annonce

Intet nyt Apple tv

Det bliver ikke i år

Apple og de amerikanske indholdsudbydere kan ikke blive enige. Apple vil have for meget kontrol over brugerfladen.

annonce

Apple vil gerne gøre medieboksen Apple TV til en set-top boks, der også tilbyder live-tv samt on-demand indhold fra tv-kanalerne, som vi kender det fra de danske tv-udbydere. Derfor har Apple gennem længere tid været i dialog med blandt andet Time Warner Cable, et af de største kabel-tv selskaber i USA, hvilket vi kunne fortælle for et par uger siden.

Men nu lader forhandlingerne til at være gået i stå. Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.

Blandt andet skulle kabel-udbyderne være imod at give Apple lov til at bestemme, hvordan brugerfladen – såsom menuer og præsentation af indhold på tv-skærmen – skal se ud. Herudover vil Apple fortsat selv sælge en Apple TV set-top-boks direkte til kunderne i modsætning til i dag, hvor man i USA – præcis som i Danmark – lejer eller får stillet sin boks til rådighed gennem kabel-udbyderne.

Apple vil gerne via Apple TV give kunder med abonnement hos en bestemt kabel-tv-udbyder mulighed for at få adgang til udbyderens tv-kanaler og programmer uden om udbyderens egen set-top-boks. Denne adgang skal ske via internettet. Men det er kabel-udbyderne heller ikke begejstrede for, fortæller Bloomberg.

Tidligere på året hørte vi ellers mange rygter om, at Apple sågar ville lancere et rigtigt tv, men de aktuelle forhandlinger med de amerikanske kabel-tv-udbydere tyder mere på, at Apple i første omgang satser på at udvide funktionaliteten på det eksisterende Apple TV. Og nu lader det så til, at ikke engang det kommer til at lykkes i år.

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

En Grammy til Norge

Det bedste begynderkamera er blevet endnu bedre

Få bedre video-optagelser med en gimbal

JBL udfordrer Klipsch Reference

Microsofts halvhjertede iPad Pro-dræber fortsætter tradition og fejler

Gallapremiere på Ragnarok – se billeder og video

Sonos-chef: Undskyld!

Alle produkter vil fortsat fungere efter maj, lover Sonos' CEO, Patrick Spence.

Denne lyd kan du godt glemme med trådløse hørepropper

Sonos til vrede brugere: Ro på!

Lysstærke objektiver til mellemformatkameraer

Fotoprinter for hele familien

Philips får Ambilight på alle nye TV’er

Hentet med helikopter

Philips får Ambilight på alle nye TV’er

Flere modeller får desuden lyd fra Bowers & Wilkins.