Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Opus – arvtageren til MP3?

MP3 er stadig det mest udbredte komprimerede musikformat. Men slet ikke det bedste. Og når det kommer til lydkvalitet, er der ingen over eller ved siden af Opus.

Skrevet af / 28/11/2012 - 12:27
Opus – arvtageren til MP3?

Nu taler vi selvfølgelig om musikformater, som komprimerer med tab. For de formater, som bruger tabsfri komprimering, herunder Apple Lossless og FLAC, mister intet i komprimeringen og kan på den måde ses som zip-filer til musik.

Af tabsformaterne ligger det i naturen, at ingen af dem fuldstændig klarer at bevare det oprindelige musiksignal, men pakker det på en sådan måde, at de fjerner dele af lydbilledet. Hvorvidt du kan høre det eller ej, er én ting, men det, der bliver borte i kompressionen, kan aldrig vindes tilbage. Derfor gælder det om at komprimere så smart som muligt.

MP3
MP3 er en gammel standard og dermed det musikformat, som måske gør dette job dårligst. Derfor må du op i den maksimalt tilladte datastreaming 320 kilobit pr. sekund (kbps), før man ikke længere tænker over, at der er forskel sammenlignet med den originale CD (1411 kbps). Jeg påstår her og nu, at selv i maksimal kvalitet hører man forskel på CD og MP3.

Ogg Vorbis
Ogg Vorbis er et andet format, som arbejder meget på samme måde som MP3, men da med endda lidt bedre kvalitet. Maksimal båndbredde er også her 320 kbps.
I modsætning til MP3, som er en licensbaseret codec, er Ogg Vorbis åben kilde og dermed Opus´ nærmeste konkurrent.

AAC
Et mere moderne format er AAC, som gør jobbet på en lidt anderledes måde. Mens både MP3 og Ogg gør hvad de kan med hele det teoretisk hørbare frekvensområde op til 20 kHz, bruger AAC næsten al sin båndbredde på lydbilledet under 18 kHz. Dette fordi de fleste voksne mennesker ikke har effektiv hørelse over dette, og desuden fordi meget få musikindspilninger har nogen særlig information over dette. Blandt undtagelserne er trommecymbaler, som kan lyde lidt mattere og sløvere, men ved at få alt under 18 kHz til at lyde bedre, bliver det totale lydbillede gerne mere ørevenligt. AAC er begrænset til en båndbredde på 256 kbps, som nok kan sammenlignes med kvaliteten på Ogg Vorbis ved 320 kbps. Hvis du sammenligner lyden fra musiktjenesten Wimp med Spotify, så bruger Wimp AAC i 2556 kbps, mens Spotify har Ogg Vorbis i 320 kbps. De lydmæssige forskelle er subtile, men man kan på enkelte indspilninger høre, at Spotify lyder noget mere metallisk i overtonerne, hvor Wimp er lidt mere dæmpet. Dette gælder slet ikke alt og meget afhænger trods alt af, hvilket format musikken i udgangspunktet er lagret i.

Opus-kvalitet
Uanset om det er AAC, MP3 eller Ogg Vorbis det gælder, er det fælles for dem alle, at man mister noget information i forhold til den ukomprimerede originalindspilning. Opus, oprindelig initieret af Skype, tager kvaliteten et skridt længere. Også denne teknologi komprimerer med tab, som fjerner dele af indholdet i forhold til tabsfrie formater. Men Opus støtter båndbredder helt op til 510 kbps, altså næsten det dobbelt af hvad det er muligt med AAC. Det betyder, at mindre information fjernes, altså højere teoretisk lydkvalitet. For os audiofile betyder det, at man kan komprimere musikken noget mere effektivt end med FLAC eller Apple Lossless (som bruger mellem 700-1000 kbps afhængig af lydkilden) og alligevel få tæt ved lydkvaliteten af disse.

I lighed med Ogg Vorbis er Opus åben kilde.

Lavere båndbredde
Men hvor det er endnu vigtigere med højere kvalitet på tabskonvertering er ved lavere båndbredder. For i vores smartmobil tid vil man gerne kunne streame musik, uanset hvor man er, over mobilnettet. Her er det upraktisk med lydfiler med høj datastrøm, derfor ønsker man at komprimere så meget som muligt, samtidig med at det går mindst muligt ud over lydkvaliteten. Wimp streamer for eksempel i 64 kbps AAC+, når man vælger lav datamængde, mens Spotify typisk bruger 96 kbps Ogg Vorbis. Du kan vælge både 160 og 320 kbps på mobilen også, men med dårligere mobildækning er dette ikke praktisk. Og har du ikke uendelig med datadownload på dit mobilabonnement, kan det blive dyrt. Ifølge lyttetests Google har foretaget (pdf), lyder Opus ved 64 kbps lige så godt som MP3 i 96 kbps, mens det tangerer AAC+ i 64 kbps. Opus er åben kilde, altså gratis, mens både MP3 og AAC er licensbaseret.

