Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Så er Panasonics 2014-tv’er lanceret

Læs alt om forårets modeller fra Panasonic, som nu satser udelukkende på LCD efter at have lagt plasma i graven.

Skrevet af / 25/03/2014 - 09:30
Så er Panasonics 2014-tv’er lanceret

Japanske Panasonic forbindes mest med udsøgte plasmaskærme, men i 2014 satser de udelukkende på LED LCD fra budget- til high-end klassen.

Lyd & Billede er på plads på den årlige Panasonic Convention i Amsterdam. Her løfter den japanske tv-producent sløret for forårets nyheder på elektronikfronten, herunder flere hotte TV-nyheder!

2013 var et lidt anderledes tv-år for Panasonic. Efter at have fremstillet nogle af de bedste og mest kritikerroste plasmaskærme i flere år besluttede de at stoppe produktionen ved udgangen af året (det lykkedes dog ingeniørerne at lave referenceskærmen TX-P60ZT60 først, der vil gå over i historien som Panasonics sidste og bedste plasma).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Studio Master Color
Fra og med 2014 er fokus udelukkende på LCD LED fra Panasonics side, og de synes fast besluttet på at videreføre deres kerneværdier med god og naturlig billedkvalitet. Flere af ingeniørene fra Panasonics plasma-afdeling er nu beskæftiget med at videreudvikle LCD-LED-teknikken, med fokus på mere nuanceret og naturlig farvegengivelse.

Nøjagtigt kalibrerede tv vil derfor have høj prioritet hos Panasonic fremover. Under mandagens præsentation i Amsterdam havde de inviteret billedguru Joel Silver fra Image Science Foundation (ISF) på scenen for at diskutere, hvordan øjnene opfatter de forskellige parametre for billedkvalitet. Kontrast er den viktigste egenskab for en skærm, efterfulgt af farvenuancer og præcision, imens skarpheden faktisk kommer til sidst. Joel Silver var dog hurtig til at pointere, at den nye 4K-60p videostandard bringer forbedringer med sig på alle disse punkter.

Se hvad du vil – når du vil
Flere af Panasonics modelserier er udstyret med dobbelte tv-tunere og programkort-slots, hvilket giver mulighed for direkte modtagelse af jordnet, kabel og parabol uden separat boks. Panasonics Smart Viera portal giver selvfølgelig adgang til populære apps som f.eks. Netflix. 4K-skærmene fra Panasonic får desuden en ”4K Online Player” med adgang til videoklip i Ultra HD-opløsning.

Panasonic har også forbedret deres My Home Screen menusystem med nye funktioner og features. Dette års version kaldes Life+ Screen, hvor det skal være endnu lettere at skræddersy indhold og udseende til forskellige brugere. Programmer kan prioriteres ved hjælp af en Like-knap, og så vil der komme anbefalinger på startskærmen baseret på dine præferencer.

TV anywhere
Med Panasonics nye Smart TV system vil det også være muligt at se tv der, hvor du befinder dig. Funktionen ”TV Anywhere” deler TV-indholdet via en cloudtjeneste, som betyder, at du i princippet kan se de programmer, som du ellers ville set hjemme, hvor som helst. Du kan også fjernsprogrammere optagelse. Dermed skal man i princippet kunne få leveret dagens tv-nyheder hjemmefra, selv når man befinder sig på den anden side af kloden.

Modelserier

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

AX900

panasonicax900-1s
Panasonic udvider sortimentet fra en til to modelserier med 4K i 2014. Øverst på tronen sidder den spritnye high-end serie AX900. Udstyret med et særlig udvalgt Studio Master Color billedpanel, som skal være i stand til at matche farvegengivelsen fra plasma og desuden give et “uovertruffet” sortniveau takket være ægte LED-baglys. Vi fik den nye 65AX900 demonstreret i et mørklagt rum, side om side med en 65ZT60 til det amerikanske marked. Det så lovende ud, med imponerende sortniveau og god betragtningsvinkel. Serien vil bestå af tre modeller på henholdsvis 55, 65 og 85 tommer.

AX800

panasonicax800-2s
Bliver arvtageren til den nuværende WT600-serie og udvides til tre størrelser (50, 58 og 65 tommer) med 4K-opløsning. AX800 har meget tilfælles med AX900-serien, deriblandt Studio Master billedpanel med ekstra god farvegengivelse, men her er LED-baglyset erstattet af mere ordinær LED-kantbelysning, som skal kunne give en vis grad af lokal dimming.

AS800

panasonicas800-1s
Bliver Panasonics bedste serie af tv’er med almindelig Full HD-opløsning og arvtager til sidste års WT60-serie. Det måske mest interessante er, at serien nu udvides med en ny 60 tommers model ud over 47 og 55 tommer. AS800-serien bruger LCD billedpaneler af IPS-typen for bedst mulig betragtningsvinkel. Skærmene har desuden 1800 Hz billedprocessering med interpolering plus LED kantbelysning med op til 32 zoner, som tillader en vis grad af lokal lysstyring.

AS750

panasonicas740-1s
Panasonics DT60-serie var en populær model i de lidt lavere prisklasser. Årets arvtagere bærer navnet AS750 og er proppet med interessante features. Det bliver den billigste serie med Twin TV-tuner og dobbelt CAM-kortplads, inklusive indbygget modtager til parabol (DVB-S). Billedkvaliteten varetages af et IPS LCD/kant-LED billedpanel med 1200 Hz Backlight Scanning.

Priser og tilgængelighed:
Panasonic AS750, AS800 og AX800 er tilgængelige fra maj. High-end serien AX900 lanceres sensommer 2014. Officielle priser er endnu ikke oplyst.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

Marimekko-mønster på The Frame

0
Lyd & Billede
Scroll to Top