Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Schweiziske smart-ure bliver analoge

Den schweiziske urindustri agter ikke at sidde passivt og se sin markedsandel svinde ind. Nu kommer det første skridt mod intelligente, analoge ure.

Skrevet af / 04/03/2015 - 09:32
Schweiziske smart-ure bliver analoge

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Smarte og ikke helt så smarte urkoncepter dukker op på nettet som paddehatte på en regnvåd græsplæne for øjeblikket. Mange af dem vil aldrig se dagens lys, men disse tre vil være en realitet inden længe.

Forvent at se disse og flere nye smarte koncepter og ditto -ure på Baselworld-messen, som åbner 19. marts. Ugen efter lanceringen af ​​Apple Watch.

Frederique Constant, Alpina, og Mondaine er ikke blandt de mest kendte schweiziske urmagere. Men Alpina, som har været i branchen siden 1883, er velkendt blandt kendere, og Mondaine fra 1951 er berømt for sit stilfulde urdesign, der bruges af de schweiziske jernbaner.

Frederique Constant er en ren årsunge i sammenligning med de andre, og har kun eksisteret siden 1988. Nu er de gået sammen med MMT (Manufacture Moduler Technologies) i Genève om at skabe analoge ure i hhv. klassisk, minimalistisk og sporty design – med indbyggede smart-funktioner.

MMT-MotionX-apps

De tre ure bruger kvarts-urværk, som driver de analoge visere, men har en smartmodul indbygget, som registrerer brugernes aktiviteter.

Den lille skive med to visere, som er placeret nederst på urskiven, kan vise dato og andre data. Man trykker på kronen for at flytte den korte viser til at vise en bestemt funktion.

Smartmodulets MotionX-sensor kan for eksempel vise aktivitetsniveauet på dagen indtil nu eller søvnmønstret, og alle data kan vises med MotionX-app’en på din smartphone.

Frederique-Constant-app

Frederique Constant, Alpina, og mondaine vil have flere modeller og varianter med MotionX-sensor indbygget, og de lover en batterilevetid på over to år. Noget ganske andet end de andre smart-ures batteritid for øjeblikket!

Ideen er at tilbyde nogle af funktionerne fra aktivitetsarmbånd i et ur, der er lavet med højere kvalitet og bedre finish end det typiske smart-ur. Et ur, som du kan bære dagligt uden en grim touchskærm, og et ur, der ikke skal genoplades hver aften.

Derfor er funktionerne begrænsede. Man kan ikke ringe op med det, svare på beskeder eller se, hvem der ringer. Men urene hævdes at være i stand til at advare om indkommende meddelelser.

Priserne er anslået til 500-2000 dollars, dvs. fra omkring 3.000 kr, og de vil være til salg i løbet af maj-juni 2015.

Alpina-Smartwatch

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top