Endnu lavere båndbredde
Når man desuden skal overføre tale over mobilnettet, er teleoperatørerne stadig på udkig efter mere effektive måder at drosle båndbredden på, uden at det går ud over talekvaliteten. Og store firmaer med stationære internettelefoner, som bruger nødvendig båndbredde fra netværket til tale, ønsker også at gøre dette så effektivt som muligt, for at frigøre vigtig båndbredde til andre ting.

Lyttetesten lavet af Google viser, at Opus er bedre til at overføre tale end alle de andre codecs konstrueret til telefonsamtaler med både lav og høj båndbredde.

Illustrationen er et forsøg fra Opus´ side på at vise de subjektive forskelle mellem forskellige codecs. Dette baseret på en samling lyttetests, blandt andet udført af Nokia og Google.

Kort forsinkelse
Det, der gør Opus til et meget effektivt format til at streame musik i via internettet, er for det første, at det har en standard bufferforsinkelse på bare 22,5 millisekunder, mod godt over 100 ms for MP3, Ogg Vorbis og AAC. Desuden behøver Opus ikke lange kodekilder, som skal skrives og læses for at streame hver enkelt lydfil, hvilket gør det bedre egnet til korte lydklip.

Implementeres i WWW
På grund af Opus´ fordele foregår der nu et tiltag fra udviklerne af World Wide Web til at implementere Opus og dermed bringe det til folkemasserne. Formatet er blandt andet obligatorisk for WebRTC-kompatible browsere, hvilket kan muliggøre stemmeopringning, videosamtaler og P2P fildeling uden brug af plug-ins. De nyeste versioner af mange browsere er allerede kompatible, både Opera, Google Crome og Mozilla Firefox. Paradoksalt nok har Microsofts Internet Explorer begrænset kompatibilitet, til trods for at Microsoft nu ejer Skype, som var initiativtager til hele Opus-projektet. Microsoft ønsker nemlig at bruge deres eget Windows Media-codecs i stedet. Dette gælder også for Skype i nuværende tilstand, hvilket kan være en alvorlig bremse for Opus´ fremgang.

Er Opus fremtiden?
Mens Opus er lige så god eller bedre end konkurrerende formater med samme båndbredde, har Opus også fordelen af at kunne benytte endnu højere båndbredde, som er en fordel for musikelskere.

Ved lavere båndbredder beregnet til mobilnet og IP-telefoni er forskellene muligvis endnu større, til Opus´ fordel.

Alligevel. Det begynder at være så mange komprimerede lydformater derude, at man bliver forvirret. Som både forbruger og udvikler vil man gerne have færre formater at forholde sig til, ikke flere.

Men Opus har fordelen af at bruge åben kilde, gratis tilgængelig for alle. For udviklere har dette betydning, da licenspenge til firmaerne bag eksempelvis MP3 og AAC kan blive en ikke ubetydelig udgiftspost.

Da FLAC-formatet kom, tog det ikke lang tid, før det blev standarden for tabsfri konvertering. Dette er også åben kilde, som gør, at produktudviklere kan koncentrere sig om at lægge pengene andre steder. Derfor ser vi tit, at netværksstreamere ofte dekoder FLAC, men ikke Apple Lossless. MP3 har de alligevel alle sammen, fordi formatet er så udbredt. Men MP3 er i mange tilfælde ikke godt nok.

Opus´ nærmeste konkurrent er Ogg Vorbis, som også er åben kilde og dermed helt gratis. Ogg Vorbis har et godt forspring og er langt mere udbredt. Indtil nu.

At Opus får hjælp af World Wide Web kommer helt klar til at gøre en forskel. Men med blandt andet kraftig modvilje fra Microsoft, må vi se, hvorvidt vi alle er Opus-brugere om kort tid.

opus-codec.org

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

Tidal sænker priserne

Trådløs pladespiller

HIGH END-messen i München nærmer sig

Pladespiller med indbygget forstærker

0
Scroll to Top