Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Hold nallerne fra robotten!

Købere af den snakkesalige robot Pepper må skrive under på, at de ikke vil have sex med den.

Skrevet af / 28/09/2015 - 09:00
Hold nallerne fra robotten!

Imens det faktum, at robotterne bliver stadig smartere og mere menneskelige – hvilket godt kan skræmme nogle af os – er det ikke til at komme uden om, at mange af dem kan være særdeles nyttige. For eksempel kan de bruges på sygehuse.

Den 120 cm høje robot Pepper sælges på privatmarkedet til ca. 12.000 kroner og er lavet til at holde ensomme mennesker med selskab gennem samtaler og vittigheder. Robotten bruger en algoritme, som genkender ansigtsudtryk og kropsprog, til at aflæse dine følelser, og resultatet omsættes via et program til passende reaktioner hos Pepper. Men lad være med at fortolke robottens imødekommenhed som en opfordring!

Klausul
Når du køber Pepper, skal du nemlig skrive under på en klausul, hvor det blandt andet hedder: “Ejeren må ikke udføre seksuelle handlinger eller anden uanstændig adfærd.” Det er heller ikke tilladt at fuske med softwaren for at give robotten en sexy stemme.

At enkelte bruger robotgenstande til privat fornøjelse, er ikke nyt.

Man må heller ikke bruge robotten til at “påføre skader på mennesker.” Desuden forbydes det, at Pepper bruges til at udsende spam-mails.

Ovennævnte begrænsninger til trods er robotten blevet særdeles populær på kort tid. Det første oplag på 1.000 enheder blev udsolgt gennem netbutikken på bare et minut.

Kilde: AFP

(Artikelfoto: SoftBank)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

Nu bliver Googles AI meget klogere - på dansk!

Hyperloop i Italien

0
Scroll to Top