Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPhone 5 med lasertastatur og hologrambilleder?

En amerikansk nyhedskanal gjorde sig pinligt bemærket i går, da de under et indslag om den kommende iPhone 5 viste et videoklip, som er et år gammelt, lavet af fans og i øvrigt giver iPhone 5 funktioner, den aldrig fik i virkeligheden.

Skrevet af / 18/09/2012 - 12:59
iPhone 5 med lasertastatur og hologrambilleder?

Fox 5 News kan regne med en regn af klager fra skuffede seere, når iPhone 5 kommer i butikkerne i USA i slutningen af denne uge. I hvert fald hvis de pågældende seere kun har deres informationer om den kommende Apple smartphone fra netop denne nyhedskanal.

Fox 5, som er i familie med den berygtede, konservative nyhedskanal, Fox News, der ikke just er kendt for sin høje troværdighed, dækkede det kommende salg af iPhone 5 ved at besøge den kø af spændte Apple-kunder, der allerede er ved at danne sig uden for en Apple Store på 5th Avenue i New York. Som en del af indslaget viste nyhedskanalen en præsentationsvideo fra YouTube, der fortalte om iPhone 5 og telefonens mange, nye features.

Problemet var bare, at videoen blot er en fan-skabt konceptvideo, der har et år på bagen og i øvrigt gætter på, at iPhone 5 får funktioner som lasertastatur og hologrambilleder! Ikke desto mindre laver nyhedsværten en speak over videoen, som mere end antyder, at Fox 5 tror, at videoen er den ægte vare.

Pinligt! Især fordi YouTube-videoen, der allerede er blevet set over 62 millioner gange, højt og tydeligt hedder “iPhone 5 Concept Features.”

Her kan du se hele nyhedsindslaget fra Fox 5:

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top