annonce
annonce
annonce
annonce

Nyheder

(Foto: Producent)

Sonys første OLED-tv er en genistreg

Billedpanelet ER højttaleren. Vi har både set og hørt det.

annonce

CES er et larmende cirkus af en messe. Men der er også mere rolige oaser, f.eks. Sonys sorte baglokale, hvor vi fik en demonstration af deres nye Bravia OLED-tv at se. Desværre måtte vi ikke tage billeder af demonstrationen, som var side om side med en “velkendt konkurrent” med samme panelteknologi.

Sonys Bravia OLED-TV, slik den var stilt ut på selve messen. Foto: Geir Gråbein Nordby

Sonys Bravia OLED-tv, som det kunne ses på selve messen. Foto: Geir Gråbein Nordby

Sonys ambition med dette tv har været, at det skulle være så minimalistisk, at intet stjal opmærksomheden fra seeroplevelsen. Det betyder, at rammen rundt om panelet skulle være virkelig tynd. Sony har desuden valgt ikke at have noget synligt logo på tv’et. I nederste venstre hjørne kan man lige ane Sony-logoet med små grå bogstaver, som nærmest vil være usynlige fra sofaen. Bravia-logoet er flyttet om på bagsiden.

Tv’et skulle også have kompromisløs billedkvalitet, hvilket i dette tilfælde udelukker kant-LED, da et så tyndt tv (ellers ville det ikke være minimalistisk) ville få kompromitteret billedkvalitet. Valget er derfor faldet på OLED, der har et perfekt og ensartet sortniveau over hele skærmen.

Men Sony ville også have, at tv’et har fremragende lyd, hvilket er vanskeligt, for hvor skal højttalerne være? Det mest almindelige er, at de sidder nederst på bagsiden og spiller ind i væggen, hvorefter lyden reflekteres tilbage under tv’et. Den løsning er Sony ikke tilfreds med.

Med panelet som selve lydkilden kommer lydene fra der ting skjer på skjermen, og man får også bedre spredning av lyden til flere sitteplasser. Foto: Geir Gråbein Nordby

Med selve panelet som lydkilde kommer lyden fra der, hvor tingene sker på skærmen, og man får bedre spredning af lyden til flere siddepladser. Foto: Geir Gråbein Nordby

Akustisk panel

Derfor har Sonys ingeniører begået en genistreg ved at gøre selve panelet til højttaler! På bagsiden af panelet sidder der to “aktivatorer” drevet af hver sit par neodymmagneter. De er placeret på hver sin halvdel af højttaleren, og det er i høj grad lykkedes Sony at adskille de to halvdele mekanisk fra hinanden, så hver aktuator kun påvirker sin halvdel af skærmen og ikke den anden.

Dermed får man et optimalt stereoperspektiv, idet venstre halvdel af skærmen kun spiller venstre kanal, og højre kun højre kanal.

Her er den akustiske aktivatoren, drevet av to neodymmagneter. Foto: Geir Gråbein Nordby

For at panelets vibrationer ikke skal være synlige for øjet, går det ikke længere ned end omkring 100 hertz, hvor en lille subwoofer-enhed – der også er placeret på bagsiden – tager over. Sony vil dog ikke sige, præcis hvor delefrekvensen går.

Et lite subwooferelement tar seg av bass og nedre mellomtone. Foto: Geir Gråbein Nordby

En lille subwoofer-enhed tager sig af bas og nedre mellemtone. Foto: Geir Gråbein Nordby

Imponerende lyd

Sammenlignet med konkurrent ved siden af, hvor lyden tydeligt kom fra bunden, kom lyden fra Sonys tv direkte fra der, hvor tingene sker på skærmen. En optagelse med Alicia Keys gav følelsen af at høre lyden direkte fra hendes mund, hvor den var adskilt fra billedet på konkurrenten.

Lyden var også ganske god for et tv, meget bedre end på modellen ved siden af, som lød indelukket og kasseagtigt i sammenligning. Sonys tv havde bedre dynamik og lød mere åbent. Det kan ikke måle sig med en god soundbar på lydkvalitet alene, men måske er kompromiset alligevel at foretrække, idet lyden er lettere at placere i forhold til billedet.

