annonce
annonce
annonce

CES 2018

Trådløse nyheder fra Jabra

Tydelige modelforskelle i Elite-serien, hvor der satses stærkt på lydkvalitet.

annonce

Målet med den nye Jabra Elite-serie er at kombinere hovedtelefoner, der lyder godt med musik, og headsets af god kvalitet, der også er velegnet til talestyring. Serien består af tre modeller, in-ear hørepropperne Elite 45e (E som “Earpiece”), Elite 65t (T for “True wireless”) og sportshørepropperne Elite Active 65t. Lyden kan tilpasses med Jabra Sound+ app’en, og de understøtter taleassistenter, nu også Amazon Alexa. Alle har to års garanti mod støv og vandskader.

Trådløse Elite 45e med nakkebånd. Foto: Jabra

 

Propper til musik og samtale med en mikrofonløsning, der leverer den bedste opkaldskvalitet. En blød halsrem holder dem på plads og huser batteri og fjernbetjening. Jabra Elite 45e vil blive lanceret i april for 799 kroner.

Helt trådløse Elite 65t. Foto: Jabra

 

Dette er Jabras tredje generation af helt trådløse hørepropper. Sammenlignet med Jabra Elite Sport har de bedre batterilevetid (5 timer på en opladning), og de kan oplades yderligere to gange i ladeetuiet. De vil blive frigivet i januar for 1.299 kroner.

Sportshørepropperne Elite Active 65t. Foto: Jabra

 

Ud over fordelene ved Elite 65t har den aktive model en speciel træningstilstand. De sidder desuden mere stabilt takket være en speciel belægning og har et accelerometer til at tracke træningen. Endelig er de endnu mere sved- og skidtbeskyttede (IP56). Jabra Elite Active 65t udsendes i april for 1.499 kroner.

annonce
annonce
annonce
annonce
Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt. .