Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Lette, bærbare nyheder fra Lenovo

Verdens letteste 14-tommers ultrabook og en super-højtopløst 8-tommers tablet præsenteret på CES.

Skrevet af / 08/01/2014 - 21:00
Lette, bærbare nyheder fra Lenovo

Hvis ultralav vægt og lang batteritid spiller en afgørende rolle, men du stadig vil have en ægte pc, er Lenovo ThinkPad X1 Carbon det hidtil letteste bud på en 14-tommers-ultrabook.

Lenovo_X1_hero_00

Maskinen vejer kun 1,27 kg, og er lavet af kulfiber for at holde vægten nede. Kulfiber vejer mindre end magnesium og aluminium, men er stærkere end begge. Og så har den samme sorte farve, som har været kendetegnet på Lenovos bærbare i en menneskealder.

Skærmen er et såkaldt ColorBurst-display, som skulle give skarpere og klarere farver. Batteritiden er på 9 timer, hvilket er mere end halvanden gange bedre end seneste generation.

Lenovo_Thinkpad 8_Win

Den kompakte ThinkPad 8 Windows-tablet er bygget af aluminium, og kan både bruges som tablet på farten eller som arbejdscomputer, sammen med det valgfri tastatur. Skærmen har en opløsning på 1920 x 1200 punkter. Tabletten er desuden udstyret med den seneste Intel Bay Trail Quad Core-processor og op til 128 GB lagerplads og en microUSB 3.0-indgang.

Pris og tilgængelighed
ThinkPad X1 Carbon kan købes senere i januar. Prisen bliver 1.149 € plus moms, så en dansk pris inkl. moms bliver nok knap 11.000 kr. ThinkPad 8 kommer sidst i januar eller begyndelsen af februar, og koster 377 € plus moms, hvilket burde give en dansk pris på ca. 3.500 kroner.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top