Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny billig topmodel fra Huawei

Fingrene blev ikke lagt imellem, da Huawei i dag lancerede sin nye topmodel, P8, foran 900 journalister i det legendariske Old Billingsgate i London.

Skrevet af / 15/04/2015 - 21:28
Ny billig topmodel fra Huawei

Joonsuh Kim vil sikkert blive betragtet som landsforrædder af mange af sine sydkoreanske landsmænd. I Sydkorea går man nemlig meget op i de delvist statsejede kæmpevirksomheder som Samsung og LG, der nærmest har samme status som militæret, regeringen og andre samfundsbærende institutioner, og Joonsuh Kim plejede at arbejde for Samsung som designchef for firmaets mobildivision.

Men nu er han skiftet til kinesiske Huawei, hvor han er blevet såkaldt Mobile Design Vice President, og han har haft det overordnede ansvar for at designe Huaweis nye flagskibsmodel, der har fået navnet P8.

Og det har været en svær, men også berigende opgave, siger den flinke koreaner, som begyndte at arbejde for Samsung i 2004, før firmaet spillede nogen rolle overhovedet på det globale mobilmarked. Og før den tid arbejdede han for Nokia. På den måde har han været med til at arbejde for to store mobilproducenter, mens de havde deres gyldne tid, siger han, men nu er det hos Huawei, at tiden er gylden, mener han, og selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget.

Designchef Joonsuh Kim har haft ansvaret for at designe Huawei P8, den kinesiske mobilproducents nye flagskibsmodel.

– Vi er et meget ungt team med en fantastisk hold-ånd, og når vi udvikler et nyt produkt som Huawei P8, fokuserer vi på, hvad der rører brugeren. Og på hvilke ting han eller hun gerne vil kunne gøre med vores mobil, så der opstår et følelsesmæssigt bånd mellem os og vores kunder, fastslår designchefen og forklarer, at det også er grunden til, at den nye Huawei P8, der netop er blevet lanceret ved et stort anlagt pressemøde i London, kommer udført helt i aluminium i et unibody-design.

Forgængeren, Huawei Ascend P7, som kom med metalramme samt forside og bagside fremstillet af Gorilla Glass, kårede Lyd & Billede som Årets Bedste budget-smartphone i 2014. Huawei P8 skulle føles endnu mere luksuriøs, understreger Joonsuh Kim, og det er grunden til, at den er udarbejdet helt i metal.

Skærmbillede 2015-04-15 kl. 20.14.24

I øvrigt er designet helt fladt – i modsætning til iPhone 6 og Samsung Galaxy S6 stikker heller ikke kameralinsen ud, men flugter 100% med bagsiden – men med afrundede hjørner og kanter, hvilket skal gøre telefonen så bekvem at holde i hånden som muligt. P8 er blot 6,4 mm tynd – det betyder at der er skåret 0,1 mm af tykkelsen i forhold til forgængeren – og selvom den kommer med 5,2” skærm (IPS-NEO i 1080p opløsning) er den stadig til at holde i én hånd for de fleste mennesker.

Med sine 6,4 mm er Huawei P8 tyndere end konkurrenterne fra Apple og Samsung.
Med sine 6,4 mm er Huawei P8 tyndere end konkurrenterne fra Apple og Samsung.

Det skyldes den ret høje såkaldte screen-to-body-ratio på over 78%, hvilket på dansk vil sige, at skærmen går helt ud til kanten og fylder mere af det samlede forsideareal, end tilfældet er på de fleste konkurrenter i markedet.

Ascend P8 colors

Huawei P8 kommer i fire forskellige farver – Mystic Champagne, Prestige Gold, Titanium Grey og Carbon Black – hvoraf de to førstnævnte kommer med 16 gigabyte indbygget lager til en pris på 3.699 kroner, mens de to mørkere farver er reserveret til de lidt dyrere modeller med 64 gigabyte indbygget lager, der kommer til at koste cirka 750 kroner mere.

Hardware og funktioner
Men det er ikke flot design og moderigtige farver det hele. Huawei har også gjort, hvad de kunne, for at fylde så god hardware og så mange nye funktioner i topmodellen som muligt.

Alle modeller har 3 gigabyte ram og kommer med Huaweis egen Kirin 930 64-bit octa-core processor. Der er satset særligt på strømsparende teknologi – også på softwaresiden, hvor telefonen bl.a. er blevet udstyret med en såkaldt Apps Consumption Firewall, der skal forhindre apps, som kører i baggrunden, i at sluge for meget strøm – og Huawei hævder, at mobilen kan køre i 1,5 dage på en opladning ved normal brug.

Kameraet skal angiveligt være fantastisk til at tage billeder både i dårlig belysning og i meget skarpt lys, hvor andre kameraer ville bukke under for kontrasten. Det skyldes dels den uafhængige billedprocessor, der både reducerer billedstøj og opfanger detaljer flere detaljer end normalt uanset belysning, og dels kameraets optiske billedstabilisering, der angiveligt skal kunne kompensere for voldsommere rystelser end andre mobilkameraer.

P8 front back

Men også dataforbindelsen og sågar lydkvaliteten på taleopkald har fået et skud vitaminer, fortalte Huawei. Med funktionen Wi-Fi+ skal det være slut med selv at lede efter den bedste trådløse forbindelse inden for rækkevidde, og med Roaming+ skal det gå tre gange hurtigere end med andre mobiler at fange et signal, når man tænder sin telefon i udlandet.

Med Voice+ forbedres kvaliteten af almindelige telefonopkald. Den software-baserede funktion fjerner støj og kan øge lydstyrken med op til 56%, mens en anden funktion, Wind Noise Reduction, skal kunne fjerne 90% af støjen fra vind, hvis man taler i mobilen i blæsevejr. En optimeret mikrofon betyder, at man kan tænde for mobilens højttaler og lægge den fra sig på bordet, og personen eller personerne i den anden ende kan stadig tydeligt høre, hvad man siger, selv hvis man er flere meter væk.

Huawei P8 kommer i butikkerne i uge 22 og kan forudbestilles via Telia og Call me allerede fra i morgen, d. 16. april.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top