En lille, simpel animationsfilm med en fugl, der fløj hen over skærmen, mens den kvidrede og baskede med vingerne, demonstrerede at lyden fulgte fuglen perfekt på dens færd over skærmen. Ganske imponerende.

Billedkvalitet

Men man køber jo ikke et tv for lydkvalitet alene – billedet skal også være godt. Og her har Sony tilsyneladende taget LG-panelet (næsten alle OLED-producenter bruger paneler fra LG) til nye højder takket være deres egen X1 Extreme-processor.

Den analyser både kildematerialet og OLED-panelets opførsel i realtid. Når panelet har nået sin grænse for farvegengivelse eller lysstyrke, eller der er skyggeniveauer i det sorte, som panelet normalt bare ville have vist som sort og ikke som mørkegrå, kan processoren tvinge lidt ekstra ud af panelet.

Det kan lyde som hokuspokus, men ud fra hvad vi så, var det i hvert fald en stor forbedring i forhold til tv’et ved siden af.

X1 Extreme-prosessoren overvåker både inngangssignalet og panelets respons, og optimaliserer begge i forhold til hverandre. Foto: Geir Gråbein Nordby

X1 Extreme-processoren overvåger både indgangssignalet og panelets respons, og optimerer begge i forhold til hinanden. Foto: Geir Gråbein Nordby

Man skal altid tage den slags demonstrationer med et stort gran salt, da der som regel enten bruges kildemateriale, der klart favoriserer det ene tv, eller modstanderens tv er indstillet til at se dårligt ud. Men det var i hvert fald ekstremt skarpe billeder med seje farver og en fantastisk dybdefølelse, vi fik at se.

Opskalerer til HDR

X1-processoren tager sig også af billedindhold med højt dynamisk omfang (HDR) og skalerer desuden almindelige billeder op til HDR. Personligt har jeg altid været skeptisk over for dette, men de videoklip, vi så – bl.a. med får, der havde meget mere glans i ulden, og tredimensionelle skyer på en blå himmel – stod meget bedre end på tv’et ved siden af.

Det var med billedindstillingen Vivid, som normalt kun bruges i butikker for at imponere med smæld i billedet, og hvor det ellers ville være brændt helt ud i hvid og med overmættede farver uden nuancer. Men Sony ser gerne, at Vivid-indstillingen også kan anvendes i hjemmet for at øge både lysstyrke og farvemætning, men også med et højt nok dynamikområde til at håndtere det. Og det lader sandelig til, at det er lykkedes.

Imponerende

Det var en imponerende demonstration, hvor farver og lys virkelig knaldede igennem, understøttet af et perfekt sortniveau. Demonstrationen foregik i et bælgmørkt rum, og her er det umuligt at se selve tv’et. Alt, hvad man ser, er et billede med intense farver, glimrende lysstyrke og en sortniveau sortere end et sort hul.

Vi fik ikke oplyst nogen priser, men det er sandsynligt, at Sony vil konkurrere med LG, som med deres 2017-modeller tager 65.000 kroner for 65 tommer og 160.000 kroner (!) for 77 tommer. Vi ser frem til lanceringen til sommer eller til efteråret.

Sonys CLEDIS-panel er basert på piksel-for-piksel LED-belysning, og gir derfor perfekt svart, helt uten "clouding" og andre artefakter. Så langt er teknologien kun til bruk på store reklamevegger, men mon tro om vi får se det i TV-er om noen år? Foto: Geir Gråbein Nordby

Sonys CLEDIS-panel er baseret på pixel-for-pixel LED-belysning med separate røde, grønne og blå lysdioder, som sikrer perfekt sort helt uden “clouding” og andre artefakter. Og MEGET mere lysstyrke end OLED. Indtil videre bliver teknologien kun brugt på digitale billboards, men mon ikke vi får den at se i Sony-tv’er om et par år? Det ser i hvert fald fantastisk ud. Foto: Geir Gråbein Nordby

annonce
annonce
annonce
annonce