet i Norden har Samsung let ved at finde samarbejdspartnere, hvilket app-udvalget også bærer præg af. Alle de kendte tjenester er at finde på Tizen, og flere er ved at blive konverteret til Samsungs platform. Et eksempel er HBO Nordics app, som Samsung stadig er ene om at tilbyde integreret i tv’et.
Menusystemet Tizen er grafisk lækkert og meget hurtigt. Men det tager noget tid at blive fortrolig med alle menupunkterne.
Konklusion
Samsung bygger på en lang tradition med solide smart-tv’er, og årets modeller er ingen undtagelse. Tizen-platformen arbejder lynhurtigt, byder på det bedste app-udvalg og er grafisk set meget tiltalende. Der kan være lidt mange menuer at forholde sig til, hvis du virkelig vil dykke ned i alt, hvad tv’et har at byde på, men overfladen er let at blive fortrolig med.
Introduktionen af en (nu) velfungerende pegefjernbetjening samt det faktum, at du nu kan “multitaske” ved at hoppe ind og ud af apps, gør at vi satser nogle af vores penge på Samsung i årets smart-tv race!
Firefox – Nemt og bekvemt
Ved første øjekast virker Panasonics nye satsning ikke som det smarteste tv i klassen, men man kan let blive narret af en gammel ræv!
Plus
Panasonic har lavet et meget simpelt menusystem uden unødvendige falbelader, som er nemt og intuitivt i brug. Firefox-platformen byder på fleksibel betjening med relativt få fejl.
Minus
Udvalget af interessante apps er forholdsvis begrænset.
Panasonic har som tv-producent altid lagt vægt på simple, men velfungerende løsninger. Et eksempel på det er deres fjernbetjening, der ser næsten identisk ud fra år til år med store, kraftige knapper og letlæselige tal og bogstaver.
I den senere tid har vi imidlertid syntes, at Smart Viera-platformen begyndte at falde af på den, og at et “hamskifte” til en ny brugerflade var på høje tid. Valget er faldet på Firefox – et navn, som mange sikkert forbinder med den velkendte browser. Panasonic og udvikleren Mozilla har samarbejdet om at skræddersy en ny brugerflade til tv-brug.
Brugervenlighed
Firefox-systemet byder på flot grafik og cirkulære ikoner på hovedmenuen. Mens mange af de andre smart-tv’er virker lidt overlæsset med funktioner, som man ikke rigtig har brug for, går Panasonic mere direkte til værks. Her er det tv-oplevelsen, der er i fokus, i stedet for at bombardere brugerne med en masse “støj”, og det kan vi godt lide.
Årets nye fjernbetjening har fået en dedikeret Netflix-knap, der tager dig direkte til den populære streaming-tjeneste. Der medfølger også en særlig remote med touchpad til visse af Panasonics modeller, men den forenkler ikke navigationen nævneværdigt, og vi foretrækker den traditionelle fjernbetjening.
Brugerfladen fungerer problemfrit, menuerne loader hurtigt, og vi oplevede meget få “bugs” i testperioden. Men Firefox kommer alligevel lidt til kort mod de sejeste smart-platforme på ren og skær ydelse. Især Samsungs Tizen opleves som forrygende hurtigt i brug og har et endnu bedre udvalg af apps.
Firefox virker imidlertid langt bedre integreret og tilrettelagt til tv-kiggeri, end Android gør i øjeblikket. Det siger en hel del!
Apps
Ud over essentielle apps som YouTube og Netflix samt nogle lokale apps som DR TV har Panasonic ikke mange apps at byde på. En separat Firefox-browser er inkluderet for dem, der vil surfe på nettet via tv-skærmen.
Panasonic tilbyder også fjernstyring via web og mobil med app’en TV Remote. Desuden er det muligt at dele billedet mellem de to skærme: App’en TV Anywhere giver dig adgang til dine tv-kanaler via internettet hvor som helst i verden! Hvis du har flere Panasonic-tv’er, kan du også dele tv-signalet mellem dem via netværket.
Simplicitet er nøgleordet: Trykker du på Hjem-knappen, får du tre valgmuligheder: Direkte tv, apps og eksterne enheder. Her er det svært at gå galt i byen!
Panasonic har ikke nødvendigvis det bedste app-udvalg, men byder på en lækker og overskuelig brugerflade.
