Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

High-end phablet til budgetpris fra Huawei

Huawei har lanceret endnu en smartphone i budget-serien Honor. Den nye model går lige i kødet på iPhone 6 Plus.

Skrevet af / 17/12/2014 - 19:06
High-end phablet til budgetpris fra Huawei

Det er ikke mange uger siden, at kinesiske Huawei lancerede den første smartphone i en helt ny budgetserie, som skal markedsføres under eget navn og kun vil blive solgt online. Her tænker vi på Honor 6, som vi var ret glade for og har testet her.

Nu har Huawei så lanceret endnu en smartphone i Honor-serien. Denne nye mobil har fået navnet Honor 6 Plus, og hvis du synes, du kan komme i tanke om en anden smartphone, der hedder noget med 6 Plus, så er det ikke helt tilfældigt, for Honor 6 Plus er en phablet (præcis som iPhone 6 Plus), og Huawei har tydeligvis haft konkurrenten fra Apple i sinde, da de designede den nye flagskibsmodel.

Honor 6 Plus kommer med 5,5” Full HD skærm, 1,8 GHz octa-core processor (HiSilicon Kirin 930), 3 GB RAM samt 32 GB indbygget lager, der kan udvides via microSD-kort.

huawei-honor-6-plus-front-back-press

Hovedkameraet får 8 MP, men bemærkelsesværdigt er det, at kameraet får to linser præcis som det såkaldte Duo Camera, der sidder i HTC One M8. Systemet med de to linser skal så fungere sådan, at kamera nummer to udelukkende er der for at fungere som afstandsmåler. Det er for at muliggøre en kamera-funktion, der gør det muligt for fotografen at ændre fokus på et billede, efter det er blevet taget. Altså stille skarpt på en genstand, som på det oprindelige foto for eksempel fremstod uskarpt i baggrunden. Frontkameraet på Honor 6 Plus får 5 MP.

Telefonen bliver i første omgang lanceret i Kina, men planen er formentlig, at Honor 6 Plus også skal lanceres i hvert fald i Skandinavien. Lanceringen fandt sted i Beijing i Kina til et arrangement, hvor Lyd & Billede og andre nordiske medier var inviteret. Vi kunne desværre ikke deltage på grund af deadlines, men at så mange af vores journalist-kolleger blev fløjet hele vejen til Kina for at se den nye telefon, tyder på, at den også vil blive solgt i danske, svenske og norske butikker i løbet af det kommende år.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top