Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

LG G4: Se alle videoerne

Lanceringen af LG’s nye topmodel næste uge bliver den mindst hemmelige nogensinde.

Skrevet af / 24/04/2015 - 09:39
LG G4: Se alle videoerne

Allerede for knap to uger siden fandt vi lækkede oplysninger om og billeder af den kommende LG G4, som bliver officielt lanceret på tirsdag den 28. april. Derfor regner vi stærkt med, at LG’s nye topmodel kommer med 5,5” skærm med quad-HD opløsning, 16 MP f/1,8 kamera, 3 GB RAM, 32 GB indbygget lager (som kan udvides via microSD-kort) og et udskifteligt 3000 mAh batteri.

lg-g4-microsite-leak14.0 (1)

Vi ved også, at den kommer i to udgaver, herunder én med bagcover i ægte læder. Som vist herover.

Men LG har heller ikke ligefrem holdt kortene tæt ind til kroppen. Tværtimod har den koreanske elektronikgigant siden begyndelsen af april offentliggjort en række videoer med diverse præsentationer af den nye smartphone.

I to videoer, som går tæt på mobilens brugerflade, UX 4.0, får vi for eksempel at vide, at man kan tage billeder lynhurtigt blot ved at trykke to gange på telefonens bagside – selv hvis skærmen er slukket, og mobilen er låst – og man kan tildele hver enkelt kontakt sin egen ringetone.

I en anden video fortæller professionel fotograf Colby Brown om sine oplevelser med LG G4’s kamera, som han har fået lov til at prøve i en periode op til lanceringen.

I alt er har LG offentliggjort fem videoer om den nye flagskibsmodel. Herunder kan du se dem alle i den rækkefølge, de er blevet udgivet.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top