Konklusion
Panasonics Firefox-debut sprænger ikke nødvendigvis grænser, når det gælder grafik, hastighed eller app-udvalg, men er meget gennemført og let at bruge for både unge og ældre. Det generelle indtryk er, at Panasonic som sædvanlig har satset mere på kvalitet end kvantitet.
Et godt valg for dem, der gerne vil have et smart-tv med de vigtigste apps, men som må melde pas, når tingene bliver for avancerede eller “fancy”.
Android – Virker ufærdigt
Årets tv’er med Android-baseret operativsystem er en af de store nyheder på smart-tv fronten, men førsteindtrykket er, at Android-tv’erne har et stykke vej endnu, før de virkelig kan kaldes smarte.
Plus
Godt udvalg af apps og effektivt samspil med Android-baserede smartphones og tablets er blandt fordelene ved Android-systemet.
Minus
Brugervenligheden er præget af ufærdige løsninger – der er meget download af opdateringer, og alle apps er ikke på plads endnu. Menusystemet virker lidt kaotisk.
Sony (som systemet er testet på her) og Philips er blandt de producenter, der har satset på Google og deres Android-styresystem. Det har vist sig at være en krævende og langtrukken affære. En af udfordringerne har været at bevare tv-producentens egen identitet i kombination med Googles platform, og det har ført til forsinkelser i lanceringen af årets tv-modeller.
Med Googles store ressourcer burde Android have et betydeligt potentiale som avanceret smart-tv platform. Spørgsmålet er dog, om vi egentlig har lyst til for alvor at lukke Google – som allerede ved alt om vores internet-søgehistorik – ind i tv-stuen.
Brugervenlighed
Skiftet til Android har resulteret i en total renovering af Sony-tv’ernes menusystem, som knap nok er til at kende igen i forhold til tidligere generationer. Sony har ganske vist lagt nogle af deres egne funktioner uden på selve Android-rammen, men der er ingen tvivl om, hvem der har haft føringen.
Den indledende opsætning af tv’et bærer lidt præg af, at Google skal trække information ud og danne sig et billede af vores tv-vaner – og på længere sigt kunne tilbyde os tilpassede annoncer på tv-skærmen. Man skal logge ind via sin Google-konto for at bruge en del af tjenesterne. Under testperioden måtte vi også finde os i gentagne opdateringer og afbrydelser samt generel træghed, som var til gene for tv-oplevelsen.
For Sonys vedkommende ser de forskellige hjemmeskærme og undermenuer meget forskellige ud, og det gør, at man savner en rød tråd i betjeningen af tv’et. Et klart bevis på, at jo mere avanceret tv’et bliver, og jo flere funktioner det får, jo vigtigere er det, at menusystemet hænger godt sammen i sømmene. Her synes vi ikke, Android er nået i mål endnu.
Apps
Fordelen ved et system som Android er, at det giver adgang til et bredt udvalg af apps. I hvert fald på længere sigt. Foreløbig er de mest essentielle på plads, men vi kan forvente meget mere, når app-udviklerne kommer i gang – ikke mindst på spilsiden.
Kommunikation med mobil og tablet går også væsentlig glattere med Google Cast-funktionen: Du kan bruge mobilen til at søge med og nemt vise indholdet på den store skærm. Det er også muligt at vise mobilskærmen direkte på tv-skærmen (kaldet skærmspejling) – en let måde at se billeder og video på, som du har taget, eller bruge en app, der ikke findes på tv’et.
Opgraderer app: Det her er et syn, du må vænne sig til, hvis du vælger et Android-tv. Der bliver meget vedligeholdelse!
Android-hovedmenuen bærer præg af, at Googles tjenester er i front.
Konklusion
Introduktionen af Android i tv-form har været en ujævn affære, og det ser ikke ud til, at producenterne er kommet helt i mål endnu. Samspillet mellem de forskellige funktioner samt navigationen og den generelle brug af tv’et er præget af ufærdige løsninger. Opdatering apps og software i tide og utide er også en udfordring.
Vi ser frem til at teste, hvad fremtidige versioner kan bringe, men indtil videre fremstår Android som en overraskende ikke-brugervenlig løsning.
Sonys indstillingsmenu er ganske omfattende og skiller sig lidt ud fra resten af brugerfladen. Ikke den mest overskuelige måde at præsentere ting på efter vores mening.
