Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Hvornår får min mobil Lollipop?

Google har netop lanceret en ny Android-version, men kommer den til din gamle smartphone? Læs svaret her.

Skrevet af / 20/10/2014 - 14:04
Hvornår får min mobil Lollipop?

Google har netop lanceret en helt ny version af det mobile operativsystem, Android. Der er tale om version 5.0 – også kaldet Lollipop – af operativsystemet, som er det mest udbredte i verden til både smartphones og tablets foran både Apples iOS og Windows Phone fra Microsoft.

Samtidig med lanceringen af Android Lollipop præsenterede Google to nye produkter, som kommer til salg om kort tid og som begge leveres med den nyeste Android-version – nemlig henholdsvis mobilen Nexus 6 produceret af Motorola og tablet-computeren Nexus 9 produceret af HTC. Disse to enheder bliver altså de første på markedet med Android Lollipop.

Men hvad med din eksisterende smartphone eller tablet med Android? Vil den kunne opdateres til version 5.0? Og i givet fald hvornår?

Svaret er, at det helt og holdent kommer an på produktet. Og hvor hurtige de enkelte producenter er til at tilpasse det nye operativsystem til netop deres enheder. Android 5.0 vil nemlig først blive frigivet til producenterne, samtidig med at det kommer ud til forbrugerne, og derefter skal de selvfølgelig bruge noget tid på at blive klar.

Nexus
Hvis du allerede har en Nexus 4 eller en Nexus 5 fra LG, en Nexus 7 fra ASUS eller en Nexus 10 fra Samsung, så regn med at du kan opdatere til Lollipop i begyndelsen af november, når de nye Nexus-produkter kommer på gaden.

HTC
Den taiwanesiske mobilproducent har lovet at være klar med en opdatering til HTC One M8 og HTC One M7 inden for 90 dage efter de har fået adgang til Lollipop. Hvis det holder stik, så bør man kunne regne med en opdatering inden februar næste år. Andre HTC One-enheder og yderligere udvalgte enheder vil blive opdateret efterfølgende, har HTC meddelt.

Samsung
Indtil videre har Samsung ikke udtalt sig i relation til kommende opdateringer til Android 5.0. Her på redaktionen går vi stærkt ud fra, at nyere produkter som Samsung Galaxy S5, Samsung Galaxy Note 4, Samsung Galaxy S4 og Samsung Galaxy Note 3 vil blive opdateret, men den koreanske elektronikgigant er ikke kendt for at være hurtige på aftrækkeren, når det gælder opdateringer.

LG
Fra den anden koreanske elektronik-producent ved vi blot, at de er i “overvejelsesfasen”, men mon ikke om i det mindste flagskibsmodellen LG G3 vil blive opdateret en gang i det nye år?

Sony
Japanerne har oplyst, at de første modeller vil få opdateringen i begyndelsen af det nye år. Vi gætter på, at det gælder i hvert fald de nye Xperia Z3-produkter (Xperia Z3, Xperia Z3 Compact og Xperia Z3 Tablet Compact) samt eventuelt Sony Xperia Z2 og Sony Xperia Z1 Compact.

Huawei
Den kinesiske mobilproducent har endnu ikke noget overblik over, hvornår firmaet er klar med en opdatering ej heller, hvilke modeller som i givet fald vil blive opdateret.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top