Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nye iPods og ny iTunes

Ikke blot en ny iPhone så dagens lys ved aftenens præsentation. Apple lancerede også en ny version af iTunes samt en ny iPod nano og en ny iPod touch.

Skrevet af / 12/09/2012 - 21:36
Nye iPods og ny iTunes

Som en del af det nye iOS 6 har Apple redesignet både iTunes og App Store. Uanset om man fremover vil købe musik, bøger, film eller tv-serier på sin iPad, iPod touch eller iPhone så får man altså et helt nyt interface, som blandt andet byder på både Twitter- og Facebook-integration og en helt ny funktion, der gør at man kan lytte til preview af sange, mens man fortsætter med at browse rundt i iTunes.

Men også til Mac og PC kommer der nu en ny version af iTunes – den 11. af slagsen, som minder rigtig, rigtig meget om iOS-versionen. Den nye iTunes har således også fået en hel ny brugerflade – blandt andet med fuldskærms-programbillede (Apple kalder det edge-to-edge design) – som skal gøre det nemmere at navigere rundt i programmet uden for meget hoppen rundt.

iTunes 11 får også bedre iCloud-integration, hvilket blandt andet betyder, at alle indkøb (musik, film, tv-serier) registreres i skyen og herefter kan hentes ned på alle dine enheder – iPod touch, iPhone, iPad, PC og Mac – uanset på hvilken enhed man har købt det pågældende indhold. Desuden husker iCloud også hvor langt, man er nået i en bestemt film eller afsnit af en tv-serie, så man kan starte præcis, hvor man sluttede, selvom man ser videre på en anden enhed.

Itunes 11 til PC og Mac kommer til oktober og vil kunne downloades gratis fra www.itunes.com.

Nye iPods
Også til oktober – men desværre ikke gratis – kommer to nye iPods. Apple har opgraderet både iPod touch og iPod nano, og selvom vi ikke skriver så meget om disse produkter, så hører de faktisk til Apples mest populære. Og det skal nok også komme til at gælde de to nyheder, som Apple præsenterede i dag, da røgen havde lagt sig efter afsløringen af iPhone 5.

Den nye iPod nano kommer med et 2,5” stort display med multitouch-skærm og er med sine 5 mm den tyndeste iPod nano til dato. 7. generation af iPod nano får også video, hvilket ellers blev afskaffet med den sidste iPod nano, som kom i 2010. Men nu kan man altså se sin video i wide-screen-format på nano, hvilket klart er en nyhed, og så har den også fået Bluetooth, hvilket gør det nemmere at forbinde den med diverse, eksterne højttalere.Også iPod touch er blevet kraftigt opdateret. 5. generation af verdens mest populære mobile mediespiller har nu også fået 4” retina-display – altså samme skærm som iPhone 5 – og så er den forrykte 6,1 mm tynd og vejer blot 88 gram. Den bliver udstyret med samme Apple A5 processor, som sidder i iPhone 4 og får desuden to kameraer. Et ”iSight”-kamera på 5 MP med autofokus og LED blitz samt et frontkamera på 1,2 MP og 720p HD videooptagelse.Desuden understøtter den nye iPod touch nu AirPlay mirroring, der lader brugeren spejle skærmens indhold på sit tv via Apple TV. Den har en batterilevetid på hele 40 timer, og så får 5. generation iPod touch såmænd også Siri!

Som noget helt nyt kommer ikke blot nano men også touch i forskellige farver (bl.a. rød, gul og blå!).

Begge nye iPods kommer som nævnt til oktober. iPod nano kommer til at koste USD 149, mens en iPod touch med 32 GB hukommelse kan erhverves for USD 299. 64 GB-modellen kommer til at koste USD 399.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top