Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Slut med Panasonic plasma?

Skal vi tro rygterne fra Japan, tager Panasonic plasma-tv´erne ud af produktionen allerede næste år.

Skrevet af / 22/03/2013 - 17:20
Slut med Panasonic plasma?

Er det noget fladskærms-krigen har vist os, så er det, at fladskærme er en dårlig forretning. Det måtte Pioneer smerteligt erfare, da de i 2009 lukkede tv-afdelingen permanent. I 2011 så Philips sig nød til at sælge tv-produktionen til TPV, hvor TPV sidder med 70 procent af aktierne.

Alle tv-producenterne har set røde tal i langt tid. Undtaget er dem, som klarer at tjene så gode penge på andre virksomheder, at de har råd til at opretholde tv-produktionen som en del af mærkevare opbygningen.

Nu rygtes det fra Japan, at Panasonic er næste selskab, der nedskalerer tv-produktionen kraftigt. Heller ikke Panasonic tjener penge på tv, med forventet omsætning i 2015 på under halvdelen af det, selskabet fik ind i 2009. Det forventes, at selskabet næste uge annoncerer starten på en treårsplan for nedtrapning af tv-virksomheden, som har suget penge ud af selskabet.

Forsvinder allerede næste år?
Det vil så være naturligt at starte med at lukke produktionen af plasma-paneler allerede næste år. Der vil højst sandsynligt ikke blive annonceres nye plasmamodeller næste år, og tidligere i år blev plasmafabrikken i Shanghai nedlagt. Plasma er det, som sælger dårligst på markedet, til trods for at flere af os på redaktionen mener, at teknologien pr. dags dato giver den bedste billedkvalitet på film.

Nedskalering af LCD-paneler
Panasonic kommer også til kraftigt at nedskalere produktionen af LCD-paneler. I løbet af året ventes det, at selskabet har indkøbt 70 procent af LCD-panelerne til deres tv-produktion fra andre, som for eksempel LG Display. Næste år kommer andelen af indkøbte paneler til at øges yderligere.

OLED
Den gode nyhed er, at Panasonic og Sony for tiden samarbejder om at udvikle OLED-teknologien. Så får vi at se, om den nye teknologi viser sig at være frugtbar for selskaberne.

Vi vender tilbage med mere information!

Kilde: Reuters

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

Marimekko-mønster på The Frame

Her er Philips' 2024 TV-modeller

Her er de bedste (og vildeste) TV'er, vi fik at se i Las Vegas

Blændende og knivskarpt!

Sådan er Panasonics nye "Fire TV"

0
Scroll to Top